Søvn
Søvnbesvær og sygdomme
Om søvn
Hvor meget søvn, man har brug for, afhænger af det enkelte menneske. Små børn har brug for meget søvn, og behovet falder som oftest, jo ældre man bliver. I gennemsnit er søvnbehovet for voksne 6-8 timer.
Det afhænger dog af flere faktorer. For eksempel går man ikke nødvendigvis i seng om aftenen, fordi man er træt. Det er bare en vane at gå i seng på cirka samme tidspunkt hver aften, fordi man ved, man skal have sin søvn for at fungere dagen efter.
Her kan man også tale om A- og B-mennesker. A-mennesker går typisk tidligt i seng og står tidligt op, mens B-mennesker har let ved at holde sig vågne om aftenen, men svært ved at komme op om morgenen.
I løbet af natten skifter søvnens dybde meget. Disse forskellige søvnstadier findes i fem faser:
1; døs, 2; let søvn, 3 og 4; dyb søvn (eller "slow-wave"-søvn) og 5; REM-fasen ("Rapid Eye Movement"). De fleste drømme bliver til i REM-fasen, men man kan også drømme i de øvrige søvnstadier.
Søvnbesvær og sygdomme
Søvnbesvær er der kun tale om, hvis man påvirkes i sin dagligdag. Fungerer man fint om dagen, er det ligegyldigt, om man sover få eller mange timer om natten.
Er man derimod træt og uoplagt efter en nats søvn, kan der være flere årsager. Den hyppigste er selvfølgelig mangel på søvn, men også fysisk og psykisk krævende udfoldelser kan bevirke træthed.
Stress og indre uro, samt et overforbrug af kaffe, alkohol eller cola kan også skabe søvnbesvær. Derudover kan stofskifteproblemer også bevirke træthed. I disse tilfælde er der gode behandlingsmuligheder både ved for lavt og for højt stofskifte.
Der skelnes mellem to hovedgrupper, hvad søvnbesvær angår, "Insomni" og "Hypersomni".
Ved "insomni" forståes, at man ikke kan sove. Man vågner tidligt eller ofte i løbet af natten, eller også kan man slet ikke falde i søvn. Har problemet varet kort tid er der tale om akut insomni. Dette kan skyldes flere ting, såsom stress, sorg eller bekymringer. Har problemet stået på i over 2 uger kaldes det kronisk eller langvarig insomni. Dette kan have en række årsager.
"Hypersomni" er når man sover for meget, og stadig ikke føler sig udhvilet og nemt falder i søvn i løbet af dagen. Her kan der være tale om mere eller mindre alvorlige årsager, eksempelvis blodmangel, kræft eller psykiske sygdomme.
Hvor meget søvn, man har brug for, afhænger af det enkelte menneske. Små børn har brug for meget søvn, og behovet falder som oftest, jo ældre man bliver. I gennemsnit er søvnbehovet for voksne 6-8 timer.
Det afhænger dog af flere faktorer. For eksempel går man ikke nødvendigvis i seng om aftenen, fordi man er træt. Det er bare en vane at gå i seng på cirka samme tidspunkt hver aften, fordi man ved, man skal have sin søvn for at fungere dagen efter.
Her kan man også tale om A- og B-mennesker. A-mennesker går typisk tidligt i seng og står tidligt op, mens B-mennesker har let ved at holde sig vågne om aftenen, men svært ved at komme op om morgenen.
I løbet af natten skifter søvnens dybde meget. Disse forskellige søvnstadier findes i fem faser:
1; døs, 2; let søvn, 3 og 4; dyb søvn (eller "slow-wave"-søvn) og 5; REM-fasen ("Rapid Eye Movement"). De fleste drømme bliver til i REM-fasen, men man kan også drømme i de øvrige søvnstadier.
Søvnbesvær og sygdomme
Søvnbesvær er der kun tale om, hvis man påvirkes i sin dagligdag. Fungerer man fint om dagen, er det ligegyldigt, om man sover få eller mange timer om natten.
Er man derimod træt og uoplagt efter en nats søvn, kan der være flere årsager. Den hyppigste er selvfølgelig mangel på søvn, men også fysisk og psykisk krævende udfoldelser kan bevirke træthed.
Stress og indre uro, samt et overforbrug af kaffe, alkohol eller cola kan også skabe søvnbesvær. Derudover kan stofskifteproblemer også bevirke træthed. I disse tilfælde er der gode behandlingsmuligheder både ved for lavt og for højt stofskifte.
Der skelnes mellem to hovedgrupper, hvad søvnbesvær angår, "Insomni" og "Hypersomni".
Ved "insomni" forståes, at man ikke kan sove. Man vågner tidligt eller ofte i løbet af natten, eller også kan man slet ikke falde i søvn. Har problemet varet kort tid er der tale om akut insomni. Dette kan skyldes flere ting, såsom stress, sorg eller bekymringer. Har problemet stået på i over 2 uger kaldes det kronisk eller langvarig insomni. Dette kan have en række årsager.
"Hypersomni" er når man sover for meget, og stadig ikke føler sig udhvilet og nemt falder i søvn i løbet af dagen. Her kan der være tale om mere eller mindre alvorlige årsager, eksempelvis blodmangel, kræft eller psykiske sygdomme.
De fleste søvneksperter mener, at 10-15 % af befolkningen lider under langvarige søvnproblemer. 5-10% har insomni, imens 3-5% har svær hypersomni.
Der er stor forskel på alder og køn, og der er langt flere kvinder end mænd der har søvnproblemer. Dette er dog omdiskuteret og nogle mener, at mænd bare ikke er gode til at erkende, at de har besvær med søvnen.
Forskellige sygdomme kan også forårsage træthed. Dette viser sig ofte ved, at man enten pludseligt eller lidt efter lidt får behov for mere og mere søvn, og at man er uoplagt i dagtimerne:
Blodmangel på grund af jernmangel er en hyppig grund til søvnbesvær, og det opleves oftest hos menstruerende kvinder. Derudover kan graviditet og jernfattig kost også give dårlig søvn.
Forskellige tyndtarmssygdomme er heller ikke ualmindelige, eftersom de kan bevirke en nedsat optagelse af næring. Derudover er vitaminmangel også en årsag.
Jernmangel uden nogen ordentlig forklaring skal altid undersøges af en læge, eftersom der i så fald kan være fare for polypper eller kræft i tarmen.
Kyssesyge, sukkersyge eller Aids kan være sjældnere årsager til udpræget træthed. Derudover kan man føle sig træt og uoplagt i flere dage efter en omgang influenza. Sukkersyge viser sig også ved andre symptomer, som eksempelvis tørst og hyppig vandladning.
Træthed er også almindelig, hvis man er trist eller ked af det. Dette kan være en del af en sorgkrise, eller skyldes en depression.
Problemer med døgnrytmen er også en medvirkende årsag til søvnbesvær. En stor del af kroppens funktioner følger en døgnrytme og varierer alt efter tidspunkt. Eksemeplvis stiger og falder kroppens temperatur med døgnet ligesom aktivitetsniveau og hormonproduktion.
Undgå træthed
Sørg for at spise fornuftigt, få motion og søvn - dette er de enkleste gode råd. Derudover skal indtagelsen af vitaminer og mineraler være tilpas, eftersom disse stoffer er nødvendige for kroppen. Herunder er der beskrevet flere råd:
- Regelmæssig motion, dog ikke voldsom motion de sidste timer før sengetid.
- Undgå søvn i dagtimerne. Tag maksimalt en middagslur på under 20 minutter.
- Stå op på cirka samme tid hver dag. Få dagslys mindst en halv time om dagen, helst tidligt om morgenen eller indenfor to timer efter du er stået op.
- Hold dig fra kaffe, the eller cola efter kl. 17.
- Undgå at være sulten, eller at spise for meget inden sengetid.
- Brug af alkohol som sovemiddel er ikke en god idé. Alkohol kan gøre det nemmere at falde i søvn, men søvnen bliver som oftest dårlig.
Der er stor forskel på alder og køn, og der er langt flere kvinder end mænd der har søvnproblemer. Dette er dog omdiskuteret og nogle mener, at mænd bare ikke er gode til at erkende, at de har besvær med søvnen.
Forskellige sygdomme kan også forårsage træthed. Dette viser sig ofte ved, at man enten pludseligt eller lidt efter lidt får behov for mere og mere søvn, og at man er uoplagt i dagtimerne:
Blodmangel på grund af jernmangel er en hyppig grund til søvnbesvær, og det opleves oftest hos menstruerende kvinder. Derudover kan graviditet og jernfattig kost også give dårlig søvn.
Forskellige tyndtarmssygdomme er heller ikke ualmindelige, eftersom de kan bevirke en nedsat optagelse af næring. Derudover er vitaminmangel også en årsag.
Jernmangel uden nogen ordentlig forklaring skal altid undersøges af en læge, eftersom der i så fald kan være fare for polypper eller kræft i tarmen.
Kyssesyge, sukkersyge eller Aids kan være sjældnere årsager til udpræget træthed. Derudover kan man føle sig træt og uoplagt i flere dage efter en omgang influenza. Sukkersyge viser sig også ved andre symptomer, som eksempelvis tørst og hyppig vandladning.
Træthed er også almindelig, hvis man er trist eller ked af det. Dette kan være en del af en sorgkrise, eller skyldes en depression.
Problemer med døgnrytmen er også en medvirkende årsag til søvnbesvær. En stor del af kroppens funktioner følger en døgnrytme og varierer alt efter tidspunkt. Eksemeplvis stiger og falder kroppens temperatur med døgnet ligesom aktivitetsniveau og hormonproduktion.
Undgå træthed
Sørg for at spise fornuftigt, få motion og søvn - dette er de enkleste gode råd. Derudover skal indtagelsen af vitaminer og mineraler være tilpas, eftersom disse stoffer er nødvendige for kroppen. Herunder er der beskrevet flere råd:
- Regelmæssig motion, dog ikke voldsom motion de sidste timer før sengetid.
- Undgå søvn i dagtimerne. Tag maksimalt en middagslur på under 20 minutter.
- Stå op på cirka samme tid hver dag. Få dagslys mindst en halv time om dagen, helst tidligt om morgenen eller indenfor to timer efter du er stået op.
- Hold dig fra kaffe, the eller cola efter kl. 17.
- Undgå at være sulten, eller at spise for meget inden sengetid.
- Brug af alkohol som sovemiddel er ikke en god idé. Alkohol kan gøre det nemmere at falde i søvn, men søvnen bliver som oftest dårlig.
For at gøre søvnen bedre findes der forskellige afspændingsteknikker, man kan bruge. Sovemedicin bør anses som en nødløsning, da det ved længerevarende brug kan forstyrre søvnen og ikke løser søvnproblemerne.
Søvndagbog
En søvndagbog er en god og let måde til at få et overblik over din egen søvn. Udfyld gerne søvndagbogen hver dag, og stil dig selv spørgsmål omkring nattens søvn. Her er eksempler på relevante spørgsmål:
- Hvordan fungerede du i løbet af dagen?
- Sengetid? (det tidspunkt du går i seng, og det tidspunkt du slukker lyset for at sove)
- Søvntid? (Dit bedste bud på, hvor længe det tog dig at falde i søvn, efter at du havde slukket lyset)
- Tidspunktet du stod op?
- Søvnkvalitet? (angiv eventuelt kvaliteten på en skala fra 1-10)
Notér ned, om der var natlige opvågninger, som du husker. Derudover nedskrives alle søvnperioder udenfor nattesøvnen - tog du for eksempel en eftermiddagslur, faldt du i søvn foran tv'et og så videre?
Søvn har en stor indflydelse på kroppens genopbygning, og mangel på søvn kan både have betydning for immunforsvaret, hukommelsen og indlæringsevnerne. Eftersom søvn er en så vigtig og stor del af vores liv, kan det kun tilrådes, at man er opmærksom på eventuelle forandringer.
Søvndagbog
En søvndagbog er en god og let måde til at få et overblik over din egen søvn. Udfyld gerne søvndagbogen hver dag, og stil dig selv spørgsmål omkring nattens søvn. Her er eksempler på relevante spørgsmål:
- Hvordan fungerede du i løbet af dagen?
- Sengetid? (det tidspunkt du går i seng, og det tidspunkt du slukker lyset for at sove)
- Søvntid? (Dit bedste bud på, hvor længe det tog dig at falde i søvn, efter at du havde slukket lyset)
- Tidspunktet du stod op?
- Søvnkvalitet? (angiv eventuelt kvaliteten på en skala fra 1-10)
Notér ned, om der var natlige opvågninger, som du husker. Derudover nedskrives alle søvnperioder udenfor nattesøvnen - tog du for eksempel en eftermiddagslur, faldt du i søvn foran tv'et og så videre?
Søvn har en stor indflydelse på kroppens genopbygning, og mangel på søvn kan både have betydning for immunforsvaret, hukommelsen og indlæringsevnerne. Eftersom søvn er en så vigtig og stor del af vores liv, kan det kun tilrådes, at man er opmærksom på eventuelle forandringer.
