Spiseforstyrrelser
Aniston.dk sætter fokus på problemet
Aniston.dk vil i løbet af det næste stykke tid sætte fokus på spiseforstyrrelser. Her først lidt fakta om sygdommen.
Der er rent faktisk flere forskellige sygdommen, der hører ind under fællesbetegnelse, spiseforstyrrelse. Først og fremmest ser man trøstespisning i forbindelse med andre belastninger så som dødsfald, skilsmisser og så videre.
Derudover ser man opkastning i forbindelse med andre psykiske forstyrrelser. Og så er der overspisning førende til fedme, hvilket med et fint ord kaldes adipositas.
Disse tre tilstande betegnes også som spiseforstyrrelser, men de mest kendte spiseforstyrrelser er som bekendt "nervøs spisevægring", det vil sige anoreksi eller på latin anorexia nervosa og "nervøse spiseanfald", det vil sige bulimi (bulimia nervose)
De to mest kendte spiseforstyrrelser
Anoreksi og bulimi har en del tilfælles. Begge sygdomme ledsages af en meget stor optagethed af udseende og vægt, og i begge tilfælde gøres brug af opkastninger. Anoreksi karakteriseres ved angst for fedme, forvrænget legemsopfattelse og et stort ønske om at blive tyndere - også selvom anorektikeren er meget undervægtig.
Måden hvorpå anorektikeren kontrollerer vægten er ved meget lidt fødeindtagelse, overdreven fysisk aktivitet, opkastninger og brug af afføringsmidler.
Ofte kan en anorektiker komme helt ned på 30 kg. Med den fysiske udmattelse følger også lav puls, temperatur og blodtryk, udeblivende menstruation, nedsat seksualælyst og hormonændringer.
Der er rent faktisk flere forskellige sygdommen, der hører ind under fællesbetegnelse, spiseforstyrrelse. Først og fremmest ser man trøstespisning i forbindelse med andre belastninger så som dødsfald, skilsmisser og så videre.
Derudover ser man opkastning i forbindelse med andre psykiske forstyrrelser. Og så er der overspisning førende til fedme, hvilket med et fint ord kaldes adipositas.
Disse tre tilstande betegnes også som spiseforstyrrelser, men de mest kendte spiseforstyrrelser er som bekendt "nervøs spisevægring", det vil sige anoreksi eller på latin anorexia nervosa og "nervøse spiseanfald", det vil sige bulimi (bulimia nervose)
De to mest kendte spiseforstyrrelser
Anoreksi og bulimi har en del tilfælles. Begge sygdomme ledsages af en meget stor optagethed af udseende og vægt, og i begge tilfælde gøres brug af opkastninger. Anoreksi karakteriseres ved angst for fedme, forvrænget legemsopfattelse og et stort ønske om at blive tyndere - også selvom anorektikeren er meget undervægtig.
Måden hvorpå anorektikeren kontrollerer vægten er ved meget lidt fødeindtagelse, overdreven fysisk aktivitet, opkastninger og brug af afføringsmidler.
Ofte kan en anorektiker komme helt ned på 30 kg. Med den fysiske udmattelse følger også lav puls, temperatur og blodtryk, udeblivende menstruation, nedsat seksualælyst og hormonændringer.
Når man har bulimi er man som sagt også meget opmærksom på vægt og udseende, og her anvendes også afføringsmidler, og der fører også fysiske forstyrrelser med. Men forskellen mellem de to lidelser ses blandt andet ved at patienten med bulimi lider af tilbagevendende spiseanfald, hvor der grovædes og bagefter kastes op.
Ud over de fysiske problemer, der følger med sygdommene, oplever mange også sociale konsekvenser. Den sygdomesramte isolerer sig ofte og lever et meet tvangspræget liv, uden partner eller venner.
25% af alle unge er i risikozonen
Det er generelt yngre kvinder i alderen 15 til 20 år, der rammes af spiseforstyrrelser. Og det er desværre sådan, at mere end 25% af alle unge i alderen fra 15-24 år regulerer deres vægt og derfor er i fare for at udvikle spiseforstyrrelser.
Heldigvis er det kun en til tre procent, der har en egentlig spiseforstyrrelse som bulimi eller anoreksi. Men man må da sige, at det er et problem af så mange unge mennesker er så optaget af deres vægt.
15-20% dør
Halvdelen af de, der rammes af en spiseforstyrrelse får en førtidspension, eftersom de er for syge til at komme tilbage til livet. Det ses også i overlevelsesraten at 15-20 % ikke overlever, enten på grund af komplikationer, hvor kroppen sætter ud, eller ved selvmord.
Med spiseforstyrrelser følger nemlig også depressioner, og det kan gøre behandlingen meget vanskelig.
Ud over de fysiske problemer, der følger med sygdommene, oplever mange også sociale konsekvenser. Den sygdomesramte isolerer sig ofte og lever et meet tvangspræget liv, uden partner eller venner.
25% af alle unge er i risikozonen
Det er generelt yngre kvinder i alderen 15 til 20 år, der rammes af spiseforstyrrelser. Og det er desværre sådan, at mere end 25% af alle unge i alderen fra 15-24 år regulerer deres vægt og derfor er i fare for at udvikle spiseforstyrrelser.
Heldigvis er det kun en til tre procent, der har en egentlig spiseforstyrrelse som bulimi eller anoreksi. Men man må da sige, at det er et problem af så mange unge mennesker er så optaget af deres vægt.
15-20% dør
Halvdelen af de, der rammes af en spiseforstyrrelse får en førtidspension, eftersom de er for syge til at komme tilbage til livet. Det ses også i overlevelsesraten at 15-20 % ikke overlever, enten på grund af komplikationer, hvor kroppen sætter ud, eller ved selvmord.
Med spiseforstyrrelser følger nemlig også depressioner, og det kan gøre behandlingen meget vanskelig.
Behandlingen består ofte af mange års brug af medicin, psykoterapi og diæt- og vægtkontrol. Chancen for at overleve eller bare komme i nogenlunde bedring øges jo tidligere man kommer i behandling, og hvis man har gode familie- og venneforhold, er der også større sandsynlighed for et godt resultat.
Den nye spiseforstyrrelse
Man har for nyligt opdaget en ny form for spiseforstyrrelse - ortoreksi. Hvor anorektikeren og bulimikeren er optaget af mængden af mad, fokuserer ortorektikeren på kvaliteten af maden.
Ortoreksi kan ligne anoreksi meget, men det er to vidt forskellige sygdomme, da motiverne er forskellige. For ortorektikeren er det vigtigt at være sund og ikke tynd, men det går pludselig hen og bliver meget farligt, idet ortorektikeren selv opfinder sit billede af, hvad der er sundt. Og det fører til selvopfundne diæter, regler og ritualer.
Det er svært at sige, hvad årsagerne er til at man får en spiseforstyrrelse, men det er ifølge forskningen både biologisk, psykisk og sociokulturelt. Det vil sige, at det er et spørgsmål om, hvordan den enkelte er skruet sammen, biologisk og psykisk, ligesom vort samfund og kultur bidrager til udviklingen.
Den nye spiseforstyrrelse
Man har for nyligt opdaget en ny form for spiseforstyrrelse - ortoreksi. Hvor anorektikeren og bulimikeren er optaget af mængden af mad, fokuserer ortorektikeren på kvaliteten af maden.
Ortoreksi kan ligne anoreksi meget, men det er to vidt forskellige sygdomme, da motiverne er forskellige. For ortorektikeren er det vigtigt at være sund og ikke tynd, men det går pludselig hen og bliver meget farligt, idet ortorektikeren selv opfinder sit billede af, hvad der er sundt. Og det fører til selvopfundne diæter, regler og ritualer.
Det er svært at sige, hvad årsagerne er til at man får en spiseforstyrrelse, men det er ifølge forskningen både biologisk, psykisk og sociokulturelt. Det vil sige, at det er et spørgsmål om, hvordan den enkelte er skruet sammen, biologisk og psykisk, ligesom vort samfund og kultur bidrager til udviklingen.
