Aniston

Sov dig smuk

Manglende søvn kan nemlig meget hurtigt både føles og ses på kroppen, og fordi menneskets hud i ansigtet er så tynd og fin, så afslører ansigtet meget hurtigt, hvis kroppen ikke har fået hvile nok.

Og søvn er ikke kun vigtigt for skønheden, selvom det måske er ansigtet, der afslører søvnmanglen først. Eksperterne er nemlig vældig enige om, at søvn og helbred hænger sammen i høj grad.

For måske kan lidt ekstra foundation lige dække den værste træthed, men krop og hjerne kan ikke snydes: Uden søvn bliver man både uoplagt, uskarp og dårligere til arbejdet, og over en længere periode kan det føre til sygdom som følge af et svækket immunforsvar som for eksempel stress, depression, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og overvægt.

Søvn er vigtigt for helbredet, da det er under søvnen, at kroppen restituerer og genopbygger sig selv. Søvnen kobler bevidstheden fra og fungerer som en maskine, der danner nye celler og energi, som skal bruges næste dag.

Der er også under nattesøvnen, at ophobede giftstoffer i hjerne og krop bliver nedbrudt. Uden den nødvendige mængde søvn og en rolig, jævn søvn forbliver disse giftstoffer i kroppen. Disse giftstoffer, urenheder og proteinrester bliver fjernet af en speciel slags rensevæske fra et net i hjerneskallen, og væsken dannes først, når man sover. Urenhederne ledes herefter ud i lymfesystemet og forlader kroppen igennem urinen.

I denne artikel ser vi nærmere på det skønhedsmæssige aspekt af søvnen, og vi ser også på, hvad man selv kan gøre for at få en bedre nattesøvn.


 

Søvn og skønhed

Morgenen har tendens til at gøre os bare lidt grimmere i spejlet efter en lang uge, hvor man ikke heeelt har fået den mængde søvn, man jo godt ved, der er brug for. De anbefalede 7-9 timer for voksne kan være svære at nå op på i travle perioder.

Make-up er et vidundermiddel her, men alverdens sminke kan ikke altid rette op på et medtaget og træt ansigt. Når huden i ansigtet er påvirket, er de fine linjer mere synlige, og de mørke rande er så dybtliggende, at de bare ikke lige hurtigt kan dækkes med concealeren. Selve hudens teint forekommer mere bleg og farveløs, og at påføre foundation herover kan blot give gløden et underligt skær.

Så ja, manglende søvn kan også ses af kolleger og bekendte – kort sagt, så kan de let se, at du er bare lidt grimmere end de dage, hvor du møder veludhvilet ind.

Skønhedssøvnen er ikke længere en myte

Nu burde myten om skønhedssøvnen en gang for alle være aflivet, for det er nu fastslået, at man kan sove sig smukkere.

TV2 og Berlingske beretter om dette ud fra et forsøg på et universitet i Sverige, hvor en gruppe testpersoner blev fotograferet to gange – første gang efter en nat med god nattesøvn, og anden gang efter de samme mennesker havde været vågne i 31 timer i træk.

Der var tale om 23 ikke-rygere mellem 18-31 år. De blev alle fotograferet på samme tidspunkt på begge dage, og fotograferingen foregik i et velbelyst rum under samme vilkår. Ingen testpersoner bar make-up, og alle havde gennemgået samme vaske/barber-rutiner inden fotograferingen, således at alle testpersoner havde samme forudsætninger.

Herefter blev 65 observatører udvalgt til at se billederne igennem og vurdere testpersonernes udseende. Efter forsøget kunne det konkluderes, at testpersonerne på billederne, hvor de led af søvnmangel, blev opfattet som mindre attraktive:

Observatørerne blev nemlig bedt om at rangordne billederne efter, hvor attraktive testpersonerne så ud og vurdere, om de så sunde/usunde og trætte/veludhvilede ud.

Især blev det bemærket, at de trætte testpersoners hud var bleg, de havde hængende øjenlåg, mørke rander under øjnene og røde, hævede øjne.

Hertil fortæller forskerne fra forsøget, at vores subjektive opfattelse af andre personer afhænger meget af, hvordan disse ser ud, og vi kan ændre opførsel ud fra, hvordan vi opfatter andres udseende.

Så næste gang din veninde siger, at hun har brug for sin skønhedssøvn og ikke orker endnu en tur i byen, så er der faktisk noget om snakken. Som nævnt anbefales det at sove omkring de 8 timer hver nat.

 

Sådan får du en god nattesøvn

Politiken skriver, at hvis man ser træt ud, så er det givetvis netop, fordi man er træt. Og groft sagt kan træthed føre til en tidlig død. En usund krop ser nemlig usund ud, og derfor ser lægelige fagfolk ofte på patienter for at vurdere, om de ser yngre ud end deres faktiske alder, om udseendet svarer til alderen, eller om de ser ældre ud, end dåbsattesten siger.

Og der er faktisk noget om snakken, for i et forskerforsøg fra Odense blev knap 2000 tvillinger mellem 70 og 99 år fotograferet. Billederne blev herefter vist til et panel, som skulle vurdere alderen på tvillingerne, og hvem der så ældst ud. Det viste sig herefter, at den af tvillingerne, der så ældst ud, også typisk døde før den anden.

For raske mennesker uden markant sygdom vil det ofte være livsstilen, der afgør, om man ser yngre eller ældre ud end ens faktiske alder. Og derfor vil faktorer som kost, rygning, alkohol, motion og søvn afgøre, hvor sund man ser ud, og i sidste ende måske også afgøre, hvor længe man lever – og hvor godt man ser ud i andres øjne. Du kan læse hele Politikens artikel om skønhedssøvn her.

Vælg din seng med omhu

Man sover rundt regnet 120 dage om året, så derfor er det ikke helt ligegyldigt, hvad kroppen hver aften bliver lagt på. En god seng og madras er både en investering i komfort og helbred, som kan gøre både søvn og støtte til kroppen bedre.

Der findes rigtig mange senge-/madras-kombinationer, og det kan være svært at finde ud af forskellen på de forskellige sengetyper. Den danske forbrugerside Forbrugsguiden.dk, har undersøgt både kontinentalsenge, elevationssenge og springmadrasser, hvor man kan finde udførlige guides.

Der skal både tages hensyn til sengetype og madrastype, når man skal købe ny seng. En seng/madras skal gerne kunne holde 25 år, så at bruge lidt ekstra tid på at udvælge den rigtige kombination vil helt sikkert være en god langtidsinvestering.

Der findes flere former for senge. Tidligere hvor der ikke var så meget fokus på søvn og komfort, valgte de fleste bare at sove på en enkelt madras i en sengeramme. I dag er der mange flere muligheder, og specielt kontinentalsengen og elevationssengen er to populære valg.

Kontinentalsenge

Vælger man en kontinentalseng, får man en trelags-oplevelse: nemlig en seng, der består af en boksmadras, en springmadras og en topmadras, og de tre lag sikrer den bedst mulige komfort for kroppen.

Som en god tommelfingeregel så vælg gerne madrasser, der er lidt hårdere, end hvad der først føles mest behageligt. Her gælder det især springmadrassens hårdhed, for en for blød springmadras kan give problemer med ryg, vejrtrækning og blodomløb, da en meget blød madras gør, at man synker for langt ned i sengen under søvnen, så kroppens kurve falder ned i en U-form.

Hvor springmadrassen er ”hovedingrediensen” i sengens lag, så er det topmadrassen, man har mest og direkte kontakt med, når man sover. Nogle har memory-foam, som former sig efter den specifikke krop, så den kan give den bedste støtte. Det er især materialet, der er vigtigt, for topmadrassen er med til at afgøre varmeniveauet: Vil man gerne sove varmt, bør man vælge en topmadras af enten skumgummi eller purskum. Foretrækker man et køligere klima, er det mest fordelagtigt at vælge en topmadras med en kerne af latex, som bedre lader kroppen ånde. Du kan læse mere om kontinentalsenge her.

Elevationssenge

Et godt alternativ til kontinentalsengen er elevationssengen, som ofte bliver set som lidt af en luksusseng på grund af de mange anvendelsesmuligheder. Det anbefales normalt kun at bruge soveværelset til søvn, men med en elevationsseng kan det være fristende at blive lidt længere, for en elevationsseng har indbygget motor, og man kan selv køre sengen op og ned efter behov. Man kan således både ligge ned og sidde op, og ben-enden kan også justeres, så sengen kan støtte, hvis man vil sidde med bøjede ben. Det er også særlig smart, hvis man har tendens til at få sovende ben og fødder, for så kan madrassen hæves og sænkes efter behov. Motoren gør således, at man kan småjustere sengen efter kropsform og -type og efter behov.

Hvis man vælger at investere i en elevationsseng, bør man huske at kigge godt efter, hvor solid både motoren og lamellerne under madrassen er, plus om sengen har en madrasbremse i bunden. Læs mere om hvad du skal overveje, når du køber ny elevationseng i denne artikel.

Springmadrasser

De fleste vælger at sove på en springmadras, og en springmadras er ikke længere bare en masse stof og skum, der er bundet rundt om et par fjedre. Springmadrassen har i dag undergået en stor udvikling, og gode springmadrasser hjælper både til bedre søvn og en mere afslappet krop.

Det er især fjedre og ”komfort-zoner”, man skal hole øje med, når man køber ny springmadras. Gå efter modeller med pocket-fjedre eller multipocket-fjedre, som indeholder mange, små fjedre i stedet for få store. De mange fjedre understøtter kroppens vægt og form bedre og justerer sig efter kroppen. En god madras skal gerne indeholde minimum 300 fjedre.

Gode springmadrasser indeholder også ”komfort-zoner”, som er områder i madrassen, hvor den giver ekstra støtte til kroppen. Der skal gerne være komfort-zoner til lænd og nakke, og antallet af komfort-zoner varierer fra madras til madras. Vælg gerne en springmadras, der har mindst 5 komfort-zoner.

Nogle springmadrasser kommer med memory foam i det øverste lag, og nogle har også indbygget kunstigt latex, som tillader kroppen at ånde bedre og køler kroppen ned.

Husk som nævnt at vælge en springmadras, der føles lidt hårdere, end hvad du først foretrækker.

Desuden er vægt en afgørende faktor for, hvor fast madrassen skal være. Jo mere man vejer, desto større fasthed skal man gå efter. Og læg også gerne mærke til, at hvis man som par køber en dobbeltseng, så er det langt fra sikkert, at begge skal have samme type madrasser.

Læs hele Forbrugsguidens springmadras guide ved at klikke her.

Tips til en bedre søvn:

Små justeringer på vaner kan også være med til at fremme en bedre søvn. På baggrund af en artikel i National Geographic kommer her et par hverdagstips:

  • Hav faste sengetider – en fast døgnrytme giver bedre stabilitet, og så ved kroppen, hvornår den skal sove.

  • Sluk computeren en time inden sengetid – det kunstige, blå lys fra skærmen påvirker nemlig hjernens opfattelse af nat og dag. Lyset får koncentrationen af stoffet melatonin i kroppen til at falde, og det medfører, at fornemmelsen af vågenhed øges.

  • Undgå kaffe, alkohol og store måltider inden du skal sove – ellers fyldes kroppen med stoffer, der holder den vågen.

  • Sov i god temperatur – sov hverken for varmt eller for koldt. Hav gerne en temperatur på 18-21 grader i soveværelset.

  • God luft – hold luften i soveværelset ren og frisk. Luft gerne ud med gennemtræk morgen og aften.

  • Mørke og ro – lys får hjernen til at tro, at den skal være vågen. Sov i et mørkt rum, som heller ikke forstyrres af larm.

  • Ingen sovepiller – brug kun sovepiller, hvis det er strengt nødvendigt. Søvnen bliver unaturlig af pillerne, og kroppens renselsesprocesser virker ikke optimalt under indflydelse af sovepiller.

  • Motion – bevæg dig i løbet af dagen, så kroppen bliver naturligt fysisk træt og udmattet.

  • Sov på siden: Hvilepositionen er også vigtig for kroppens velbefindende. Det er bedst at sove på siden, for forsøg med mus viser, at mus, der sov på siden, havde den bedste hukommelse og bedste udskillelsesproces af affaldsstoffer i hjernen. Desuden støtter denne sovestilling godt op om ryg og nakke. Søvn på venstre side er bedre end højre, da det trykker på færre organer. 

At sove på ryggen kan føre til snorken og søvnapnø, hvorved luftvejene lukkes, vejrtrækningen bliver besværlig, og for lidt ilt kommer op til hjernen. Søvnapnø kan på længere sigt føre til Alzheimers og Parkinsons. Dog giver ryg-stillingen god støtte til rygsøjle og nakke samt smerter i led, skuldre og hofter undgås på grund af en ligelig vægtfordeling. Undgå helst at sove på maven, da nakken belastes rigtig meget, og hverken ryg eller lænd får nok støtte.

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt