Aniston

Slankekure #2

Find fedtet i maden og tab dig

Der er utallige måder at tabe sig på, nogle holdbare andre er de såkaldte jojo-kure. Her er en form for kur, hvor der er nogle direkte retningslinier, der skal følges for at opnå resultater, men derefter er der helt fri for personen, hvad der indtages.
Slankekure #2
Fedt versus kulhydrater og proteiner

Senere års forskningsresultater har vist, at mad med et begrænset fedtindhold fører til et vægttabt i mindre eller større omfang, selvom der ikke lægges begrænsninger på mængden af mad. Når det anbefales af eksperterne af skære ned på fedtet, så skyldes det, at et gram fedt giver dobbelt så meget energi, altså kalorier, som et gram kulhydrat eller et gram protein.

Dertil kommer det, at fedt prioriteres lavest i forbrændingen og man vil derfor opleve at fedtet, man spiser, ofte lejres i depoter i kroppen, hvor det fedt der i forvejen er, bliver. Resultatet af dette er "deller". Desuden mætter kulhydrater og proteiner, det gør fedt ikke.

Kuren

Kuren her er taget ud fra en pjece, der kan rekvireres hos lægen eller på apoteket. Kuren går i store træk ud på at finde fedtet i maden, skære det væk og tabe sig. Det lyder umiddelbart let og ligetil at forstå, og det er det egentlig også. Det handler om at være opmærksom på, hvad man putter ind bag tænderne.

Detaljeret går kuren ud på at tælle brikker. Brikkerne indikerer hvor meget fedt der er i den mad, man spiser og for hver brik man "indtager", indtager man 5 gram fedt. Det anbefales ikke at spise over 10 brikker om dagen - altså det der svarer til 50 gram fedt.

Pjecen er opdelt i fødevaregrupper, hvor man både kan se indholdet af brikker i rå form og i tilberedt form, det gør det lidt lettere at forholde sig til det endelige indtag af fedt. Eksempler på hvilket, der indeholder hvad, kunne være: Råt hakket oksekød på 10-12 % giver 2 brikker, hvor den i tilberedt form, som for eksempel en hakkebøf på 10-12 %, giver 2,5 brik.

Forslag til dagsplan

Her kommer der et bud på, hvordan en dagsmadplan kan se ud.

Morgen:

1 blødkogt æg

1 mellemstor skive trekornsbrød

Kærgården, 3 gram skrabet

1 teskefuld honning

Formiddag:

8 tørrede abrikoser

Frokost:

3/2 skiver fuldkornsrugbrød

Leverpostej, let 8 %

Syltede rødbeder

30 gram makrel i tomat

1 stribe light-mayonaise

Citronsaft

1 stor skive salt kød

Kærgården, 3 gram skrabet

Sky

Rå løg

Eftermiddag:

1 mellemstor banan

0,5 pose lakrids

Aften:

Risengrød af 3/4 dl ris

4 dl letmælk

Kærgården, 10 gram

2 spiseskefulde kanelsukker
ANNONCE
Slankekure #2
Som man kan se i ovenstående forslag til en dagsmadplan, så kommer man ikke til at gå sulten i seng. Hvis det skulle ske, at man ikke bliver mæt, er der masser af mad, der ikke indeholder fedt, som man så kan supplere med. I pjecen under frugt og grøntsager finder man en masse bud på mad, der ikke giver brikker og derved må spises i ubegrænsede mængder.

Pjecen fraråder at man spiser mange kulhydrater til aftensmåltidet, da kroppen ikke kan nå at forbrænde dem, i store mængder, inden de når at sætte sig.

Det er langt det letteste at skære det synlige fedt væk, altså det fedt der er åbenlyst såsom fløden til kaffen, smør på brødet eller fedtstoffet på panden.

Det gode ved den her kur er, som før nævnt, at der er stort set frie tøjler for, hvad der indtages af mad. Hvis man har lyst til et stykke chokolade eller lidt mayonnaise til rejerne, så er det ikke Verdens undergang, det eneste man skal tænke på er, at man ikke må overskrive de ti brikker.

Hvis kuren har vakt din interesse kan pjecen rekvireres hos Din læge eller på det lokale apotek, samtidig kan lægen eller personalet også svare på eventuelle spørgsmål omkring kuren.

Go' fornøjelse!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce