Sommerinspiration til hjemmet
Der er dømt colorsplash til hjemmets fire vægge.
Det kan man gøre ved en simpel rengøring eller en omrokering af møblerne, eller man kan ganske enkelt købe nogle nye lækkerier til hytten.
Her er samlet nogle nyheder og spændende sager, som helt sikkert vil opfriske - og som giver den ekstra farveklat, som er så tiltrængt.
Fedt og alsidigt stoledesign fra danske Muuto.
Skal du investere i et nyt møbel, skal du næsten overveje den spændende Muuto-nyhed: Visu Chair.
Min nye fine lyskæde, der pynter i gangen.
For tiden bliver lyskæder med de fine, farverige kugler slæbt hjem fra de københavnske interiørbutikker i stor stil.
Men de er da også så fine, at de er lige til at spise.
Jeg har selv netop investeret i en af slagsen, og jeg er vild med det farvesplash og det blide lys, den giver.
Lyskæder med bolde forhandles bl.a. hos Donde-C til 249 kr.
Radioer man kan tage med i parken eller rundt i huset er bare sagen!
Tivoli Audio har længe været kendt for deres fine, enkle design og de gode farver.
Nu har de lanceret en spændende nyhed: Pal+, som er den nye generation af Tivoli Audios populære radio, PAL.
Udvendigt har radioen fået et ansigtsløft med en blank overflade, og modellen fås i seks flotte farver – deriblandt de sommerfriske farver pink, gul og blå.
PAL+ fås i farverne sort, gul, rød, blå, hvid og pink og har en vejledende udsalgspris på 2.499 kr.
Pretty in pink ...
Normalt er en støvsuger jo ikke noget, man sådan viser frem eller flasher til veninderne, når de er på besøg.
Men den pinke nyhed fra Electrolux fortjener næsten at stå fremme.
Og udover at den er fin og pink, så er den også støjsvag (luv it!) og skulle herudover også være meget manøvredygtig.
Electrolux Ultra One i Passionate Pink koster 2799 kr.