Sæt et feminint præg på udbygningen
Det hedder sig ofte, at det er familiens handy man der skal i gang, når der skal bygges nyt til hjemmet. Men der er mange ting, som kvinder ofte har mere flair for end mænd, når det kommer til de små detaljer
Hvis der skal bygges ud eller renoveres, tyer mange familier enten til professionel hjælp udefra, eller også er det familiens ’handy mans’, som er dem der har skruet hænderne ordentligt på som det hedder sig, der skal i gang. Men de fleste ud- og tilbygninger ligesom renovationer kunne godt bruge et feminint indspark, men hvor er det lige, man har mulighed for at sætte sig præg, hvis man ikke ved så meget om byggeri?
Vi ser det for os. Julen er overstået og foråret er på vej. Med sommervejrets snare opblomstring, kommer også ønsket om en ny terrasse. Det betyder, at der skal findes materialer, støbes et fundament og at der skal vælges terrassedøre til den nye terrasse. Og sidstnævnte er en af de ting, hvor det kvindelige flair for design kan komme i spil.
En terrassedør er nemlig ikke bare en terrassedør. Terrassedøre fås i næsten alle størrelser, udskæringer, farver og materialer, og det kan være svært at vælge, eller måske svært at overskue forskellen, på de mange valgmuligheder. Men har man husket at tænke på, at terrassedøren faktisk er det eneste, ud af hele den nye tilbygning, der kan ses indefra? Derfor skal der nu tages nogle stilistiske valg, og når det kommer til dem, er det ofte kvinden der bestemmer.
Særligt når det kommer til indretning, kan terrassedøren spille en stor rolle. For hvilket materiale skal den være af? Ønsker man at bevare boligens nuværende udseende, både på indersiden, men også på ydersiden? Samtidig med det, skal man tage stilling til, hvor meget vedligeholdelse det materiale man vælger kræver, og altså ikke kun gå ud fra det æstetiske, men også se lidt mere praktisk på det. Sidst men ikke mindst er der et økonomisk aspekt, for ikke alle materialer koster det samme, og de som er pæne, er ofte også dem der har en lidt højere pris.
Om terrassen skal have 2-lags eller 3-lags glas er for sin vis ikke kun en beslutning for husets feminine islæt, men det er vigtigt, at man ved, at 3-lags kun anbefales til energi A huse, for ellers kan det ikke betale sig. Det økonomiske aspekt ved en terrassedør er altså mere end blot materialevalg. Men endnu en ting, som det moderlige hjerte nok vil overveje, inden indkøb af ny terrassedør, er om familiens mindste fortsat opholder sig i trygge rammer. For skal terrassedøre have en børnesikring eller ej? De fleste terrassedøre kan blive produceret og få en børnesikring tilknyttet. Det er et klassisk system, med en knap der skal holdes inde, og det sikrer altså, at familiens mindste ikke ender på en udflugt, uden forældrene er klar over det. Der er altså langt flere valg at tage, end bare hvordan fundamentet skal støbes, når man får sig sin terrasse. Så tag del i processen, og vær sikker på, at alle parter er tilfredse med projektet.