Shopping
Hvor ofte shopper I? Og hvor ofte slæber I jeres modvillige kærester med?
Tag dog jeres veninder med. Det er den slags byrde man må bære som veninde. Jeg ved godt, at det er sygt, at glo på tøj, men det har man bare forpligtet sig til, når man er veninde.
Jeg er i hvert fald enormt træt af, at blive slæbt igennem fire forskellige Hennes og Mauritz butikker, der alle sammen har den samme lyserøde striksweater. Og nu I har set den er det, så nødvendigt, at bladre samtlige ens lyserøde striksweatre igennem for at konstatere, at det nok ikke lige er jeres farve?
Mit største problem er, at jeg ikke helt ved hvordan jeg skal få det forklaret. Jeg har faked en sygdom, jeg har løjet mig hjem til vennerne og jeg har tilmed vandret strøget igennem med passiv mine i håb om, at hun glemte, at jeg var med og på et tidspunkt gik alene. Men lige lidt hjælper det.
I kommer altid ud af omklædningsrummene med og stiller de samme ubarmhjertige spørgsmål: "Får jeg en stor røv i det her bukser?" "Er det her min farve?" "Aj, syntes du ikke bare de her bukser er fede?"
Vi ved det ikke! Vi aner ikke, hvad vi skal svare. I stiller os overfor valg, der lige meget, hvad vi siger skaber et helvede for os.
Hvis en pige spørger mig: "Får jeg en stor røv i de her bukser?", så har jeg ikke en chance - for hvad skal jeg svare? "Nej den har du haft med hjemmefra!" Det spiller ikke rigtig vel? Og kommentarer som: "Det er vist ikke bukserne, der får den til at se stor ud" er heller ikke videre heldig. Hvis jeg lyver, så er jeg sikker på kommentaren "Nej, du skal være ærlig!" Og så er jeg det, uden held.
En anden ting, der også altid skaber dårlig stemning er, når jeg bliver efterladt i Magasins undertøjs afdeling. Og her snakker vi dårlig stemning hos mig selv. Jeg syntes ikke om det! Jeg føler mig til overs og jeg aner ikke, hvor jeg skal kigge hen. En førstehånds idé ville jo være, at glo ind i prøverummene, men min fornemme menneskelige intuition siger mig, at det nok ikke er skide populært. Og jeg har på ingen måde nogen interesse i, at blive hidkaldt til et grønt gardin, hvorfra der stikker en arm ud, som beder om lige at finde denne her BH i en anden størrelse - no way!
Jeg aner ikke, hvor I har fundet den og jeg har ingen anelse om, hvad de forskellige størrelser hedder og nej jeg har heller ingen intentioner om at lære det!
Jeg er i hvert fald enormt træt af, at blive slæbt igennem fire forskellige Hennes og Mauritz butikker, der alle sammen har den samme lyserøde striksweater. Og nu I har set den er det, så nødvendigt, at bladre samtlige ens lyserøde striksweatre igennem for at konstatere, at det nok ikke lige er jeres farve?
Mit største problem er, at jeg ikke helt ved hvordan jeg skal få det forklaret. Jeg har faked en sygdom, jeg har løjet mig hjem til vennerne og jeg har tilmed vandret strøget igennem med passiv mine i håb om, at hun glemte, at jeg var med og på et tidspunkt gik alene. Men lige lidt hjælper det.
I kommer altid ud af omklædningsrummene med og stiller de samme ubarmhjertige spørgsmål: "Får jeg en stor røv i det her bukser?" "Er det her min farve?" "Aj, syntes du ikke bare de her bukser er fede?"
Vi ved det ikke! Vi aner ikke, hvad vi skal svare. I stiller os overfor valg, der lige meget, hvad vi siger skaber et helvede for os.
Hvis en pige spørger mig: "Får jeg en stor røv i de her bukser?", så har jeg ikke en chance - for hvad skal jeg svare? "Nej den har du haft med hjemmefra!" Det spiller ikke rigtig vel? Og kommentarer som: "Det er vist ikke bukserne, der får den til at se stor ud" er heller ikke videre heldig. Hvis jeg lyver, så er jeg sikker på kommentaren "Nej, du skal være ærlig!" Og så er jeg det, uden held.
En anden ting, der også altid skaber dårlig stemning er, når jeg bliver efterladt i Magasins undertøjs afdeling. Og her snakker vi dårlig stemning hos mig selv. Jeg syntes ikke om det! Jeg føler mig til overs og jeg aner ikke, hvor jeg skal kigge hen. En førstehånds idé ville jo være, at glo ind i prøverummene, men min fornemme menneskelige intuition siger mig, at det nok ikke er skide populært. Og jeg har på ingen måde nogen interesse i, at blive hidkaldt til et grønt gardin, hvorfra der stikker en arm ud, som beder om lige at finde denne her BH i en anden størrelse - no way!
Jeg aner ikke, hvor I har fundet den og jeg har ingen anelse om, hvad de forskellige størrelser hedder og nej jeg har heller ingen intentioner om at lære det!
Nogen gange lader jeg mig lokke til en tur ned ad strøget. Hvilket jo bare er et synonym for at glo på butiksruder. Og det glemmer jeg og det pisser mig af i den grad. For jeg kan gå fra Hovedbanen til Kongens Nytorv på et kvarter, men med påhæng tager det omkring tre timer, for så skal vi lige ind og kigge forskellige steder og vi kigger så meget, at Anders Møller fra Venstre mener, det er lige lovlig meget.
Det skal siges, at formålet med disse ture er, at gå en tur. Det kan da ikke have så mange hager. Og så alligevel for lige meget, hvor vi går hen så ligger der en række butikker og lokker med ting i nylon, man bare ikke kan undvære.
Søde, rare tøsebørn. Ligeså meget som jeg holder af jeres væsen og natur, lige så meget hader jeg at shoppe, må jeg ikke nok blive fri?
Det skal siges, at formålet med disse ture er, at gå en tur. Det kan da ikke have så mange hager. Og så alligevel for lige meget, hvor vi går hen så ligger der en række butikker og lokker med ting i nylon, man bare ikke kan undvære.
Søde, rare tøsebørn. Ligeså meget som jeg holder af jeres væsen og natur, lige så meget hader jeg at shoppe, må jeg ikke nok blive fri?
