Singleliv - Part 8
Mr. Perfect eller Mr.Skizo?
Selvom aftenen endte med at vi lå og puttede på sofaen, som om intet var hændt, havde den røvfuld jeg havde fået åbenbart sat sine spor, eller også så var sandhedens time om Mr. Perfect bare kommet.
Dagene efter virkede alt "normalt" mellem os, vi havde stadig flere gange daglig kontakt, sendte søde beskeder og komplimenter til hinanden og fortalte ivrigt om, hvor meget vi glædet os til at se hinanden igen.
Men selvom alt var normalt, så føltes noget galt. Det var ikke noget jeg til at starte med kunne sætte finger på, men bare den der følelse i maven som siger: "Pas på, der er noget dårligt på vej..." og som følt, så skete der pludselig noget helt uventet.
Han begyndte at opføre sig som en skizofren, og hans interesse for mig var som en vandhane, der skifter mellem kold og varm.
Han begyndte at fordreje alt jeg sagde og skrev over til noget negativt, begyndte at klandre mig for
Men spurgte jeg ind til det, fik jeg kastet standard bemærkningen i hovedet "Nej der er intet galt, har bare lidt travlt..." Ja, ja den er god mester!
Nå men jeg gik ud fra at det bare var "det", men pludselig så blev han åh så sød igen, ville mig gerne, sendte utallige søde sms'er, ringede og snakkede om, hvornår og hvad vi skulle lave, når vi skulle ses igen. Og lige så snart jeg var faldet for de søde ord og troen på hans interesse, skiftede han tilbage til kold igen.
Vi kunne for eksempel sidde om aftenen og snakke og være vildt pusse-nussede, men når jeg så vågnede næste morgen var der en besked, om at han ikke ville ses mere. Total Skizofren!
Nå, men det skal man da ikke sige til mig to gange, så jeg gik jo pænt ud fra at det var enden. Men ak nej, han blev ved at komme tilbage, var igen pludselig åh så sød og ville en hel masse og han syntes det var forkert at stoppe kontakten.
Endnu engang (lærer jeg det aldrig?) faldt jeg for de søde ord, men denne gang varede det kun indtil samme aften. Jeg skulle til fødselsdag, og han skulle se fodbold. Vi skrev sammen i løbet af aftenen og han holdt mig opdateret om hvad kampen stod (vi havde gang i et væddemål).
Så da jeg er på vej hjem og kampen var slut, ringer jeg til ham for lige at drille ham lidt med væddemålet, han var dog i byen og jeg sagde sødt, at jeg ikke ville forstyrre og at vi da bare kan tales ved næste dag. Han fortalte mig at jeg ikke forstyrrede, at han gerne ville tale med mig og vi snakker så lidt frem og tilbage et par minutter.
Pludselig begynder han at fortælle mig om en blondine der er på vej ned af en trappe og så sagde han total smart "Øhh Cat, hvorfor ringer du egentlig? Er det for at høre om jeg er stiv?"
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, blev helt mundlam og sagde bare "Det der, gider jeg simpelthen ikke finde mig i" og lagde på.
Dagene efter virkede alt "normalt" mellem os, vi havde stadig flere gange daglig kontakt, sendte søde beskeder og komplimenter til hinanden og fortalte ivrigt om, hvor meget vi glædet os til at se hinanden igen.
Men selvom alt var normalt, så føltes noget galt. Det var ikke noget jeg til at starte med kunne sætte finger på, men bare den der følelse i maven som siger: "Pas på, der er noget dårligt på vej..." og som følt, så skete der pludselig noget helt uventet.
Han begyndte at opføre sig som en skizofren, og hans interesse for mig var som en vandhane, der skifter mellem kold og varm.
Han begyndte at fordreje alt jeg sagde og skrev over til noget negativt, begyndte at klandre mig for
Men spurgte jeg ind til det, fik jeg kastet standard bemærkningen i hovedet "Nej der er intet galt, har bare lidt travlt..." Ja, ja den er god mester!
Nå men jeg gik ud fra at det bare var "det", men pludselig så blev han åh så sød igen, ville mig gerne, sendte utallige søde sms'er, ringede og snakkede om, hvornår og hvad vi skulle lave, når vi skulle ses igen. Og lige så snart jeg var faldet for de søde ord og troen på hans interesse, skiftede han tilbage til kold igen.
Vi kunne for eksempel sidde om aftenen og snakke og være vildt pusse-nussede, men når jeg så vågnede næste morgen var der en besked, om at han ikke ville ses mere. Total Skizofren!
Nå, men det skal man da ikke sige til mig to gange, så jeg gik jo pænt ud fra at det var enden. Men ak nej, han blev ved at komme tilbage, var igen pludselig åh så sød og ville en hel masse og han syntes det var forkert at stoppe kontakten.
Endnu engang (lærer jeg det aldrig?) faldt jeg for de søde ord, men denne gang varede det kun indtil samme aften. Jeg skulle til fødselsdag, og han skulle se fodbold. Vi skrev sammen i løbet af aftenen og han holdt mig opdateret om hvad kampen stod (vi havde gang i et væddemål).
Så da jeg er på vej hjem og kampen var slut, ringer jeg til ham for lige at drille ham lidt med væddemålet, han var dog i byen og jeg sagde sødt, at jeg ikke ville forstyrre og at vi da bare kan tales ved næste dag. Han fortalte mig at jeg ikke forstyrrede, at han gerne ville tale med mig og vi snakker så lidt frem og tilbage et par minutter.
Pludselig begynder han at fortælle mig om en blondine der er på vej ned af en trappe og så sagde han total smart "Øhh Cat, hvorfor ringer du egentlig? Er det for at høre om jeg er stiv?"
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, blev helt mundlam og sagde bare "Det der, gider jeg simpelthen ikke finde mig i" og lagde på.
Efter det brugte vi dage på at skændes, så ville han have mig igen, så ville han ikke, så ville han gerne, og så ville han alligevel ikke. På intet tidspunkt kunne jeg føle mig sikker og følte bare at han legede og udnyttede mig.
Og da jeg så pænt fandt ud af at han havde gang i op til flere andre piger, samt åbenbart stadig så og sukkede efter sin ekskæreste som droppede ham for to år siden. Ja så var det, der til at starte med at være perfekt, blevet til et forvirrende bekendtskab fra helvede og måtte jo selvfølgelig slutte.
Når jeg sidder og tænker over det, så ved jeg at det var det bedste, men alligevel skulle jeg lige ynke mig selv lidt, ved på bedste "Bridget Jones" vis at høre kærlighedssange og hælde vin indenbords.
Det var et kort bekendtskab jeg havde med ham, og jeg nåede aldrig at lære ham så godt at kende at jeg udviklede følelser for ham, heldigvis. Men det der ramte mig, var den forvirring og usikkerhed han havde givet mig, og så det at sidde bagefter og tænke over hvor dum jeg havde været. Jeg kan virkelig ikke finde ud af at vælge mænd! Og der må desværre være noget om det, for nu siger både min mor og venner det samme. Hmm...
Men hey, jeg er stadig lykkelig single, med en masse oplevelser, mænd og eventyr der venter forude. Men derfor kan jeg vil godt tage et lille glas vin, høre 'Barry White - Kiss and say goodbye' mens jeg ynker mig selv lidt, jeg er vel kvinde...
Og da jeg så pænt fandt ud af at han havde gang i op til flere andre piger, samt åbenbart stadig så og sukkede efter sin ekskæreste som droppede ham for to år siden. Ja så var det, der til at starte med at være perfekt, blevet til et forvirrende bekendtskab fra helvede og måtte jo selvfølgelig slutte.
Når jeg sidder og tænker over det, så ved jeg at det var det bedste, men alligevel skulle jeg lige ynke mig selv lidt, ved på bedste "Bridget Jones" vis at høre kærlighedssange og hælde vin indenbords.
Det var et kort bekendtskab jeg havde med ham, og jeg nåede aldrig at lære ham så godt at kende at jeg udviklede følelser for ham, heldigvis. Men det der ramte mig, var den forvirring og usikkerhed han havde givet mig, og så det at sidde bagefter og tænke over hvor dum jeg havde været. Jeg kan virkelig ikke finde ud af at vælge mænd! Og der må desværre være noget om det, for nu siger både min mor og venner det samme. Hmm...
Men hey, jeg er stadig lykkelig single, med en masse oplevelser, mænd og eventyr der venter forude. Men derfor kan jeg vil godt tage et lille glas vin, høre 'Barry White - Kiss and say goodbye' mens jeg ynker mig selv lidt, jeg er vel kvinde...
