Skriv dagbog
... Og lær dig selv at kende
En boksepude
Dagbogen er lidt som en boksepude: Når du er vred på nogen, slår du på puden i stedet for på vedkommende. I dagbogen skriver du blot dine frustrationer ned og får på den måde luft for dem. Selvom du har masser af venner, som du kan tale med om dine problemer, er det alligevel rart at have en dagbog der blot "tager i mod". Du kan ikke såre den - for den er trods alt kun en bog. Derfor kan du "fortælle" den alt.
Lær dig selv at kende
Efter at have skrevet dagbog længe, vil du, når du læser tilbage, begynde at se, hvordan du forandrer dig og bliver ældre, men du vil alligevel til enhver tid kunne huske, hvordan du havde det tidligere, for du kan læse dine tanker i dagbogen.
Du bliver måske bedre til at sætte ord på dine følelser, og skulle du få lyst, kan du jo lade kæresten eller en god veninde læse din dagbog, eller ligefrem dedikere dagbogen til vedkommende og forære den til ham/hende i fødselsdagsgave. Det er i hvert fald den mest personlige gave du nogensinde vil komme til at give!
Drømme
Hvis du har lyst, kan du også skrive dine natlige drømme ned. Drømme siges jo som bekendt at være "kongevejen til det ubevidste", og du vil måske erfare, at dine drømme faktisk forsøger at fortælle dig noget, når du sammenligner drømmene med det, som skete i virkeligheden på det pågældende tidspunkt. Du kan også vælge at købe en drømmetydningsordbog og på den måde prøve at finde ud af, hvad din underbevidsthed forsøger at fortælle dig, allerede mens du står i situationen.
Så det er bare om at komme i gang! Køb et kladdehæfte eller åbn et Word-dokument, og begynd at skrive et par ord i ny og næ!