Singleliv - Part 3
Speeddating
Kontakten til det modsatte køn er ikke altid lige nemt, især ikke hvis man er en genert pige som jeg, så jeg valgte at melde mig til speeddating for at se, hvad det var for noget, nogen ting skal jo prøves, og når man er single som jeg, så kan man ligeså godt springe ud i det.
Jeg fik besked på at møde op på en cafe inde i København klokken 20:00 og til min store glæde var jeg ikke den eneste (jeg var ellers sikker på, at jeg ville være den eneste der kom, og at jeg ville stå som en idiot med bogstavet S for single brændt i panden, mens andre stod og grinede af mig), men sådan var det heldigvis ikke.
Der var tyve fyre og tyve piger, pigerne blev bedt om at sætte sig på en stol ved hver sit bord, og så havde fyrene fem minutter hos hver pige indtil de skulle rykke videre til den næste.
Jeg havde forestillet mig at det ville blive rigtig pinligt, men endnu engang tog jeg fejl. Folk tog det faktisk meget humoristisk, vi var jo alle i samme båd og alle var der af samme grund; At opleve noget nyt og møde nye mennesker.
Når man kun har fem minutter til at lære en person at kende, ja så er det om at bruge tiden godt, nogen var selvfølgelig bedre end andre til det. Der var nogen der brugte taktikken halvtreds spørgsmål til professoren, så var der dem der spurgte om et par standard spørgsmål, og så var der dem der brugte tiden på at fortælle om sig selv og hvorfor de havde meldt sig til det.
Men når man er tvunget til at sidde overfor tyve fremmede fyre i fem minutter med hver, så kan det ikke undgås at der opstår nogle akavet og pinlige øjeblikke, hvor tavsheden rent ud sagt taler for sig selv. Jeg oplevede dog det, der var langt værre en pinlig tavshed, jeg mødte nemlig klaphatten over dem alle!
Udklip af vores samtale:
Han: "Hej jeg hedder *** hvad hedder du?"
Mig: "Jamen hejsa, jeg hedder Catharina"
Ham: "Catharina, hmm... Det er ikke et dansk navn, er du udlænding?"
Mig: "Haha... Nej det er jeg ikke, min mor havde bare et russisk flip da hun fødte mig"
Ham: "Ok, godt for jeg kan ikke lide udlændinge"
Mig: "Ok..."
Ham: "Nå men øh, hvor er du fra?"
Mig: "Jeg er fra Birkerød"
Ham: "Birkerød? Det ringer ingen klokke, hvor er det?"
Mig: "Jamen Birkerød er i Nordsjælland, ikke så langt fra Lyngby, Hillerød og Farum hvis du kender de byer?"
Ham: "ja dem kender jeg godt, jeg er altså ikke dum!"
Mig: "Øh nej det sagde jeg heller du var!"
Ham: "Nordsjælland det er sådan et snobsted, er du sådan en snob?"
Mig: "Nej det er jeg sgu ikke"
Ham: (dyb tavshed)
Mig: "Hvor er du fra?"
Ham: "Jeg er fra Brøndby"
Mig: "Ok, hvad laver du så til dagligt?"
Ham: "Butik... er du sådan en rigmandstøs?"
Mig: "Pløf?! (Efterfulgt af underligt ansigt)"
Ham: "Ja ja, det er du, det kan jeg se"
Mig: "Nej det er jeg så ikke"
Ham: "Dig kan jeg ikke lide, du da total arrogant"
Mig: "Ok... jamen...øh, tillykke med det"
Ham: "Tillykke med hvad?"
Mig: "Bare glem det!"
Jeg fik besked på at møde op på en cafe inde i København klokken 20:00 og til min store glæde var jeg ikke den eneste (jeg var ellers sikker på, at jeg ville være den eneste der kom, og at jeg ville stå som en idiot med bogstavet S for single brændt i panden, mens andre stod og grinede af mig), men sådan var det heldigvis ikke.
Der var tyve fyre og tyve piger, pigerne blev bedt om at sætte sig på en stol ved hver sit bord, og så havde fyrene fem minutter hos hver pige indtil de skulle rykke videre til den næste.
Jeg havde forestillet mig at det ville blive rigtig pinligt, men endnu engang tog jeg fejl. Folk tog det faktisk meget humoristisk, vi var jo alle i samme båd og alle var der af samme grund; At opleve noget nyt og møde nye mennesker.
Når man kun har fem minutter til at lære en person at kende, ja så er det om at bruge tiden godt, nogen var selvfølgelig bedre end andre til det. Der var nogen der brugte taktikken halvtreds spørgsmål til professoren, så var der dem der spurgte om et par standard spørgsmål, og så var der dem der brugte tiden på at fortælle om sig selv og hvorfor de havde meldt sig til det.
Men når man er tvunget til at sidde overfor tyve fremmede fyre i fem minutter med hver, så kan det ikke undgås at der opstår nogle akavet og pinlige øjeblikke, hvor tavsheden rent ud sagt taler for sig selv. Jeg oplevede dog det, der var langt værre en pinlig tavshed, jeg mødte nemlig klaphatten over dem alle!
Udklip af vores samtale:
Han: "Hej jeg hedder *** hvad hedder du?"
Mig: "Jamen hejsa, jeg hedder Catharina"
Ham: "Catharina, hmm... Det er ikke et dansk navn, er du udlænding?"
Mig: "Haha... Nej det er jeg ikke, min mor havde bare et russisk flip da hun fødte mig"
Ham: "Ok, godt for jeg kan ikke lide udlændinge"
Mig: "Ok..."
Ham: "Nå men øh, hvor er du fra?"
Mig: "Jeg er fra Birkerød"
Ham: "Birkerød? Det ringer ingen klokke, hvor er det?"
Mig: "Jamen Birkerød er i Nordsjælland, ikke så langt fra Lyngby, Hillerød og Farum hvis du kender de byer?"
Ham: "ja dem kender jeg godt, jeg er altså ikke dum!"
Mig: "Øh nej det sagde jeg heller du var!"
Ham: "Nordsjælland det er sådan et snobsted, er du sådan en snob?"
Mig: "Nej det er jeg sgu ikke"
Ham: (dyb tavshed)
Mig: "Hvor er du fra?"
Ham: "Jeg er fra Brøndby"
Mig: "Ok, hvad laver du så til dagligt?"
Ham: "Butik... er du sådan en rigmandstøs?"
Mig: "Pløf?! (Efterfulgt af underligt ansigt)"
Ham: "Ja ja, det er du, det kan jeg se"
Mig: "Nej det er jeg så ikke"
Ham: "Dig kan jeg ikke lide, du da total arrogant"
Mig: "Ok... jamen...øh, tillykke med det"
Ham: "Tillykke med hvad?"
Mig: "Bare glem det!"
Han var godt nok den største nar jeg længe har mødt og de fem minutter føltes som evigheder, jeg havde lyst til at løbe skrigende derfra for jeg var sikker på at han var stukket af fra den lukkede afdeling og havde glemt at tage sine piller, for helt rask var han ikke.
Men heldigvis var han den eneste "freak" resten af fyrene var faktisk rigtig søde og til at tale med (nogle var faktisk pænt lækre - mums!). Så selvom der var èt sort får i flokken, så ødelagde det ikke arrangementet eller oplevelsen.
Selvom mange sikkert vil synes at speeddating er til grin og så videre, så synes jeg faktisk det var rigtig hyggeligt og sjovt, hvis altså vi lige ser bort fra ham klaphatten.
Det er en god og hurtig måde at se folk an - samt få kontakt til hinanden på, så alt i alt kan det anbefales. Og selvom man skulle ende med ikke at klikke med nogen, ja så er det stadig en oplevelse værd.
At tage på Speeddating koster kun kroner 160,- og varer cirka. to timer, så det er jo lige til at overleve, selv på en ringe SU.
Singlelivet er jo oplevelsernes tid, så hvorfor leve to dage ens, når man i stedet kan prøve ting man aldrig har prøvet eller haft modet til før?
Men heldigvis var han den eneste "freak" resten af fyrene var faktisk rigtig søde og til at tale med (nogle var faktisk pænt lækre - mums!). Så selvom der var èt sort får i flokken, så ødelagde det ikke arrangementet eller oplevelsen.
Selvom mange sikkert vil synes at speeddating er til grin og så videre, så synes jeg faktisk det var rigtig hyggeligt og sjovt, hvis altså vi lige ser bort fra ham klaphatten.
Det er en god og hurtig måde at se folk an - samt få kontakt til hinanden på, så alt i alt kan det anbefales. Og selvom man skulle ende med ikke at klikke med nogen, ja så er det stadig en oplevelse værd.
At tage på Speeddating koster kun kroner 160,- og varer cirka. to timer, så det er jo lige til at overleve, selv på en ringe SU.
Singlelivet er jo oplevelsernes tid, så hvorfor leve to dage ens, når man i stedet kan prøve ting man aldrig har prøvet eller haft modet til før?
