Aniston

Savannah Miller skal designe for Nelly.com

Savannah Miller forlader Miller-søstrenes brand Twenty8Twelve for at lancere ”Savannah” i samarbejde med Nelly.com.

Savannah Miller er måske bedst kendt som Sienna Millers søster.

Savannah har dog været den anden del af designerduoen Twenty8Twelve - sammen med netop Sienna Miller, og herudover har storesøster Miller også tidligere arbejdet for hotte modehuse som Alexander McQueen, Anya Hindmarch og Matthew Williamson.

Men nu har Savannah bebudet, at hun forlader Twenty8Twelve til fordel for nye udfordringer.

Savannah Miller lancerer nemlig et helt nyt mærke under eget navn, "Savannah", som hun har indgået et samarbejde med Nelly.com omkring.

Den kommende kollektion er inspireret af den moderne rejsende og skulle eftersigende være en meget brugbar og prisvenlig kollektion bestående af silkekjoler med afrikanske prints, tykke broderede duffle coats, festtøj bestående af mørk velour, løse printede bukser, fine chiffon bluser, flagrende nederdele og metalliske materialer med et hårdt look.


"Savannah" bliver en kollektion på 45 dele bestående af tøj, sko og accessories. "Savannah" lanceres eksklusivt på Nelly.com den 25. oktober 2012.
ANNONCE
Smugkig på den kommende kollektion for Nelly.com. - Savannah Miller skal designe for Nelly.com  Smugkig på den kommende kollektion for Nelly.com.
Del

Seneste nyt

Annonce