Aniston

Skøn hud på skiferien

Plej din hud på rette facon, når kulden bider i kinderne.

En lille krukke Tiger Balsam med de mange anvendelsesmuligheder fylder med sine 19 g ikke ret meget og kan let være i bagagen - Skøn hud på skiferien En lille krukke Tiger Balsam med de mange anvendelsesmuligheder fylder med sine 19 g ikke ret meget og kan let være i bagagen
Sol og frost hører skiferien til, men det kan også meget nemt skabe ubalance i din hud. Samtidig kan en skiferie give noget så ømme muskler, fordi du risikerer at bruge dele af din krop, som du ellers ikke bruger til daglig.

Derfor handler det også om at pleje huden og din krop på bedst mulige vis. 

Neden for har vi samlet en række gode råd fra Raz Spa og producenterne af Tiger Balsam til dig, der står og skal af sted på ski - og som gerne vil undgå frostbidte kinder, ømme muskler og sprunkne læber.

- Gå i bad efter din skitur og ikke før. På den måde er huden ikke udtørret og fyldt med vand, når du om morgenen tager af sted ud i kulden. Hudens egen fedtbalance er i ro og ikke udtørret efter en tur under den varme bruser.

- Tag aldrig af sted ud på pisten eller løjpen med fugtigt hår. Husk at tørre håret grundigt, inden du tager af sted om morgenen.

- Bomuldstrømper under de syntetiske skisokker hjælper på ikke at sejle i fodsved. Raz Spa anbefaler et mix af talkum og cedertræolie, som man kan pudre sine fødder med om morgenen. Cedertræ hæmmer nemlig også dannelsen af fodsvamp. Gider du ikke at bøvle med det, kan du købe en fodspray. Husk desuden at tørre dine støvler hver aften.

- Fed salve uden vand er et must for hud, der er i direkte kontakt med frostvejr. Både apoteket og jordmødre anbefaler fedtcremer eller salver uden vand i frostvejret, dette gælder for dig såvel som for dine børn. Den fede salve holder på hudens egen fugt og modvirker blodsprængninger. Hvis du ikke har en creme uden vand, så vent helst en time efter påførsel med at gå ud. Du kan også bruge olier, hvis din hud bedre kan optage disse.

- Pas på solens stråler. Husk altid en høj solfaktor under din salve og gerne sunblok på næse og læber.

- Medbring en god håndcreme eller salve og undgå, at hænderne tørrer ud, og fingrene sprækker. Brug evt. en skrub om aftenen og en fed salve om natten. Vær desuden sikker på, at handskerne er tørre, inden du tager dem på.

- Er dine muskler ikke helt trænet til skituren, så er der rig mulighed for virkeligt ømme muskler. Sørg derfor for at medbringe en Tiger Balsam, som du kan pleje muskler og led med efter en lang dag på ski.

- Skulle du være så uheldig at få skader, kan disse også dulmes med Tiger Balsam, hvis det drejer sig om eksempelvis muskelsmerter eller forstuvninger.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce