Aniston

Season of the Witch

På heksejagt med Nicolas Cage.

6 ud af 6 stjerner
Season of the Witch
Findes der en ondskab værre end helvede?

Og kan Nicolas Cage i så fald gøre noget ved dette?

Korsridderne Behmen og Felson vender tilbage fra Mellemøstens krigsmarker efter at være deserteret, fordi de ikke længere kan arbejde for den kirke, som slår alt ihjel på sin vej.

Behmen og Felson beslutter sig for at vende snuden mod Felsons hjem. Men finder det hele udslettet af en ny fjende, nemlig pesten.

Heksen og pesten
En ung, hekseanklaget kvinde menes at stå bag den frygtelige sygdom, og Behmen og Felson påtager sig modvilligt opgaven at bringe hende til et fjernt kloster, hvor munkene kan rense hende for helvedets ondskab.

De tager en munk og en anden ridder med sig samt en vejviser, som bliver bestukket for at tage med. En broget bande, som bliver udvidet med en messedreng undervejs, og som oplever både interne kampe og kampe med omverdenen.

Nicolas Cages tænder
"Season of the Witch" byder på masser af middelalderlig action med Nicolas Cage, Ron Perlman og Ulrich Thomsen.

Der er kampe med sværd, hårdtslående næver og masser af beskidte mennesker, der vælter sig i middelalderligt skidt. Men Nicolas Cages tænder stråler stadig hvidere end hvid ...

Ser man dog bort fra Cages tænder, så er "Season of the Witch" er ok underholdende. Den vækker en masse undring, fordi det undervejs er svært at vurdere, hvem der er ond, hvem der er god, og hvem den såkaldte heks egentlig er.

Til sidst går "Season of the Witch" dog lidt over i en grøft, som er lidt for meget.

Men hvem ved i virkeligheden, hvor pesten stammer fra? "Season of the Witch" har sit bud!

"Season of the Witch" er udkommet på dvd den 5. juli 2011.

Foto: Nordisk Film A/S
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce