Aniston

Sommerens store istest

Aniston.dk har spist is til den store guldmedalje, så du ved, hvilken is du skal vælge næste gang.

Sommer er sol, sommerkjoler, sandaler - og ikke mindst is! 

Is er faktisk noget af det bedste ved sommeren!

Og for at klæde dig lidt bedre på til sommerens iskøb har vi her på redaktionen ofret os og spist en masse is, så vi kan fortælle dig, hvad de forskellige varianter egentlig "handler om", og hvordan de smager.

Heldigvis har Carte d'Or, som findes i køledisken hos de fleste supermarkeder, lanceret nye spændende varianter, og dem har vi måtte smage - sammen med nogle gode, gamle kendinge.

Ja, vi ofrer os! Ingen tvivl om det!
ANNONCE
En af de spændende nyheder. - Sommerens store istest En af de spændende nyheder.
Straciatella
Den første variant, vi har smagt på, er lidt af en klassiker fra Carte d'Or.

Den består af en blød vaniljeagtig is med chokoladesovs og fint chokodrys på toppen. Og den smager, som den skal!

Den er god som dessert efter et måltid eller til bare at hygge med på altanen en lun sommeraften.

Ingen overraskelser, men heller ingen skuffelser. Straciatella, som vi kender den.

White Chocolate & Red Fruits
Hvid chokolade og dejlig syrlig frugt er simpelthen bare en skøn kombi!

Og White Chocolate & Red Fruits indeholder netop dette. Isen er frisk og sød på samme tid. Først smager man de syrlige bær og så den søde, hvide chokolade.

Det er klart sommerens nye favorit hos mig. Åh mums!

Tasty Blueberry & Vanilla
Denne is er sååå fin. Den er lyserød og hvid, og så er der små hjerter i hvid og mørk chokolade ovenpå.

Isen er nogle steder lyserød og andre steder hvid, så den ligner lidt en trefarvet is - bare med to farver - og nå ja, så er den blandet på en lidt finere måde. Herudover smager den meget bedre!

Tasty Blueberry & Vanilla er en nyhed fra Carte d'Or. Den er sød og lidt tutti-frutti-agtig og vil helt sikkert være god til både store og små ismunde.

Intense Pistachio & Vanilla
Der er pistacieis, og så er der pistacieis. Noget smager sødt og meget lidt af pistacie, andet smager rent faktisk af det, der står på pakken.

Og Carte d'Ors Intense Pistachio & Vanilla smager rigtigt af pistacie. Den er frisk og rund, og så er den en nyhed i denne sæson.

Vanilje
Carte d'Ors vaniljeis er en god, velkendt is, som passer til det meste. Den er god med bær, chokoladesauce, isvafler og naturligvis plain.

Den er flot i farven og fyldt med vaniljekorn. Og så smager den, som en vaniljeis bør smage.
ANNONCE
Total favoritis! - Sommerens store istest Total favoritis!
Carte d'Or findes også i små (egoist) størrelser til dig, der bare gerne vil nyde lidt is alene - eller dele med en, du holder af.

Yoghurt Forest Fruit
Der er fire nye varianter i de nye, egoistiske størrelser: To lette og frugtige og to mere klassiske, flødeis-varianter.

Den ene af de frugtige varianter hedder Yoghurt Forest Fruit og er en lækker frisk yoghurtis, der smager meget af frugt.

Den er samtidig let, fordi den er baseret på yoghurt. Og så er jeg crazy med, at der er hele små syrlige bær i den. 

Blackcurrant Fruit Ice
Den anden er en Blackcurrant Fruit Ice, som er helt blødt og sorbet-agtig.

Den smelter på tungen og smager rigtig meget af bær. Men er du ikke til det, eller til sorbet, så vil du ikke få megen glæde af den.

Men er du til friskhed og lækre bær samt sorbet, som er så blød, at den glider af skeen af sig selv, så prøv den! 

Chocolate
Carte d'Ors nye is i portionsbægre findes også i en Chocolate-variant. Samme gode størrelse, men en helt anden smagsoplevelse end de to øvrige.

Det er en rig chokoladeis, der smager lige tilpas meget af chokolade, og som er virkeligt god at spise bare sådan. Men med en lille klat flødeskum og en old school, men stadig velsmagende, isvaffel er den heller ikke at kimse af.

En ret klassisk chokoladeis - i den bedre ende af skalaen.

Tiramisu
Den foreløbigt sidste (ja, for jeg håber, der kommer flere varianter) Carte d'Or i portionsstørrelse er en tiramisu-is.

Den smager ganske let af den klassiske blanding af kaffe og likør, men er ellers frisk og kan også spises af folk, der måske ikke er stor-fans af den italienske dessert, som den bliver serveret, når man får den på helt traditionel facon.

En lækker og lidt anderledes is, der smager rigtig lækkert med en kop kaffe som tilbehør.
ANNONCE
De små handy isbægre fra Carte d'Or. - Sommerens store istest De små handy isbægre fra Carte d'Or.
I sidste ende er det jo individuelt, hvilken isvariant der er favoritten. Og der er jo mange isvarianter at vælge imellem i køledisken, så hvorfor ikke lave din egen istest sammen med vennerne, kæresten eller ungerne?

Ingen sommer uden is!
Uhm ... Vanilje, frugt og chokolade. Bliver det meget bedre? - Sommerens store istest Uhm ... Vanilje, frugt og chokolade. Bliver det meget bedre?
Del

Seneste nyt

Annonce