Aniston

Singleliv - Part 5

Dates og dating sites

Flere og flere mennesker lever som singler, tiderne har ændret sig og nu er man ikke kun en succes, når man har opnået det store familieliv. Nej, nu er det faktisk i orden at være single og endda reklamere for det.
Singleliv - Part 5
Nu er jeg godt nok kun 24 år og stadig ung, men jeg husker, da jeg var teenager, der var det nærmest et tabu at være single. Man havde overfladiske forhold bare for at kunne sige "Jeg har en kæreste", og skulle det ske at forholdet ikke holdt, ja så vidste man godt, hvad der skulle ske den kommende weekend; Man skulle ned i det lokale supermarked, købe en kasse af de billige øl, en flaske lambrusco eller en flaske Martini, og så skulle der drikkes indtil man var så beruset at ens hæmninger var væk, så man kunne udse sig et nyt bytte.

Når man så er blevet lidt ældre, er færdig med skolen, har fået arbejde og er flyttet hjemmefra, ja så kan alle ens hårdt tjente penge ikke bruges på sprut, fester og smøger. Pludselig bliver der ikke holdt ligeså mange fester som der plejede, så hvad gør man så?

At være single er ikke længere et tabu, og det er vel også derfor at der gang på gang åbner det ene dating site eller kontaktbureau efter det andet, flere og flere mennesker opretter profiler på nettet i jagten på en partner, eller hvad de nu ønsker. Har du ønsket - så er der helt sikkert et site der passer perfekt til dig.

Så ligesom mange andre danskere valgte jeg at oprette nogle profiler rundt omkring på nettet, samtidig med at jeg og tog nogle gamle profiler i brug igen. 
 
Men hvor kan det dog være svært at skulle skrive en sigende profiltekst, man skal jo både være ærlig men også sælge sig selv som et stykke kød i en slagterforretning. Nå, men profilerne blev oprettet, profilteksterne blev skrevet og der gik ikke mange minutter før brevene begyndte at komme, nogle var bedre end andre, så jeg valgte et par stykker ud, og ja så begyndte kontakten og de 20 spørgsmål til professoren.

"Hvad hedder du?" "Hvad laver du på her?" "Hvad søger du?"  og så videre...

Efter lidt kontakt frem og tilbage, var der nogle der blev valgt fra og andre rykkede op på listen, der blev udvekslet billeder til den store guldmedalje og efter lidt tid, ja så kan man jo ikke undgå at få smidt spørgsmålet "Skal vi mødes?" i hovedet, så jeg valgte en af fyrene ud og tog på date.

Den længe ventede date
Vi valgte at mødes om lørdagen, på hovedbanegården  under uret, og det startede egentlig rigtig godt uden pinlig tavshed eller generthed.
ANNONCE
Singleliv - Part 5
Vi valgte at tage ud og spise, ikke noget "fancy pancy" men faktisk bare et ganske almindeligt pizzeria, og det var rigtig hyggeligt. Så efter vi havde spist syntes vi det var for tidligt at slutte aftenen, så vi valgte at tage på "Sams Bar" for at få lidt at drikke og snakke.

(Nu er Sams Bar jo et af mine yndlingssteder, fordi jeg elsker stemningen og karaoke. Også selvom jeg virkelig synger rædselsfuldt!)

Nå men vi fik en del indenbords, det var jo lørdag aften så en omgange Tequila-shots, Små Grå og øl blandet sammen, ja det havde sin virkning, så det varede ikke længe før vi stod oppe på scenen og sang "Pas på den knaldrøde gummibåd" til alles store fornøjelse, ikke fordi det  lød godt, faktisk tværtimod, det lød så dårligt at folk ikke kunne lade være med at grine af det.

Vi blev mere og mere beruset og det ender med at min kære date vil efterligne Chippendales, så han bestiller nummeret "You can leave you hat on - Joe Cocker", går op på scene for at synge, og ikke nok med det så begynder han at smide tøjet, det er længe siden jeg har skreget så højt og så meget af grin, det var kanon!

At han så havde beskrevet sig selv og sin krop som trænet og meget muskuløs, og at det overhovedet ikke var sandt; altså medmindre det at være trænet og muskuløs = lille tyndt kyllingbryst, som nærmest så ud til at kunne brække, hvis en ulv kom og prustede. Ja, det betød ikke noget, han var sjov samt sød, og i sidste ende så er det jo det, der tæller.

Men selvom vi havde en kanon aften, så var der ikke den der tiltrækning mellem os andet end som venner, og at have fået en ny druk buddy det er heller ikke så ringe endda. Jeg havde i hvert fald en super aften, som både indeholdt pizza, sprut, mandligt selskab, karaoke, og et stripshow. Ja så bliver det ikke bedre, for når alt kommer til alt, så handler singlelivet jo om at have det sjovt, og det havde jeg i den grad, så aftens mission var fuldført.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce