Aniston

Spot ham på drinken

Kend ham på hans drink

Hvis du mangler inspiration til timerne i baren, så er her lidt om, hvordan man kan kende en fyr på hans drink, pickup-lines, hvordan du får ham til at betale dine drinks, og hvordan man scorer en bartender.

Spot en mand på hans drink

Bøssen: Han drikker en Manhatten eller en anden drink med cocktailbær. Han er iført sort silkeskjorte og ryger Mistral eller Queens. Det kræver mere end en god kavalergang at komme til her!

Den studerende: Vil sikkert drikke en stor almindelig fadøl, for det er her han får mest for pengene. Han sidder sammen med sine studievenner og skal du have fat i ham, skal du fange ham når han går i baren alene.

Den intellektuelle fyr: Beder højlydt om en Single Malt Whisky i et skyllet glas uden is. Han ryger pibe og har en silkeklud om halsen. Ham skal du imponere rent intellektuelt, hvis du vil have en chance.

Den sjove fyr: Vil drikke noget, der er festligt, noget med ild i eller noget med champagne. Han kunne drikke en Abehjerne eller en Brandbil. Alle omkring ham smiler og griner. Han har en fed T-shirt på med et cool statement eller et fjollet udtryk på. Du skal vise, at du kan grine og få andre til at grine for at imponere ham.

Den kejtede fyr: Drikker rom og cola, for det er det eneste, han kan tåle. Han er ikke særlig smart i tøjet, og selvom han har passeret de 25 år, er han stadig i bumsealderen. Går du hårdt til ham, bliver han genert og rød i hovedet.

Den usikre fyr: Bestiller en gin og tonic, for den kan han ikke dumme sig med! Han vil nødig skille sig ud, og det ses både på hans tøjstil og hans kropssprog. Du kan vente rigtig lang tid på, at han kommer hen og snakker med dig. Du må gerne selv tage initiativet, men pas på at du ikke skræmmer ham væk.

Det er bar' snak

Hvis du ikke lige ved, hvad du skal sige for at score ham, så er der her 5 gode pickup-lines, og 3 som du ikke må sige til en fyr.

+ Du har bare de dejligste øjne...

+ Skal du aldrig lægge an på mig?

+ Træner du meget?

+ Jeg har bare lyst til at gøre noget vildt i aften!

+ Komplimentér hans tøjstil. Fede bukser, bluse, skjorte eller lignende.

- Hey, sig mig er du en tøsedreng? Tør du ikke snakke med mig, eller hvad?

- Skal vi drikke om kap?

- Undskyld... Spiller du guitar? For jeg har nemlig g-streng på!

Sådan får du ham til at betale dine drinks

  • Smil til ham, og virk åben for at han kommer hen og taler med dig. Ser du sur og utilnærmelig ud, får du ingen drinks.


  • Gå de rigtige steder hen. Steder, hvor mændene sætter en ære i at være gentlemen.


  • Står du med et tomt glas foran dig, mens du taler med en fyr, så vælt glasset ved et "uheld" og sig: "Sikke et held at glasset var tomt". Smil til ham, så han forstår, at det var en hentydning.


  • Fortæl ham, at du sætter pris på de gamle, klassiske værdier. Han skal forstå, at du ikke er en af de "selvstændige, moderne kvinder, der sagtens kan betale selv".


  • Vift med hånden, servietten eller postkortet, og fortæl ham, at du har det varmt.


  • Sådan scorer du en bartender

  • Start med at få en samtale i gang. Stil ham et spørgsmål om for eksempel en drink, og hold samtalen kørende.


  • De fleste bartendere keder sig faktisk lidt, når de er på arbejde - også selvom de har travlt. De vil gerne have en at tale med - forudsat, at hun er interessant og sjov!


  • Hav tålmodighed! Han er trods alt på arbejde og har sikkert travlt. Du må finde dig i, at samtalen bliver afbrudt af andre, der skal bestille i baren.


  • Flirt med ham.


  • Spil lidt kostbar.


  • Gå ud og dans med nogle af de andre fyre, så han kan se, at der er rift om dig.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce