Spar på varmeregningen på en uventet måde
Det er ikke altid lige til at finde ud af, hvordan man kan spare de ekstra kroner i budgettet, der giver plads til mere sjov i gaden. Men det kan man ved at anskaffe sig en varmepumpe
Nu bliver det en smule teknisk, uden egentlig at blive det. Det handler nemlig om, hvordan man kan spare på sin varmeregning, på en måde man måske ikke lige har overvejet. For selvfølgelig kan man skrue ned for varmen og tage et kortere bad, men man kan også overveje, hvor al ens varme kommer fra, og starte besparelsen allerede der. Det kan man gøre med en varmepumpe.
Men hvad er nu en varmepumpe? Hvis man er vant til, at varme bare er noget der kommer, når man skruer op på radiatoren, eller tænder for gulvvarmen, så er det pludselig en helt ny verden der åbner sig. En varmepumpe er et aggregat, der ikke bare giver varme, men samtidigt også fjerner fugt fra luften. Den tekniske beskrivelse af en varmepumpe er, at den består af to dele. En indedel og en udedel. Indedelen er den der pumper varme ind i hjemmet, mens udedelen indsamler luftens varme og viderefører den til indedelen.
Ser man bort fra de tekniske detaljer, er det ret nemt at forstå. Varme fra luften udefra, bliver ført nemt ind i hjemmet, og det kan altså medføre en stor besparelse på varmeregningen. Men der findes jo så også forskellige typer af varmepumper, alt efter hvilket behov man har. Det kan være, at man udelukkende har behov for, at få varmet sit hjem op, og ikke at varmepumpen sørger for varmt vand. Er det tilfældet er det en luft-til-luft varmepumpe man skal have fat i.
Har man derimod brug for, at varmepumpen også bidrager med varmt vand, skal man bruge en luft-til-vand varmepumpe. Her er der dog tale om et større arrangement, da der også skal lægges rør, der gør at varmepumpen kan fungere efter hensigten. En meget grøn løsning, er en jordvarmepumpe. Denne varmepumpe udnytter al den solenergi, der er i jordens øverste lag, og omdanner det til varme, der kan bruges til både opvarmning og varmt vand.
Det kan være en relativt stor investering at skifte sin konventionelle opvarmningsmetode ud med en varmepumpe, men det kan i den grad betale sig i længden. Hvis man vælger at benytte sig af en jordvarmepumpe, kan man opnå en besparelse på mellem 30-50%, og det kan blive rigtig mange penge i det lange løb, som kan bruges på meget sjovere ting, end bare varmeregningen. Besparelsen afhænger af hvor dyr ens nuværende opvarmningsform er, hvor stort et hus man har og typisk også hvor godt huset er isoleret, altså evnen til at holde på varmen. Sidst men ikke mindst vil de forskellige typer af varmepumper også give en forskellig besparelse. At skifte fra oliefyr til varmepumpe er ikke bare godt for miljøet, det er også godt for økonomien og indeklimaet i hjemmet, der bliver bedre end nogensinde før.