Spontanitet
Spontanitet søges til opfriskning af kedelig hverdag
Måske kender I det, nogen gange tænker man bare: "F***, hvorfor skal alting være så firkantet og kedeligt?" Dagene ligner hinanden og spændingen minimeres til spørgsmål som "Hvad skal vi have at spise i aften?" og "Hvilken film kommer der i tv?".
Gab! Hvor er man egentlig kedelig, når man tænker nærmere over det. Selvfølgelig vil de fleste have svært ved at leve et spontant liv hver dag, men nu og da så må det da kunne lade sig gøre. Spørgsmålet er jo så bare, om man er interesseret i, at der sker noget nyt og spændende, eller om man har det fint, som man har det.
Et mere spændende liv
Tænkt hvor meget nemmere livet ville være, hvis man ikke altid skulle følge visse normer for god opførsel. Selvfølgelig mener jeg ikke, at man skal være uhøflig, men mere direkte og modig. Som eksempel vil jeg bruge en oplevelse fra mit eget liv:
For et par år siden var jeg på vej hjem fra Føtex, og var lige kommet ind af min hoveddør og var på vej op af trappen. Hoveddøren åbner sig igen, og en ung mand kommer ind og spørger mig ud af det blå, om jeg kunne tænke mig at mødes med ham over en kop kaffen en dag, da han syntes jeg ser sød ud.
Jeg havde aldrig set manden før i mit liv, men han havde åbenbart set mig på vej hjem, og havde så taget den spontane beslutning, at han ville tage chancen og kontakte mig. Og egentlig syntes jeg det er fedt gjort, meget modigt. For hvorfor skal man absolut møde hinanden på et diskotek eller via ens uddannelse? Hvorfor ikke bare gribe chancen i det øjeblik, hvor du ser personen?
Nu er denne artikel ikke kun møntet på emnet "scoring", men skal mere forstås som et spørgsmålstegn ved, hvorfor vi generelt ikke er særlig spontane. Vores liv kunne jo være mere spændende og simplere, hvis vi bare havde modet til at prøve at gøre tingene på en ny måde.
Modstand mod det ukendte
Men hvorfor er vi så kedelige? Er det vores paranoide holdning overfor det anderledes og ukendte, der sætter os i spændetrøje? Det tror jeg personligt det er. For nu at bruge det tidligere eksempel med fyren i opgangen, så er mine veninders reaktion, da jeg fortalte om hændelsen, meget beskrivende for den generelle holdning.
Gab! Hvor er man egentlig kedelig, når man tænker nærmere over det. Selvfølgelig vil de fleste have svært ved at leve et spontant liv hver dag, men nu og da så må det da kunne lade sig gøre. Spørgsmålet er jo så bare, om man er interesseret i, at der sker noget nyt og spændende, eller om man har det fint, som man har det.
Et mere spændende liv
Tænkt hvor meget nemmere livet ville være, hvis man ikke altid skulle følge visse normer for god opførsel. Selvfølgelig mener jeg ikke, at man skal være uhøflig, men mere direkte og modig. Som eksempel vil jeg bruge en oplevelse fra mit eget liv:
For et par år siden var jeg på vej hjem fra Føtex, og var lige kommet ind af min hoveddør og var på vej op af trappen. Hoveddøren åbner sig igen, og en ung mand kommer ind og spørger mig ud af det blå, om jeg kunne tænke mig at mødes med ham over en kop kaffen en dag, da han syntes jeg ser sød ud.
Jeg havde aldrig set manden før i mit liv, men han havde åbenbart set mig på vej hjem, og havde så taget den spontane beslutning, at han ville tage chancen og kontakte mig. Og egentlig syntes jeg det er fedt gjort, meget modigt. For hvorfor skal man absolut møde hinanden på et diskotek eller via ens uddannelse? Hvorfor ikke bare gribe chancen i det øjeblik, hvor du ser personen?
Nu er denne artikel ikke kun møntet på emnet "scoring", men skal mere forstås som et spørgsmålstegn ved, hvorfor vi generelt ikke er særlig spontane. Vores liv kunne jo være mere spændende og simplere, hvis vi bare havde modet til at prøve at gøre tingene på en ny måde.
Modstand mod det ukendte
Men hvorfor er vi så kedelige? Er det vores paranoide holdning overfor det anderledes og ukendte, der sætter os i spændetrøje? Det tror jeg personligt det er. For nu at bruge det tidligere eksempel med fyren i opgangen, så er mine veninders reaktion, da jeg fortalte om hændelsen, meget beskrivende for den generelle holdning.
Reaktionerne var som følgende: "Ej, hvor sygt", "Han var garanteret massemorder eller sådan noget" og "Blev du ikke bange?".
Deres respons overraskede mig en del, idet jeg jo nærmere så episoden som spændende og forfriskende, plus at det jo selvfølgelig altid er dejligt med et kompliment. Men i modsætning til mig, så tøserne det som en psykotisk opførsel.
Således skal man være klar på, at ens spontane opførsel eventuelt kan forarge visse mennesker, men generelt, bør man ikke lade det stoppe én.
Desværre udvikler samfundet sig langt fra i en retning, der opfordrer til spontanitet. Tag for eksempel de mange dating-sites, der efterhånden findes. Her kan man forsøge at finde kærligheden ved at se billeder og læse personbeskrivelser, hvorefter man så selv kan skrive et velovervejet brev til vedkomne. Mindre spontant bliver det vist næsten ikke.
Tænk på alle de chancer man går glip af, fordi man er bange for at falde ud af flokken. Ens liv kunne se helt anderledes ud lige nu, hvis man havde gjort mere end bare at tænke.
Hvornår har du sidste gjort noget spontant?
Deres respons overraskede mig en del, idet jeg jo nærmere så episoden som spændende og forfriskende, plus at det jo selvfølgelig altid er dejligt med et kompliment. Men i modsætning til mig, så tøserne det som en psykotisk opførsel.
Således skal man være klar på, at ens spontane opførsel eventuelt kan forarge visse mennesker, men generelt, bør man ikke lade det stoppe én.
Desværre udvikler samfundet sig langt fra i en retning, der opfordrer til spontanitet. Tag for eksempel de mange dating-sites, der efterhånden findes. Her kan man forsøge at finde kærligheden ved at se billeder og læse personbeskrivelser, hvorefter man så selv kan skrive et velovervejet brev til vedkomne. Mindre spontant bliver det vist næsten ikke.
Tænk på alle de chancer man går glip af, fordi man er bange for at falde ud af flokken. Ens liv kunne se helt anderledes ud lige nu, hvis man havde gjort mere end bare at tænke.
Hvornår har du sidste gjort noget spontant?
