Aniston

Sommerens hårtips

Hold dit hår sundt

Sommeren kan være streng mod dit hår. Den varme og skarpe sol kan udtørre det, få farverne til at falme og gøre dine spidser endnu mere håbløse. Men bare rolig, alle disse ting kan du få gode råd til at ordne med Aniston.dk's sommerhårtips.

ANNONCE
Sommerens hårtips
Statisk elektricitet
Et fænomen, som nærmest alle piger kender. Det er simpelthen noget af det værste, for håret bliver ustyrligt og kan nærmest klistre mod ens kinder, eller også står det lige op i luften. Ikke særlig charmerende når man er i gang med at score verdens lækreste fyr.

Statisk elektricitet kan om vinteren nemt behandles med en omgang god balsam cirka hver tredje dag, men om sommeren, hvor solen er med til at indvirke den statiske elektricitet, er det en rigtig god idé - samtidig med, at man bruger balsam cirka hver tredje dag - at man bruger en mild hårkur efter badet.

Sunsilk har lavet en hel masse forskellige kure, og en af dem er med at til at holde dit hår fladt og blødt hele dagen. Denne er rigtig god mod statist elektricitet.

Derudover er det ikke godt at vaske dit hår flere gange om dagen, og faktisk er det heller ikke særlig sundt at vaske det hver dag - især ikke, hvis du bruger en meget kraftig shampoo. Dit hår kan meget nemt blive ufattelig tørt af for megen shampoo, og tørt hår har betydelig større risiko for at udvikle statisk elektricitet.

Fedtet hår
Har du tendens til fedtet hår? Det er der rigtig mange, der døjer med, og ligesom ovenstående eksempel er det ikke lige det allermest charmerende. Faktisk kan fedtet hår komme til at se usoigneret og sjusket ud, og det er ikke lige det look, vi ønsker her til sommer, vel?

Fedtet hår kan opstå, når du for eksempel bruger den forkerte shampoo. Mange køber den shampoo, som står nærmest, når der handles ind, eller også er det den billigste, som bliver smidt i kurven. Men det er vigtigt, at du holder øje med, hvad der står på flasken. Bruger du shampoo til "tørt hår", og dit hår ikke er tørt, så tilføjer du håret alt for meget fugt og kunstigt fedt, så det simpelthen bliver en stor fedtkage. Så husk at se efter, hvad der står på flasken.

En anden grund til at håret kan blive fedtet, er når du bruger den samme shampoo for længe ad gangen. Håret har rigtig godt af at skifte mellem forskellige mærker, for ens hår kan nemlig blive resistent overfor virkningen af den pågældende shampoo, hvis den bruges for ofte.

En helt tredje grund til at håret kan blive fedtet, er hvis du bruger for varmt vand når du vasker det. Varmt vand har en tendens til at aktivere hårrødderne til at producere mere fedt til at beskytte håret, hvilket gør det ekstremt fedtet. Så selvom varmt vand er dejligt, så skru en smule ned en gang imellem.
ANNONCE
Sommerens hårtips
Tørt hår
Tørt hår kan være nøjagtig ligeså ucharmerende som de to ovenstående eksempler. Det ser sjusket og meget uplejet ud.

Tørt hår er noget, som kan bekæmpes med den rette shampoo. Desuden kan du lade være med at føntørre håret hver evig, eneste dag. Hvis du bare skal være hjemme en dag, så lad det lufttørre, for føntørring har det med at tørre håret fuldstændig ud, og så er det nærmest uimodtageligt for næring fra hårrødderne.

Tørt hår fremkommer også, hvis du permanenter dit hår eller farver det - og dette gælder både hjemmefarvning og frisørens farve. Hvis du ikke kan undvære dette, så prøv at bruge produkter, som er lavet specielt til tørt hår, og som hjælper med at tilføre fugt til hårrødderne.

Desuden kan hårkure igen nævnes som en mulighed. Der laves tonsvis af forskellige, og der findes nogle til alle slags hår.

Desuden er det en god idé at få klippet sit hår ofte, så man undgår spaltede og slidte spidser.
Du kan enten gøre det selv, få veninden til det eller gå til frisøren. Men man kan nemt klippe spidserne selv, så det er altså ikke noget, man behøver bruger oceaner af penge på.

Det var lidt hårtips fra Aniston.dk. Husk at peppe håret op med et sødt spænde, en frisk blomst eller et hårbånd. Du kan ændre hele dit udseende ved bare at ændre din frisure. Og vi skal jo være lækre her til sommer.

God sommer!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce