Aniston

Se min taske

De kendte gør det; afslører indholdet i deres tasker

Forestil dig et billede af en kvindelig berømthed med tasken over skulderen, hvad tænker du? De færreste tænker vel nok: "Gad vide, hvad hun gemmer i sin taske?" Men ikke desto mindre har vi i
Se min taske
Nu er jeg hverken rig eller berømt, men alle har vel lov at drømme. Jeg bærer hverken rundt på en taske fra Chanel, Mulberry eller Gucci! Ja, selv DKNY tasken lader vente på sig. Heldigvis fandt jeg min dejlige, store, sorte taske i H&M til omkring halvandenhundrede kroner. Det blev endnu bedre, da de kendte begyndte at binde et tørklæde på tasken.

Endelig fik min taske det manglende designerpræg. Hjemme i skabet fandt jeg mit DKNY tørklæde frem, som kun kostede et par hundrede på en flyrejse. Men det er spørgsmålet, om min taske ligner en håbløs kopi, og om jeg overhovedet gider bekymre mig om det? En ting er indpakningen, altså selve tasken. Men hvad er der i den?

Designer-dullegrej eller nullermænd?
Modsat de adspurgte berømtheder byder min taske på mere rod end lækre luksusvarer. Huskesedler og kvitteringer danner bunden i tasken. Pungen, i sort åleskind, er i sig selv på størrelse med en mindre taske. Den rummer selvfølgelig de nødvendige kort, medlemskort og ligegyldige kort.

Det eneste luksuriøse må siges at være min kalender fra filofax, der som det eneste rummer perfek-tionistisk orden. Jeg ofrer gerne et par datoer til skraldespanden, hvis siderne er skriblet for meget til. Derudover kommer de praktiske ting: handsker, for at være på den sikre side, når kulden slår til og tyggegummi, når munden trænger til forfriskning.

Hvad kan du bruge det til?
Det undrer mig, at berømthederne har de mest moderne og smarteste ting i deres tasker: hvor bliver de praktiske ting gemt? Eller er undertegnede helt bagud? Spørgsmålet er:
 

"Hvilken taske har du, og hvad gemmer du i den?"
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce