Aniston

Shopping der gavner

Vær med, når Dansk Røde Kors og Illums Bolighus inviterer til shopping med god samvittighed.

Shopping der gavner
Når Dansk Røde Kors rykker ind i Illums Bolighus på Amagertorv 10 lørdag den 16. april, kan du gøre et designkup og samtidig støtte en god sag.

I samarbejde med Illums Bolighus og deres leverandører har Røde Kors nemlig arrangeret en dag med fantastiske tilbud, events, velgørenhedsauktion og meget mere.
 
Shop med god samvittighed
Du kan dagen igennem finde gode tilbud i alle prisklasser fra en lang række af Illums Bolighus' leverandører.

Der vil også være mulighed for at byde på danske og internationale designikoner til den store Røde Kors auktion, styret med kyndig hånd af auktionarius Master Fatman.

Byd f.eks. på danske møbelklassikere som Corona-stolen og Wegner's Y-stole.

Leverandører og Illums Bolighus donerer ubeskåret hele omsætningen fra de særlige tilbud og auktionen til Dansk Røde Kors.

Design på auktion
Nogle af bidragsyderne den 16. april er Muuto, Fritz Hansen, Hay og Paustian.

Herudover vil der være en række gode tilbud på hylderne.

Varerne til auktionen kan ses i Illums Bolighus fra fredag den 8. april.

Auktionen og de mange gode tilbud vil blive suppleret af forskellige events og indslag.

F.eks. kan man se stylinger af Uffe Buchard og møde Signe Wenneberg, som vil vise, hvordan man kan byde foråret indenfor ved brug af årstidens blomster og grene.

Derudover vil kokkene fra Go'morgen Danmark (Torben Klitbo fra Cofoco og Gorm Wisweh fra Magstræde 16) sørge for lidt at spise, og Joe & The Juice vil stå for drikkevarerne.

Mens forældrene shopper kan børnene i øvrigt male påskeæg med Illums Bolighus' dygtige dekoratører.

Se hele programmet på www.illumsbolighus.dk.
 
 
SHOPPING DER GAVNER
Lørdag d. 16. april, kl. 10-18
Illums Bolighus
Amagertorv 10

 

Hvad kan Dansk Røde Kors gøre med pengene?
Røde Kors rykker ud, når katastrofen rammer, f.eks. som ved jordskælvet i Haiti eller den aktuelle katastrofe i Japan.

For at kunne reagere hurtigt, har Røde Kors et katastrofeberedskab, der er klar med hjælp, penge og eksperter.

Katastrofeberedskabet gør Røde Kors i stand til at hjælpe mennesker i nød - med ganske kort varsel og oftest i løbet af den første dag.

Det er utrolig vigtigt at Røde Kors har denne katastrofefond, da kort udrykningstid er helt essentielt i katastrofesituationer.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce