Aniston

Sød ved ekskæresten?

Hvad er det der sker, når vi slår op, respekten forsvinder og vi sviner hinanden til

Tillid og respekt er vigtigt, når man er i et forhold. Men hvis man har slået op, kan man så opføre sig som man vil?

Sød ved ekskæresten?
De fleste kvinder vil være enige om at tillid er en af de vigtigste ting i et forhold. Der skal være tillid til stede mellem et par, ellers vil forholdet være ustabilt og parterne vil være usikre på hinanden.

Ja, det ville i det hele taget være psykisk hårdt, da man konstant vil føle, at man skal være opmærksom på hvad ens kæreste laver, og nogen gange går man så langt som til at overvåge hans/hendes færden.
 
Men hvad sker der så, når man holder op med at være kærester? Falder den gensidige tillid og respekt så væk?

Tillid handler vel ikke kun om, at man ikke skal være utro, men vel også om, at man skal behandle hinanden med respekt og derfor holde stille døre med ens forhold, også når det er stoppet.

Det betyder, at bare fordi man var uvenner da man slog op, så betyder det eksempelvis ikke, at det er i orden at fortælle dem på arbejdet og i fodboldklubben, at hun for resten har en mor der er alkoholiker, og at hun er en klovn i et køkken.

Der er forhold der slutter stille og roligt, hvor parterne er enige om at det skal være slut. Men der er nok endnu flere der slutter dramatisk og rigtig ubehageligt. Og når der er sårede hjerter med i spillet, kan der let komme til at blive sagt nogen ting, som der ikke burde være sagt.  

Vi har nok alle oplevet det med at svine en ekskæreste mere eller mindre til. Man kan sige det er en måde at komme ovenpå igen, bevare sin værdighed, hvis man er den, der er blevet slået op med. Men hvad og hvem gavner det, at vi gør det?

Er der nogle der har haft oplevelser med at svine en ekskæreste til, eller selv er blevet svinet til? Hvorfor gjorde I det, var det velovervejet og begrundet eller var det uovervejet og en rigtig dårlig ide.?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce