Smarte Google tricks, som alle burde kende
De fleste tror, at man ikke kan bruge Google til andet end at søge på nettet på helt almindelig vis. Det er dog slet ikke tilfældet, for Google kan faktisk mere end, hvad man lige går og tror.
Det er noget, der kan være med til at gøre din søgning endnu mere specifik, så du finder, hvad du er på jagt efter, men det kan også være ting, der gør, at du slet ikke behøver at bruge andre værktøjer. Sammen med firmaet FirstSEO, der lever af at hjælpe andre med markedsføring på Google, har vi samlet disse tricks.
Se en række smarte tricks nedenfor:
1. Gør din søgning mere specifik
Hvis du gerne vil gøre din søgning endnu mere specifik, så kan det gøres ved at sætte din søgning i anførselstegn, så selvom Google plejer at være rigtig gode til at gætte, hvad du egentlig søger efter, så gør du det mere specifikt på denne måde. Du kan også gøre brug af AND og OR i din søgning, hvis du gerne vil have, at der udelukkende bliver søgt efter de specifikke ord, der står i din søgning f.eks. VM lokation 2014 OR 2022.
2. Få Google til at færdiggøre din søgning
Dette trick er særdeles brugbart, hvis du f.eks. leder efter en sang, og du kun kan huske lidt af omkvædet el.lign. Du kan nemlig bare skrive det, du nu engang kan huske fra sangen og derefter tilføje en * til sidst i søgefrasen. Det vil nemlig fortælle Google, at din søgefrase ikke er slut, men at du ikke kan huske den resterende del - det vil få Google til at forsøge efter bedste evne at færdiggøre din sætning og dermed også din søgning.
3. Søg på en specifik side
Du kan ligeledes bruge Google til at søge specifikt på én side. Det kan f.eks. være, at du tidligere har fundet noget relevant indhold på DR.dk, som du gerne vil finde frem til igen. Det kan du ganske enkelt gøre ved at søge efter site:DR.dk og herefter skrive dit søgeord eller din søgefrase. Det kan både bruges, hvis du tidligere har fundet noget information, som du skal bruge igen, eller hvis du gerne vil vide noget bestemt om f.eks. en virksomhed, du skal handle med.
4. Få vist en lommeregner på Google
Hvis du sidder og browser på nettet, og du lige pludselig har brug for at skulle regne noget ud, så er det nemmest blot at besøge Google, hvor du skriver noget så simpelt som “lommeregner” i søgefeltet. Derefter dukker der en lommeregner op i søgefeltet, som du kan gøre brug af. Den kan både bruges til helt simple regnestykker, men du har faktisk også mulighed for at lave mere avancerede beregninger med f.eks. cos og sin.
5. Søg direkte efter apps
Google har ganske vist skjult denne funktion lidt, men den virker helt perfekt. Hvis du leder efter en bestemt app, så kan du trykke Mere lige ved siden af Maps i menuen og vælge Apps i dropdown-menuen. Herefter kan du faktisk bare lave en søgning, som du normalt ville gøre, men denne gang vil søgningen blot være begrænset til udelukkende at søge efter apps. Det er smart, hvis dine venner har snakket om en app, som du bare skal have, men som du f.eks har glemt navnet på.