Skive Beach Party
Interessant musik, mærkelige oplevelser og tømmermænd.
Bloodhound Gang
Desværre kan jeg ikke huske så meget, fordi jeg i min opløftede stemning drak for meget og fik slettet en del af hukommelsen. Jeg vil dog forsøge at få brikkerne nogenlunde på plads, og beskrive min oplevelse af Beach Party torsdag aften.
Jeg ankom i højt humør med et par veninder imens Kim Larsen spillede på den store scene. Den mand er dog lidt for opreklameret efter min smag, og ikke ham jeg var kommet for at se. Det var Bloodhound gang der havde trukket mig af sted - især forsangeren. Selvom han var blevet tykkere siden jeg sidst så ham, er han stadig en hankat ("hanhund" ville måske være mere passende).
Jeg mener, hvem ville ikke springe på den fyr hvis chancen bød sig? Jovist, han er hverken Johnny Depp eller Owen Wilson, men han da en frækkert. Desværre siger rygterne at han har en kæreste, og den eneste i bandet der gider røre groupier er en halvpsykopatisk freak der altid brækker sig ud over andre, og pisser på forsangeren.
Denne koncert var da heller ikke nogen undtagelse, og freaken trak en kasse øl over scenen med nosserne. Jeg var uimponeret, og håbede lidt på, at de ville ploppe ud og springe ned blandt publikum som to hoppebolde. Og hvorfor håbede jeg det? Fordi jeg allerede var ved at være pænt fuld, og derfor tænkte underlige tanker.
Guldøl, havnen og hukommelsestab
Bevæbnet med guldøl fra netto slog jeg mig ned på havnen, hvor der også skete en del. Folk drak, vandrede rundt og stod på molen og pissede ned i vandet. Jeg så kun én der hoppede i havnen, men han gjorde det også tre gange i træk, og blev meget upopulær hos sin kæreste. Hun smækkede ham efterfølgende en lussing, der ikke lod til at gøre større indtryk.
Som aftenen skred frem fik jeg drukket mine guldøl, og fået opbygget en lille gruppe af kendte ansigter omkring mig. Faktisk husker jeg ikke så meget af hvad jeg sagde til andre (Blame the beer). Jeg husker dog, at jeg førte en samtale med min brors kæreste, og derigennem fik bekræftet, at min bror faktisk godt kan lide min kat. Derudover besvarede jeg underlige sms'er om persienne-vask og snakkede om Samojede-avl med min venindes mor.
Desværre kan jeg ikke huske så meget, fordi jeg i min opløftede stemning drak for meget og fik slettet en del af hukommelsen. Jeg vil dog forsøge at få brikkerne nogenlunde på plads, og beskrive min oplevelse af Beach Party torsdag aften.
Jeg ankom i højt humør med et par veninder imens Kim Larsen spillede på den store scene. Den mand er dog lidt for opreklameret efter min smag, og ikke ham jeg var kommet for at se. Det var Bloodhound gang der havde trukket mig af sted - især forsangeren. Selvom han var blevet tykkere siden jeg sidst så ham, er han stadig en hankat ("hanhund" ville måske være mere passende).
Jeg mener, hvem ville ikke springe på den fyr hvis chancen bød sig? Jovist, han er hverken Johnny Depp eller Owen Wilson, men han da en frækkert. Desværre siger rygterne at han har en kæreste, og den eneste i bandet der gider røre groupier er en halvpsykopatisk freak der altid brækker sig ud over andre, og pisser på forsangeren.
Denne koncert var da heller ikke nogen undtagelse, og freaken trak en kasse øl over scenen med nosserne. Jeg var uimponeret, og håbede lidt på, at de ville ploppe ud og springe ned blandt publikum som to hoppebolde. Og hvorfor håbede jeg det? Fordi jeg allerede var ved at være pænt fuld, og derfor tænkte underlige tanker.
Guldøl, havnen og hukommelsestab
Bevæbnet med guldøl fra netto slog jeg mig ned på havnen, hvor der også skete en del. Folk drak, vandrede rundt og stod på molen og pissede ned i vandet. Jeg så kun én der hoppede i havnen, men han gjorde det også tre gange i træk, og blev meget upopulær hos sin kæreste. Hun smækkede ham efterfølgende en lussing, der ikke lod til at gøre større indtryk.
Som aftenen skred frem fik jeg drukket mine guldøl, og fået opbygget en lille gruppe af kendte ansigter omkring mig. Faktisk husker jeg ikke så meget af hvad jeg sagde til andre (Blame the beer). Jeg husker dog, at jeg førte en samtale med min brors kæreste, og derigennem fik bekræftet, at min bror faktisk godt kan lide min kat. Derudover besvarede jeg underlige sms'er om persienne-vask og snakkede om Samojede-avl med min venindes mor.
Senere, da jeg løb tør for guldøl, købte jeg en fadøl, som jeg forærede væk i et svagt øjeblik. Det var sikkert godt at jeg ikke drak den, for ak, jeg fik desværre lidt for meget alligevel. Og fik det rigtig, rigtig, rigtig dårligt. Jeg tudede i vildskab, vist mest fordi jeg havde ondt af mig selv, tog hjem og kastede op i min søsters sofa.
Resten af aftenen husker jeg ikke, hvilket sikkert er godt. Men åbenbart har jeg da gjort indtryk på nogen, eftersom jeg kom hjem beriget med en del ekstra numre på min mobil, og modtog underlige sms'er fra ukendte mennesker i løbet af natten.
Roskilde-opvarmning
Jeg var ellers frisk på at tage en dag mere til Beach Party, efter at have slugt et par panodiler mod de nasty tømmermænd. Men desværre har jeg læseferie. Og når man har læseferie skal man ikke drikke sig stangstiv, man skal læse (ifølge min søster, der har en rygrad af jern).
Jeg ser frem til næste års Beach Party, og satser på, at jeg på det tidspunkt enten er blevet mere sprut-hærdet, eller helt ædru. Det andet går altså ikke, har jeg indset.
Egentlig betragter jeg lidt Beach Party som en mindre opvarmning til Roskilde Festivalen. Og vil nogen finde mig dér, så skal de bare lede efter den klammeste lejr ever.
Dér sidder en temmelig beruset kvinde, som har svage ligheder med en trold. Hun bæller guldøl som en havnearbejder, og snakker højst sandsynligt som Niagara-vandfaldet. Jeg lover, at jeg gi'r en tunmad og en øl til den første der dropper forbi.
Resten af aftenen husker jeg ikke, hvilket sikkert er godt. Men åbenbart har jeg da gjort indtryk på nogen, eftersom jeg kom hjem beriget med en del ekstra numre på min mobil, og modtog underlige sms'er fra ukendte mennesker i løbet af natten.
Roskilde-opvarmning
Jeg var ellers frisk på at tage en dag mere til Beach Party, efter at have slugt et par panodiler mod de nasty tømmermænd. Men desværre har jeg læseferie. Og når man har læseferie skal man ikke drikke sig stangstiv, man skal læse (ifølge min søster, der har en rygrad af jern).
Jeg ser frem til næste års Beach Party, og satser på, at jeg på det tidspunkt enten er blevet mere sprut-hærdet, eller helt ædru. Det andet går altså ikke, har jeg indset.
Egentlig betragter jeg lidt Beach Party som en mindre opvarmning til Roskilde Festivalen. Og vil nogen finde mig dér, så skal de bare lede efter den klammeste lejr ever.
Dér sidder en temmelig beruset kvinde, som har svage ligheder med en trold. Hun bæller guldøl som en havnearbejder, og snakker højst sandsynligt som Niagara-vandfaldet. Jeg lover, at jeg gi'r en tunmad og en øl til den første der dropper forbi.
