Aniston

Sonja Richter, et nyt stjernefrø

Med en forrygende karriere indenfor film, tv og teater verdenen herhjemme, varer det nok ikke længe før Sonja Richter også begår sig som skuespiller i udlandet.

Sonja Richter, et nyt stjernefrø
Med kun fire år bag sig som uddannet skuespillerinde, blev hun udnævnt til at være Danmarks shooting - star på den internationale scene på filmfestivalen i Berlin. Derudover har hun de seneste år formået at pryde en hel del teater scener, film og serier herhjemme.

Med en billet i hånden til repremiere på teaterstykket "Kabale og kærlighed", satte jeg mig i de røde sæder i "Stærekassen" på Det Kongelige Teater. Her blev jeg i et tre timers langt drama, skrevet af Friedrich Schiller i 1784, indhyllet i et univers fyldt med store kærligheds erklæringer, had og politiske magtkampe. Sonja Richter ( 1974) og Rasmus Botoft spillede i kærlighedsdramaet et forelsket par som kæmpede en kamp på liv og død for at få hinanden.

Skuespillet er det seneste teaterstykke Sonja Richter har medvirket i på Det Kongelige Teater, hvor hun siden år 2000 har været fast tilknyttet som skuespillerinde.

Men det er ikke fra teaterscenen de fleste danskere kender hende, men mere fra den danske Tv-serie "Forsvar", filmen "Rembrandt" og den romantiske film "Elsker dig for evigt". Derudover gjorde hun sig også umådeligt bemærket landet over, da hun alene spillede på Det Kongelige Teaters gamle scene foran hele den europæiske kongefamilie den 13. maj, i anledningen af det kongelige bryllup.
ANNONCE
Sonja Richter, et nyt stjernefrø
Sonja Richter blev i 1999 uddannet på Odense Teater, hvor hun på de skrå brædder spillede Ofelia i stykket "Hamlet". Senere fik hun sin tv -skuespiller debut ved at spille Katrine i nogle afsnit af den danske drama serie " Hotellet", og i 2000 blev hun kendt landet over i dogmefilmen af Susanne Bier " Elsker dig for evigt". Her spiller hun over for Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen i rollen som Cecilie.

Den danske filmproduktion er vokset markant de seneste år, og specielt interessen for dogmefilm er steget. Udlandet har kastet deres opmærksomhed på de danske filmproduktioner og skuespillere . Med Sonja Richter"s nylige udnævnelse som shooting- star i bagagen, et arrangement som satser på at ophøje unge europæiske talenter, sammen med sine roller i de anmelderroste film fra i år "Forbrydelser" af Anette k. Olesen og "Villa Paranoia" af Erik Clausen, går der nok ikke længe før hun begår sig på de internationale scener og lærreder.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce