Aniston

Snart Valentins Dag

Hvad gør jeg?

Så er det snart Valentins Dag, nærmere bestemt den 14. februar, som det i øvrigt altid er. Og for at du ikke skal være for sent på den, så minder Aniston.dk dig om det. Nu kan du i tide nå at bestille blomsterne, købe det frække undertøj eller sende et kort.
ANNONCE
Snart Valentins Dag
Nogle vil måske kalde det hysteri eller amerikanisering af samfundet, og det er da også en skik, som først har vundet indpas i Danmark i løbet af 1990'erne. Og måske er det dette hysteri, der har tilintetgjort den sande historie om Valentin. Man ved nemlig ikke hundrede procent, hvem han var, da der er tre helgener ved navn Valentin.

Man mener dog, at det var præsten, Sankt Valentin af Rom, der i år 269 efter Kristi fødsel led martyrdøden - angiveligt den 14. februar.

Der er dog tre historier om årsagen til hans død, og den ene er mere romantisk en den anden.

Første årsag

Han havde gennem forbøn helbredt romeren Cartons søn for krampeanfald, hvorefter Craton omvendte sig til Kristendommen. Romerne fandt dog ud af det, hvorfor Valentin blev arresteret, dødsdømt og henrettet ved halshugning.

Anden årsag?

En anden historie fortæller, at han hjalp andre kristne under forfølgelserne, hvorved han blev arresteret. Han blev ført frem for kejseren, hvor han fik tilbuddet om livet for fralæggelse af kristendommen. Dette afslog han, hvorfor han blev henrettet.

Tredje årsag

En helt tredje historie fortæller i midlertidig, at han blev arresteret, fordi han viede soldater, selvom kejseren havde afgivet et forbud imod det. I løbet af tiden som fange, blev han gode venner med sin fangevogters blinde datter, som han helbredte og gjorde til seende. Fangevogteren og hans familie blev omvendt, men Valentin måtte stadig lide døden den 14. februar. Han efterlod dog et afskedsbrev til pigen, som var underskrevet: din Valentin.

Herfra er skikken opstået, at man underskriver valentinskort med "din Valentin".
ANNONCE
Snart Valentins Dag
Hvad gør jeg?

Og nu, hvor vi har mindet dig om det, hvad kan du så gøre for at glæde kæresten, din samlever eller bare en rigtig god ven?

Jo, mange køber en valentins-bamse eller en anden lille sød ting, som de kan give til den, de holder af. Hver eneste butik i hele Danmark vil lige op til den 14. februar bugne af forskellige tilbud specielt tiltænkt denne dag.

Andre køber blomster til deres udkårne, og her er det sikkert og vist, at din lokale blomsterforhandler meget gerne vil hjælper dig til at finde den flotteste buket blomster i hele butikken.

Hvis det skal ordnes hurtigt, kan du også gøre det online her.

Du kan også vælge en lidt billigere løsning og blot sende et kort. Det er en hel fin løsning, som alle vil blive glade for. Lav for eksempel et digt eller find et på nettet.

Du kan også bruge et rammende citat, som passer lige i anledningen. Så bliver kortet ekstra personligt.

Gode chancer for mere end nusseri

En lille sms på dagen er heller ikke at kimse af, men er det til kæresten vil det nok være bedre med en buket blomster eller et mere personligt kort. I kan også vælge at fejre dagen med en tur i biffen eller en god middag - enten på restaurant eller derhjemme i stearinlysenes skær.

Det er også en magisk aften, hvor der er gode chancer for mere end det sædvanlige nusseri, inden I dumper ned i drømmeland. Og lidt specialindkøbt lingeri kan for eksempel krydre stemningen, og så er det sikkert, at kæresten bliver helt vil i varmen.

Har du ingen kæreste, skal du heller ikke fortvivle. Mange singles tager netop denne aften i byen, netop for at finde en kæreste, så her er chancerne også ekstra gode. Overvej dog lige, at Valentins Dag i år falder på en mandag og ikke de store festdage, torsdag, fredag eller lørdag.

Til vennerne kan man så vælge at sende et elektronisk kort for eksempel her, her eller her.

Du kan også bage en Valentines Day Tærte og glæde kæresten med en gang Brændende Kærlighed eller for den sags skyld Brændende Havkærlighed. Du kan selv finde flere opskrifter på Alle Tiders Kogebogs Valentinsite.

Mulighederne er utallige, så det er bare med at bruge fantasien. Måske kan du finde på endnu flere måder at fejre dagen på, men for din egen skyld. Vær forberedt, nødløsninger kan ofte ende meget kikset.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce