Snapas og herlige nyheder fra Graasten
Nyheder fra Graasten Salater og et touch af Karsten Kroman.
Det forsøger Graasten Salater dog nu at gøre noget ved. De har nemlig spurgt rundt omkring i det ganske danske land, hvordan vi egentlig gerne vil have vores salater, og det er der kommet en række helt nye og mere overskudsagtige pålægssalater ud af. Dog med udgangspunkt i alle de salatvarianter, som vi ellers kender.
De nye Graasten Salater er pakket på en speciel facon således, at de for det første ser mere indbydende ud, og for det andet har den nye pakkemetode gjort det muligt at holde eksempelvis bacon frisk på toppen af hønsesalaten.
Det hele er langt mere indbydende at se på, og det bedste er, at der eksempelvis rent faktisk er masser af rejer i rejesalaten (+ rejer på toppen), og at mayonaisen er holdt på et acceptabelt niveau i makrelsalaten. De nye Graasten Salater er dermed fyldt med alt det, som de egentlig bør være. Og de smager godt og syndigt!
Forleden blev jeg introduceret til de nye salater af kokken Karsten Kroman, som viste en helt ny måde at bruge pålægssalater på. Nemlig i forbindelse med snapas (en sammantrækning af ordene af snaps og tapas). Han gav dermed inspiration til lækre små hapsere, som man ret nemt kan lave med pålægssalater, hvis man ikke "bare" vil guffe dem på en skive friskbagt rugbrød, selvom det bestemt også kan anbefales!
Opskrifterne på Karsten Kromans små snapas-hapsere finder du nedenfor og på næste side.
Nyhederne fra Graasten Salater er netop landet i dagligvarehandlen.
Karsten Kroman har været så sød ikke bare at dele sine opskrifter med mig og en række søde bloggere og journalister.
Han har også skrevet hele herligheden ned, så neden for er alle de lækre Snapas-lækkerier, som han har kreeret med de nye Graasten Salater.
Graasten Rejesalat med tre slags chips (20 personer)
En supernem, dekorativ og velsmagende snapas til et glas kølig hvidvin eller champagne.
Ingredienser:
3 bægre Graasten Delikatesse Rejesalat
1 pose blå kartoffelchips*
1 pose eksotiske chips*
1 pakke rejechips*
1⁄4 l olie til stegning af rejechips
3 buketter blomkål
3 buketter broccoli
1⁄2 rød peberfrugt eller snackpeber
Saltristede ris og rosépeber (valgfrit)
* kan bl.a. købes i SuperBest
Fremgangsmåde:
Varm olien til 160-180 grader i en gryde eller sauterpande. Steg rejechipsene én ad gangen. Husk de kun lige akkurat skal folde sig ud og blive let lysebrune. Læg dem på et stykke køkkenrulle, og lad dem blive kolde.
Skær den yderste top af blomkål og broccoli, så det ender med nogle små fine buketter.
Skær peberfrugten i helt små tern. Kom det hele op i en skål med et drys salt, og hæld kogende vand over, så det dækker.
Lad det trække et minuts tid og hæld vandet fra. Smag evt. grøntsagerne til med en blanding af saltristede ris og knust rosépeber.
Kom en portion (1 tsk./ ca. 25 g) Graasten Delikatesse Rejesalat op i en rejechips, og kom lidt grøntsagsblanding ovenpå.
Drys evt. med knuste ristede ris og rosépeber.
Anret en lille portion af de to andre slags chips og læg en lille portion (1 tsk./ ca. 25 g) Graasten Delikatesse Rejesalat ovenpå. Pynt anretningen med nogle af pynterejerne fra bøtten.
Saltristede ris: Kom 2 spsk. ganske almindelige ukogte ris på en tør pande (f.eks. jasminris), og rist dem gyldenbrune sammen med lidt salt. Køl dem af og knus dem i en morter. De ristede riskorn giver en skøn eksotisk smag til både salater og som drys på næsten hvad som helst. Stød dem evt. med 1 tsk. rosépeber for yderligere at skabe en krydret aroma.  
Graasten Hønsesalat med ananas og karry/vanilje sirup (6 personer)
En gourmet-snapas med Graastens hønsesalat.
Ingredienser:
1 bæger Graasten Hønsesalat
1⁄3 frisk ananas
1 skive bacon
6 kviste kørvel
3 spsk. lys eller mørk sirup
1 tsk. stærk karry
1⁄4 stang vanilje
Fremgangsmåde:
Skær baconen i meget små strimler eller tern, og rist dem på en pande. Rør sirup, karry og vanilje sammen.
Skær top og bund af den friske ananas, og skær 1⁄3 af den. Stik cylinderformede stykker ananas ud med en kernehusudstikker.
Form seks små æg (ca. 30 g hver) af hønsesalat med to teskeer, og drys lidt ristet bacon på. Læg en kvist kørvel ved siden og anret ananascylinderen ovenpå. Glasér med en lille smule karry/vaniljesirup.
Graasten Makrelsalat med karse og vagtelspejlæg (6 personer)
Måske en lidt udsædvanlig snapas for de fleste. Men prøv det - det smager skønt! Denne snapas er f.eks. velegnet som en lille nyskabelse til søndagens brunch-bord.
Ingredienser:
1-2 bægre Graasten makrelsalat
6 vagtelæg (eller små hønseæg)
3-6 skiver toastbrød
Karse
Lidt smør til stegning af spejlæg
Fremgangsmåde:
Rist toastbrødet, og udstik det i en passende størrelse (afhængig af det valgte æg). Kom en portion (1-2 tsk./ ca. 30/60 g) Graasten Makrelsalat på brødet og læg karsen ovenpå.
Smelt lidt smør på en pande, og skru helt ned, så snart det er smeltet. Fordel smørret med et stykke køkkenrulle, så panden lige er smurt – det må ikke flyde med smør.
Klip spidsen af vagtelægget med en saks, og hæld det forsigtigt ud på panden - brug evt. en metaludstikker som form. Spejl ægget akkurat færdigt, og læg det oven på karsen og makrelsalaten.