Aniston

Sorg og Savn

Alles hjerter er altid fyldt op til randen med sorg og glæde men læg mærke til at der ALTID er plads til mere. Lægger man tingene i bero i sit hoved kan man glemme dem og det mister sin betydning men lægger man det i sit hjerte vil man altid føle det...

At tale om sorg eller bare forstå den, er absolut ikke et af menneskets ynglings emner men alle har prøvet det enten gennem død, forliste forhold eller tabte venskaber.
Sorg og Savn
Det svære ligger ikke i at se noget blive knust, men i at samle det igen. Det er også der man mærker sin styrke. Det er ens styrke man mange gange har brug for hjælp til, enten gennem en psykolog, psykiater eller tætte venner/veninder.

Så er der også nogen, som ikke kan overskue at finde sin styrke, da de føler den fylder lige så meget som sorgen og er ligeså kompliceret og uforstående. De vælger at enten drikke, tage piller eller gemme sig fra verden, så de kan bedøve deres følelser og håbe på at det går væk med tiden. Men det vil det aldrig gøre!

Grunden til at jeg tager fat på dette emne, er fordi jeg i mange år har set min veninde gå igennem sorg, efter hendes far's død 8 år tilbage. Hun var blot en teenager og siden hendes mor ikke selv kunne håndtere smerten af dødsfaldet, skubbede hun sin datter væk. Min veninde gik til psykolog, psykiater og fik recept på forskellige piller der kunne gøre hende glad, men hun takkede nej til dem, da hun ikke ville blive glad gennem unaturlige midler, men ville kæmpe igennem sorgen på den naturlige måde og komme til enighed mellem hjerte og sjæl. Det gjorde også at det tog meget lang tid og den dag idag stadig kan blive deprimeret og miste livslysten.

Gennem de 8 år, så jeg en masse forandringer, nogle for det bedre men også nogle der gav bagslag - men hun lærte at komme igennem sorgen med hjælp fra veninder, læger, bøger og mest af alt - sig selv.

Nogle af de bøger hun har læst her for nylig, er nogle jeg varmt kan anbefale til både store og små, som står i denne sorgmodig situation. Forfatteren hedder Peter Olesen (forfatter og journalist). Der er måske nogle som kender ham fra forskellige fordrag, som sætter fokus på landets bygningskultur og som også har skrevet forskellige bøger omkring arkitektur. De bøger jeg anbefaler er serien Sorg og savn.

Han har lavet 7 indtil videre men så vidt jeg ved er der en til på vej.

  • Min mor døde. Min far døde.

  • Børn om mors og fars død.

  • Mit barn døde.

  • Børn af alkoholikere.

  • Min mand døde. Min kone døde.

  • Pårørende om demens.

  • Sålænge mit hjerte slår.

  • Pårørende til psykisk syge.

    Til sidst vil jeg skrive et digt som min veninde kom med for et par år tilbage, som jeg skulle læse og jeg blev meget rørt da jeg kunne kende hendes sorg gennem ordene.

Betro dig til sin kæreste, familie, ven, veninde, sig selv eller et stk. hvidt papir.

Man kan ikke ændre verden når man står alene, alt lykkes ved sammenhold og tid.

Hvorfor står jeg så alene når mit mål er at lyse af liv?

Thi jeg gemmer mig bag...-En eller anden dag.

Bare rolig lille du, græd dine tårer i mit skød, hold fast i mine vinger

Jeg ville flyve dig så langt så du en dag dig selv finder.

Nøjes, næsten, måske, lala og alle de andre ting jeg sagde, holdt mig altid tilbage.

Se min ven, mit hjerte du holder, tag det til dig og pas på det, til den dag

jeg kommer forbi, så skal kærlighed fyldes i.

Se min ven, se jeg flyver. Glem alt dette. Glem mig som de andre.

Se min ven, se jeg svømmer. Bølgerne holder mig, hold mig tæt og langt fra land.

Hold mig, kys mig, elsk mig bare lidt

hvis ikke nu så når jeg er væk.

Lad mig drukne, lad mig drukne.

Det er tid nu, holder min kæft!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce