Singel og sexløs
Sex, også for singler?
Mange mænd brokker sig over, at de ingen sex får af kæresten. Personligt kan jeg nikke genkendende til, at sex i et seriøst, langvarigt forhold endte med at føles som en pligt og ikke en fornøjelse. Lysten til sex forsvandt fuldstændig. Da singel-livet så en dag meldte sin ankomst, gik der ikke længe, før jeg igen kunne mærke en lyst presse sig på.
Jeg vidste, at det var uden for rækkevidde, og det var nu heller ikke min eks, som jeg havde i tankerne, men selve det at havde sex. Hvad gør man, så når lysten ikke forsvinder? Tager man i byen og hiver den første og bedste med hjem? Nogen ville måske sige ja, men sex er nu lidt sjovere, når følelser er en del af det, eller er det?
Bolleven eller følelser?
Jeg var endnu ikke klar til et nyt forhold, og tanken om en Bolleven dukkede da også op, men igen et spil uden følelser. Jeg var ikke desperat nok til at se igennem fingre med dette, eller jeg var vel for pænt opdraget, selvom sex nu pludselig var blevet en vigtig ting i mit liv.
Tidligere har jeg ikke haft det store behov for sex, men så snart jeg blev singel og vidste, at der ville gå noget tid, fyldte tanken mere og mere. Der gik ikke længe, før jeg måtte indse, at det ikke var en mulighed at erstatte, så fantasier begyndte at køre rundt i mit hoved som aldrig før. Lysten til bare at give "los" og nyde som aldrig før, fik mig til at dagdrømme i timerne. Skyldtes dette singel-livet, eller at jeg havde haft en periode med et overforbrug af chokolade?
Jeg vidste, at det var uden for rækkevidde, og det var nu heller ikke min eks, som jeg havde i tankerne, men selve det at havde sex. Hvad gør man, så når lysten ikke forsvinder? Tager man i byen og hiver den første og bedste med hjem? Nogen ville måske sige ja, men sex er nu lidt sjovere, når følelser er en del af det, eller er det?
Bolleven eller følelser?
Jeg var endnu ikke klar til et nyt forhold, og tanken om en Bolleven dukkede da også op, men igen et spil uden følelser. Jeg var ikke desperat nok til at se igennem fingre med dette, eller jeg var vel for pænt opdraget, selvom sex nu pludselig var blevet en vigtig ting i mit liv.
Tidligere har jeg ikke haft det store behov for sex, men så snart jeg blev singel og vidste, at der ville gå noget tid, fyldte tanken mere og mere. Der gik ikke længe, før jeg måtte indse, at det ikke var en mulighed at erstatte, så fantasier begyndte at køre rundt i mit hoved som aldrig før. Lysten til bare at give "los" og nyde som aldrig før, fik mig til at dagdrømme i timerne. Skyldtes dette singel-livet, eller at jeg havde haft en periode med et overforbrug af chokolade?
Jeg kom til at tænke på, at mange ser kvinder, som har Bollevenner, som billige tøser, men når det er mænd, som har en at ringe til, når det hele er gået lidt i stå, er det cool. En ting er, at mænd udtalelser sig om, at disse kvinder er billige, men en anden ting er, at kvinder selv rakker hinanden ned for dette.
Jeg tror ikke, der er mange kvinder eller piger, som ikke har haft lysten til en hurtig omgang. Vi er bare så pokkers gode til at skjule det, hvorfor? Hvorfor ikke bare vise, at også vi har et behov, som er mindst lige så stort, (til tider) som mænds?
Orgasme, ja tak!
Hvis vi nu viste vores kære mænd, at også vi har et behov, kunne det jo også være, at de ville tage en del mere ved lære, og ikke bare give os 3 ryk og en aflevering. Måske de ville indse, at også vi finder det rart at blive overrumplet af den følelse, en orgasme giver os alle.
Måske kunne de lære, hvad det er, vi vil have, hvis vi ligefrem sagde det til dem. Så længe de render rundt og tror, at vi ikke har de samme behov, så er motivationen for at tilfredsstille os vel heller ikke så stor? Når alt kommer til alt har kvinden ikke kun ret til en orgasme, hvis hun kan nå det før ham.
Jeg selv siger, at følelser er et "must" for at føre denne lyst ud i livet, men hvorfor har vi kvinder så svært ved bare at være åbne omkring dette? Personligt indrømmer jeg gerne, at jeg nogle gange er lidt ligeglad med, om der er følelser med i spillet eller ej, men jeg går ikke og råber højt om det, eller gør noget ved det. Stemples som billig? nej tak!
Normal reaktion?
Jeg talte med et par veninder. Alle bekræftede, at de selv havde det på samme måde, hvilket fik mig til at tænke, at dette er en typisk reaktion. Vil vi bare have det, vi ikke kan få? Og når vi så har det - lader vi det så falde hen, indtil vi igen en dag måske står som singel? Er sex "livsnødvendigt?"
I så fald, hvordan erstatter man så sex med noget andet, når sex ikke er en mulighed?
Skyldes lysten, at vi evig og altid jagter det, som ikke er en mulighed, frem for bare at nyde, hvad vi har?
Din egen lykkes smed
Uanset hvad, må jeg indrømme at denne lille periode har givet mig et godt indblik i, hvorfor mænd til tider er som de er. Måske burde vi kvinder bare vise vores sande jeg og lade rusen tage kontrollen for et øjeblik; måske vi i sidste ende ville få mere ud af vores parforhold såvel som singel-livet?
Handler det i virkeligheden om, at hvis muligheden for at få det, vi gerne vil have, så må vi skabe en mulighed?
"Vi er vel vores egen lykkes smed?"
Jeg tror ikke, der er mange kvinder eller piger, som ikke har haft lysten til en hurtig omgang. Vi er bare så pokkers gode til at skjule det, hvorfor? Hvorfor ikke bare vise, at også vi har et behov, som er mindst lige så stort, (til tider) som mænds?
Orgasme, ja tak!
Hvis vi nu viste vores kære mænd, at også vi har et behov, kunne det jo også være, at de ville tage en del mere ved lære, og ikke bare give os 3 ryk og en aflevering. Måske de ville indse, at også vi finder det rart at blive overrumplet af den følelse, en orgasme giver os alle.
Måske kunne de lære, hvad det er, vi vil have, hvis vi ligefrem sagde det til dem. Så længe de render rundt og tror, at vi ikke har de samme behov, så er motivationen for at tilfredsstille os vel heller ikke så stor? Når alt kommer til alt har kvinden ikke kun ret til en orgasme, hvis hun kan nå det før ham.
Jeg selv siger, at følelser er et "must" for at føre denne lyst ud i livet, men hvorfor har vi kvinder så svært ved bare at være åbne omkring dette? Personligt indrømmer jeg gerne, at jeg nogle gange er lidt ligeglad med, om der er følelser med i spillet eller ej, men jeg går ikke og råber højt om det, eller gør noget ved det. Stemples som billig? nej tak!
Normal reaktion?
Jeg talte med et par veninder. Alle bekræftede, at de selv havde det på samme måde, hvilket fik mig til at tænke, at dette er en typisk reaktion. Vil vi bare have det, vi ikke kan få? Og når vi så har det - lader vi det så falde hen, indtil vi igen en dag måske står som singel? Er sex "livsnødvendigt?"
I så fald, hvordan erstatter man så sex med noget andet, når sex ikke er en mulighed?
Skyldes lysten, at vi evig og altid jagter det, som ikke er en mulighed, frem for bare at nyde, hvad vi har?
Din egen lykkes smed
Uanset hvad, må jeg indrømme at denne lille periode har givet mig et godt indblik i, hvorfor mænd til tider er som de er. Måske burde vi kvinder bare vise vores sande jeg og lade rusen tage kontrollen for et øjeblik; måske vi i sidste ende ville få mere ud af vores parforhold såvel som singel-livet?
Handler det i virkeligheden om, at hvis muligheden for at få det, vi gerne vil have, så må vi skabe en mulighed?
"Vi er vel vores egen lykkes smed?"
