Aniston

Shimmer cubes

The Body Shop lancerer nye farver i deres populære serie. Aniston.dk har testet dem.

Shimmer cubes
Hvis du er som de fleste, så elsker Shimmer Cubes! Og hvis du ikke kender Shimmer Cubes, så er du indtil videre gået glip af noget.

Uanset hvilken gruppe, du hører til, så kan du glæde dig over, at der nu kommer nye fine farver i serien af Shimmer Cubes hos The Body Shop.

Øjenskygger fyldt med kreativitet
Shimmer Cubes er ikke bare øjenskygger som så mange andre øjenskygger. For det er nemlig øjenskygger, men de er bare ret specielle.

The Body Shops storsælger er fire små øjenskygger, der er formet som kuber, og som kommer i hver deres lille boks, der så er pakket sammen i endnu en lidt større boks.

Det smarte er, at de hver i sær har låg, således at du faktisk har fire forskellige øjenskygger. Men hvis du vil blande to eller flere farver, så piller du bare lågene af disse, og så kan du blande uden problemer.

Shimmer Cubes lægger dermed op til masser af kreativitet, og så er øjenskyggerne af en rigtig fin kvalitet, som holder fint gennem det meste af dagen.

Fine nye farver
De fine Shimmer Cubes er langt fra nye. Men The Body Shop sender nu seks nye farver i handlen, som så hver især indeholder fire farver.
 
Det lægger op til en hulens masse spændende looks - hvis du altså lige synes, du har råd til at købe alle seks varianter.

Min favorit er klart æsken med "Pretty in Pink". Den er god til lys hud med sine sarte, fine farver.

Der findes dog i øvrigt: Sugar Plum, Chocolate Box, Blue Moon, Green Light og Bunch of Violets. Og det kræver ikke meget fantasi at gætte, hvilken farveskala der er tale om ved de forskellige.

Topsælgende velgører
Siden lanceringen af Shimmer Cubes er der solgt millioner af dem verden over, og de er næsten gået hen og blevet et kultprodukt for Body Shop-fans.

Den diskrete perlemorsglans, den langtidsholdbare og raffinerede effekt, de mange farvekombinationer og ikke mindst Community Fair Trade marulanøddeolie, der er handlet til en fair pris, gør dem til et både lækkert og velgørende køb nu her til efteråret.
 

De nye Shimmer Cubes fås i The Body Shop-butikkerne fra 18. august 2011 til vejl. udsalgspris på 185 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce