Spot en sød Fyr
Eller hvad?
(Red. Rådene fra bladet er citeret i artiklen.)
Find en fyr på nettet
"Led på nettet. Her finder du ofte de søde fyre, for bad guys gider ikke vise intimitet på den måde!"
Been there, done that! En eller anden fyr havde tiltvunget sig adgang til min Messenger, og begyndte at skrive. Selvfølgelig var jeg nysgerrig, og sprang på. Han inviterede mig i biografen over Messenger-samtalen. Bagefter fik vi en øl og gloede efter stjerner på havnen. Sååå romantisk, og han var vældig flink - i starten altså.
Der gik nemlig ikke lang tid inden jeg blev grueligt træt af ham. Han var temmelig arrogant, og påpegede ofte hvor mange penge han tjente, og hvor rig han var - og hvor rig jeg ikke var, og at jeg ikke var feminin nok i min tøjstil. Men altså, hans liv gik op i at være rig. Også selvom jeg ikke tror, at man bliver specielt rig af at pudse vinduer, eller drikke litervis af whisky. For det gjorde han meget, og han var uendelig høj på det.
Få dage efter jeg havde mødt ham skræmte han mig, ved at beskrive en mose han kendte, med store armbevægelser og fråde om munden. Hvordan et lig aldrig ville blive fundet, hvis han smed det derned, og at han på den måde kunne begå den perfekte forbrydelse. At jeg blev en smule tavs kunne han ikke forstå. Men hvad i alverden havde han forestillet sig? At jeg ville rulle rundt på ryggen som en snotdum labrador og i en kælent tonefald udbasunere: "Jamen, det lyder da spændende søde skat. Fortæl endelig mere, så jeg lærer dig at kende endnu bedre!"
På et tidspunkt hvor jeg gik igennem noget personligt svært, var hans eneste reaktion, at blive muggen over at jeg ikke tog mig nok tid til ham. Han havde ikke ret meget situationsfornemmelse, og var vist nok verdens centrum i sit hoved. Han forsøgte også at skjule sin egen usikkerhed ved at gøre mig usikker. Desværre for ham blev jeg ret træt af det, og smed ham ud.
Jeg tror måske, at han kunne lide mig, men inderst inde ved jeg også, at han bare ledte efter et trofæ, der kunne gøre hans liv perfekt. For alt andet i hans liv skulle være perfekt. Og var det ikke perfekt fra starten, så skulle han nok sørge for at ændre på det, så det blev perfekt.
Så fyre fra nettet er åbenbart ikke noget der virker så godt alligevel. I hvert fald ikke ham jeg mødte.
Få dig en hobby
"Udskift spændingen i at sidde i venteposition med nye udfordringer på jobbet eller en spændende hobby!"
Behøver jeg at sige, at jeg i den tid med min nye hobby blev en overstimuleret chokoladeprop? Man får ikke sine hormoner ud af kroppen, når man strikker et halstørklæde. Og man bruger alt for meget tid på det, fordi maskerne aldrig vil som strikkepindene vil. Men jeg kastede mig ud i den nye udfordring, og gad ikke engang overveje, om jeg måske burde skrive en SMS til min flirt. Han kunne da i hvert fald skrive først. For det havde jeg læst, at han skulle.
Find en fyr på nettet
"Led på nettet. Her finder du ofte de søde fyre, for bad guys gider ikke vise intimitet på den måde!"
Been there, done that! En eller anden fyr havde tiltvunget sig adgang til min Messenger, og begyndte at skrive. Selvfølgelig var jeg nysgerrig, og sprang på. Han inviterede mig i biografen over Messenger-samtalen. Bagefter fik vi en øl og gloede efter stjerner på havnen. Sååå romantisk, og han var vældig flink - i starten altså.
Der gik nemlig ikke lang tid inden jeg blev grueligt træt af ham. Han var temmelig arrogant, og påpegede ofte hvor mange penge han tjente, og hvor rig han var - og hvor rig jeg ikke var, og at jeg ikke var feminin nok i min tøjstil. Men altså, hans liv gik op i at være rig. Også selvom jeg ikke tror, at man bliver specielt rig af at pudse vinduer, eller drikke litervis af whisky. For det gjorde han meget, og han var uendelig høj på det.
Få dage efter jeg havde mødt ham skræmte han mig, ved at beskrive en mose han kendte, med store armbevægelser og fråde om munden. Hvordan et lig aldrig ville blive fundet, hvis han smed det derned, og at han på den måde kunne begå den perfekte forbrydelse. At jeg blev en smule tavs kunne han ikke forstå. Men hvad i alverden havde han forestillet sig? At jeg ville rulle rundt på ryggen som en snotdum labrador og i en kælent tonefald udbasunere: "Jamen, det lyder da spændende søde skat. Fortæl endelig mere, så jeg lærer dig at kende endnu bedre!"
På et tidspunkt hvor jeg gik igennem noget personligt svært, var hans eneste reaktion, at blive muggen over at jeg ikke tog mig nok tid til ham. Han havde ikke ret meget situationsfornemmelse, og var vist nok verdens centrum i sit hoved. Han forsøgte også at skjule sin egen usikkerhed ved at gøre mig usikker. Desværre for ham blev jeg ret træt af det, og smed ham ud.
Jeg tror måske, at han kunne lide mig, men inderst inde ved jeg også, at han bare ledte efter et trofæ, der kunne gøre hans liv perfekt. For alt andet i hans liv skulle være perfekt. Og var det ikke perfekt fra starten, så skulle han nok sørge for at ændre på det, så det blev perfekt.
Så fyre fra nettet er åbenbart ikke noget der virker så godt alligevel. I hvert fald ikke ham jeg mødte.
Få dig en hobby
"Udskift spændingen i at sidde i venteposition med nye udfordringer på jobbet eller en spændende hobby!"
Behøver jeg at sige, at jeg i den tid med min nye hobby blev en overstimuleret chokoladeprop? Man får ikke sine hormoner ud af kroppen, når man strikker et halstørklæde. Og man bruger alt for meget tid på det, fordi maskerne aldrig vil som strikkepindene vil. Men jeg kastede mig ud i den nye udfordring, og gad ikke engang overveje, om jeg måske burde skrive en SMS til min flirt. Han kunne da i hvert fald skrive først. For det havde jeg læst, at han skulle.
I min tid med kampen om maskerne glemte jeg mange ting. Hvordan en øl smager, og hvordan musikken på et diskotek lyder. Hvordan mænd brummer så sjovt når de taler, og hvordan det er at vågne op med tømmermænd. Og sex? Hvad var det? Det lød efterhånden som et bilmærke i mit hoved. "Opel Sex" eller "Audi Sex". Ja, det lød faktisk ganske fornuftigt. Men jeg glemte altså ikke min flirt, selvom det var hvad jeg ville opnå med min nye hobby.
Så i stedet for at fortsætte med strikkepindene smed jeg dem ud, gemte det halvfærdige halstørklæde inderst i mit klædeskab, og slettede fyrens nummer fra min mobil. Derefter tog jeg i byen og drak mig bankelam med visheden om, at sådan skal det gøres!
Find en fyr i byen
"Kig en ekstra gang rundt på diskoteket eller kontoret. Dine øjne vil typisk kun falde på bad guys, men vær åben, og lad dit blik hvile ved de mindre oplagte emner."
Aha, dét råd måtte da kunne bruges til noget. Men ak, så alligevel ikke. Jeg husker nemlig alt for godt dengang en fyr kom hen til mig i byen, hvor klokken var cirka kvart i kvalme. Han ville tydeligvis gerne snakke, og jeg gav det en chance. Også selvom han lignede den dér hyperaktive flodhest Dolph, og havde store, udstående øjne som ham den lille gnom fra "Ringenes Herre". Men som sagt, de mindre oplagte emner kan måske vise sig at være oplagte alligevel.
Men hans indledningsreplik tog altså ikke kegler: "Du ville være pænere, hvis du havde pagehår!" - What? Jeg ville ligne en levende melon. Det ville se ud som om en eller anden havde sat en passer på min næse, og tegnet omridset af mit hoved op på den måde. Mit svar var, så vidt jeg husker igennem alkoholtågerne, at ryste opgivende på hovedet og løfte mit glas til skål. Derefter smuttede jeg ligeså stille hjemad.
Find en fyr, der er interesseret i dit liv
"Vær opmærksom på signalerne, hvis du møder en fyr. Virker han dybt uinteresseret i dit liv og snakker kun om sig selv og sine projekter, så drop ham straks!"
Og så var der jo også dengang, hvor jeg mødte én af mine veninders venner i byen. Hun havde fortalt om hvor sød han var, og at han netop savnede en flinker tøs i sit liv. At han var temmelig lækker gjorde bestemt ikke mit indtryk af ham værre. Han virkede oprigtigt interesseret i at høre om mig og mit liv, og spurgte meget. Han fortalte i store træk om sig selv, men blev ved med at vende tilbage til emnet: "Skal vi ikke tale om dig?"
Wee, endelig en fyr der ikke bare ville i bukserne på mig, men hellere ville vide noget om alt det andet. Så vi endte med at sidde ret tæt. Altså indtil han senere gik hjem og bollede hende min veninde. At han skrev til mig dagen efter gjorde mig temmelig mopset. I min verden tabte han i det øjeblik, han tog min veninde med i seng.
Så i stedet for at fortsætte med strikkepindene smed jeg dem ud, gemte det halvfærdige halstørklæde inderst i mit klædeskab, og slettede fyrens nummer fra min mobil. Derefter tog jeg i byen og drak mig bankelam med visheden om, at sådan skal det gøres!
Find en fyr i byen
"Kig en ekstra gang rundt på diskoteket eller kontoret. Dine øjne vil typisk kun falde på bad guys, men vær åben, og lad dit blik hvile ved de mindre oplagte emner."
Aha, dét råd måtte da kunne bruges til noget. Men ak, så alligevel ikke. Jeg husker nemlig alt for godt dengang en fyr kom hen til mig i byen, hvor klokken var cirka kvart i kvalme. Han ville tydeligvis gerne snakke, og jeg gav det en chance. Også selvom han lignede den dér hyperaktive flodhest Dolph, og havde store, udstående øjne som ham den lille gnom fra "Ringenes Herre". Men som sagt, de mindre oplagte emner kan måske vise sig at være oplagte alligevel.
Men hans indledningsreplik tog altså ikke kegler: "Du ville være pænere, hvis du havde pagehår!" - What? Jeg ville ligne en levende melon. Det ville se ud som om en eller anden havde sat en passer på min næse, og tegnet omridset af mit hoved op på den måde. Mit svar var, så vidt jeg husker igennem alkoholtågerne, at ryste opgivende på hovedet og løfte mit glas til skål. Derefter smuttede jeg ligeså stille hjemad.
Find en fyr, der er interesseret i dit liv
"Vær opmærksom på signalerne, hvis du møder en fyr. Virker han dybt uinteresseret i dit liv og snakker kun om sig selv og sine projekter, så drop ham straks!"
Og så var der jo også dengang, hvor jeg mødte én af mine veninders venner i byen. Hun havde fortalt om hvor sød han var, og at han netop savnede en flinker tøs i sit liv. At han var temmelig lækker gjorde bestemt ikke mit indtryk af ham værre. Han virkede oprigtigt interesseret i at høre om mig og mit liv, og spurgte meget. Han fortalte i store træk om sig selv, men blev ved med at vende tilbage til emnet: "Skal vi ikke tale om dig?"
Wee, endelig en fyr der ikke bare ville i bukserne på mig, men hellere ville vide noget om alt det andet. Så vi endte med at sidde ret tæt. Altså indtil han senere gik hjem og bollede hende min veninde. At han skrev til mig dagen efter gjorde mig temmelig mopset. I min verden tabte han i det øjeblik, han tog min veninde med i seng.
Men jeg var for flink til at give ham et vink med en vognstang i starten. For han virkede stadig interesseret i mig som person. I stedet lod jeg ham vide hvor utilfreds jeg var med, at han først ville være sammen med mig, og derefter bollede min veninde. Det kunne han ikke forstå, for hun "var jo bare sex!".
Til slut blev jeg direkte og fortalte, at jeg ikke ville have noget med ham at gøre, fordi det også havde vist sig, at han havde en kæreste et sted langt borte. (Hvilket min veninde havde undladt at fortælle, da hun bralrede ud om hvor sød og pæn han var. Hun havde vist også glemt at sige, at hun selv var interesseret i ham.) Så blev han sur, og jeg hørte ikke fra ham i flere måneder, og alt var godt.
Men ak, han vendte tilbage, og fortalte mig, at han havde slået op med sin kæreste, og nu var klar til mig. Jeg afviste ham, fordi jeg ikke var spor interesseret. Og han blev meget sur. "Du spiller jo konstant kostbar!" var hans replik. Og jeg må have set ufattelig dum ud, da jeg bare måbede. Spillede kostbar?
Jeg prøvede med vold og magt at få fyren til at forstå, at jeg ikke gad ham, fordi han havde været sammen med min veninde, og været sin kæreste utro. Jeg havde blæst på den høflighed jeg er opdraget med, og til slut sagt det ligeud. Og så mente han, at jeg bare var kostbar? Hvornår falder femøren, kammerat?
Man skal altså ikke hoppe på den første vogn med en fyr, der virker interesseret i at høre om ens liv og projekter. Det lærte mig også, at man aldrig skal lade sig splejse sammen med en fyr, fordi ens veninder synes at "han da bare er den sødeste og lækreste steg i verden!" Måske var jeg bare en uheldig snerpe, men jeg har ikke tænkt mig at hoppe på den vogn igen, medmindre jeg er helt sikker i min sag.
Endnu et par gode råd
De sidste råd er endnu ikke afprøvet, men det gider jeg ikke engang forsøge. Jeg hader at gøre tingene efter en liste, og egentlig har jeg det godt nok med at være ude på kødmarkedet. Jeg slipper for at opfylde andre behov end dem jeg selv har (Hvilket indebærer chokolade, druk og cigaretter) og de behov min kat har (Hvilket indebærer mad, mad og at blive nusset bag ørerne). Men I må jo hellere få de sidste råd med på vejen. Og så vil jeg alligevel takke Bazar for deres artikel. Den har om ikke andet lært mig, hvordan man får tiden til at gå. Og nu kan jeg også strikke. Næsten.
"Hav en konsekvensliste klar i baghovedet, når du går i byen. Hvis du er ved at falde for en bad guy, så husk dig selv på, hvad konsekvensen vil være, hvis du går efter ham - hvor ked af det, du vil blive i morgen, hvis han ikke ringer og så videre."
"Skriv en liste med ting, du ønsker for din fremtidige fyr - skal han for eksempel være en god far for dine børn, villig til at engagere sig i dit liv?"
"Tag en endelig beslutning om, at du vil finde én, der opfylder dine egentlige ønsker!"
Til slut blev jeg direkte og fortalte, at jeg ikke ville have noget med ham at gøre, fordi det også havde vist sig, at han havde en kæreste et sted langt borte. (Hvilket min veninde havde undladt at fortælle, da hun bralrede ud om hvor sød og pæn han var. Hun havde vist også glemt at sige, at hun selv var interesseret i ham.) Så blev han sur, og jeg hørte ikke fra ham i flere måneder, og alt var godt.
Men ak, han vendte tilbage, og fortalte mig, at han havde slået op med sin kæreste, og nu var klar til mig. Jeg afviste ham, fordi jeg ikke var spor interesseret. Og han blev meget sur. "Du spiller jo konstant kostbar!" var hans replik. Og jeg må have set ufattelig dum ud, da jeg bare måbede. Spillede kostbar?
Jeg prøvede med vold og magt at få fyren til at forstå, at jeg ikke gad ham, fordi han havde været sammen med min veninde, og været sin kæreste utro. Jeg havde blæst på den høflighed jeg er opdraget med, og til slut sagt det ligeud. Og så mente han, at jeg bare var kostbar? Hvornår falder femøren, kammerat?
Man skal altså ikke hoppe på den første vogn med en fyr, der virker interesseret i at høre om ens liv og projekter. Det lærte mig også, at man aldrig skal lade sig splejse sammen med en fyr, fordi ens veninder synes at "han da bare er den sødeste og lækreste steg i verden!" Måske var jeg bare en uheldig snerpe, men jeg har ikke tænkt mig at hoppe på den vogn igen, medmindre jeg er helt sikker i min sag.
Endnu et par gode råd
De sidste råd er endnu ikke afprøvet, men det gider jeg ikke engang forsøge. Jeg hader at gøre tingene efter en liste, og egentlig har jeg det godt nok med at være ude på kødmarkedet. Jeg slipper for at opfylde andre behov end dem jeg selv har (Hvilket indebærer chokolade, druk og cigaretter) og de behov min kat har (Hvilket indebærer mad, mad og at blive nusset bag ørerne). Men I må jo hellere få de sidste råd med på vejen. Og så vil jeg alligevel takke Bazar for deres artikel. Den har om ikke andet lært mig, hvordan man får tiden til at gå. Og nu kan jeg også strikke. Næsten.
"Hav en konsekvensliste klar i baghovedet, når du går i byen. Hvis du er ved at falde for en bad guy, så husk dig selv på, hvad konsekvensen vil være, hvis du går efter ham - hvor ked af det, du vil blive i morgen, hvis han ikke ringer og så videre."
"Skriv en liste med ting, du ønsker for din fremtidige fyr - skal han for eksempel være en god far for dine børn, villig til at engagere sig i dit liv?"
"Tag en endelig beslutning om, at du vil finde én, der opfylder dine egentlige ønsker!"
