Aniston

Sprout

Blyanten, der gerne vil være plante, når den bliver stor.

Sprout
I disse tider, hvor ordet "krise" er en del af hver anden sætning, er det blevet meget hipt at tænke i genbrug, produkter med flere formål og bæredygtighed.

Og alt dette - og meget mere - kan faktisk rummes i en blyant.

Blyanten hedder Sprout er og lidt af en genial opfindelse.

Det er nemlig en blyant, som kan plantes, og som bliver til en krydderurt, når den får lov til at gro!

Fra blyant til krydderurt
Sprout er bl.a. blevet kåret som én af de ti mest væsentlige produktidéer for 2013, og nu kan den smarte lille opfindelse snart fås i Danmark.

Den fine blyant fungerer som enhver anden blyant, indtil du synes, at den er for lille til at skrive med.  

Når den er det, planter du den blot i en urtepotte, sørger for at vande den, og inden du ved af det, så er den blevet til en lækker krydderurt, som du kan bruge i madlavningen.
 
Sprout fås i syv forskellige varianter: Basilikum, dild, koriander, mint, rosmarin, salvie, og timian, og så er den både bæredygtig og håndlavet.
 
Og er du typen, der har for (u-)vane at tygge i din blyant, så skal du næsten købe dig en Sprout. Den går nemlig i opløsning, hvis du tygger på den. Og så er det slut med den vane!


Se mere om Sprout på Plantdinblyant.dk eller på fansiden på Facebook.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce