Sådan holder du den bedste fest
Uanset om du skal holde bryllup, fødselsdag, havefest eller bare-fordi-fest, er der mange ting man skal beslutte sig for og holde styr på
Her kommer vi med vores bud på, hvad der skal til for at det bliver en fest der ikke går i glemmebogen, frem for en fest du helst vil glemme.
Selve festen
Når du skal holde en fest, er der mange ting du skal forholde dig til. Hvor vil du holde festen – i privaten eller i et lejet lokale? Det kommer selvfølgelig også an på, om du har planer om at invitere 30 eller 200 gæster og om din fest er 3-retters middag og hvide duge, eller om det er en dansefest med drinks hele natten. Når du har styr på sådanne detaljer, kan du begynde at arrangere din fest.
Vil du holde en mindeværdig fest – og hvem vil ikke det – skal du skabe lidt wow-faktor. Der er mange måder at gøre det på. Du kan enten holde en gennemført temafest, holde din fest på et slot eller et gods eller arrangere overnatning for dine gæster efter festen. Det er især en god idé hvis man holder en stor fest, hvor mange kommer langvejs fra. Har de ikke mulighed for at overnatte, er de nemlig begrænsede af at have bilen med.
Bliv klar til festen
En vigtigt ting for de fleste der skal holde en god fest, er at finde det helt rigtige outfit og generelt se godt ud hele aftenen. I forhold til dit outfit, er det smart at begynde i (rigtig) god tid, så du ikke ender med en lappeløsning du ikke er tilfreds med. Hav gerne en idé om hvad du vil have på, så du kan lede lidt mere målrettet. Ved du på forhånd om du går efter en sej blazer, en kjole med spaghettistropper eller en buksedragt, kan du hurtigere browse igennem både internet og butikker. Holder du en temafest er tøjet selvfølgelig en anden sag – men nogenlunde det samme gælder.
Herudover skal du selvfølgelig have styr makeup, hår og accessories. For makeup og hår, som man jo kan bruge lang tid på at ordne, er det en god idé at prøve det af, før det går løs. Det er nemlig rigtig ærgerligt at stå en time før gæsterne kommer og være utilfreds med sit look, fordi det ikke lige blev som man regnede med. I forhold til accessories skal du selvfølgelig finde dine flotteste smykker frem – men de skal også matche outfittet. Herudover er et lille tip at investere i et flot ur, så du hele tiden kan holde øje med klokken og dermed holde tidsplanen.
Tips og tricks til det praktiske
Når man holder en fest, er der, uanset hvor stor den er, altid en del praktiske ting at holde styr på. Derfor kommer vi her med et par tips og tricks til, hvordan du kommer lettest igennem. Holder du en fest hvor du forventer at få gaver, kan det være en god idé at få en til at hjælpe dig med at skrive ned, hvilke gaver du får af hvem. Ved du ikke hvad du overhovedet skal ønske dig, kan du finde inspiration på Idegryden.
En anden ting der kan anbefales, er at få hjælp til alt det praktiske både under festen og efter festen. Det er for eksempel fedt at få nogle til at stå for maden og for at servere og rydde af. Skal man selv klare det, ender man med at være fraværende det halve af festen, og det er jo ikke intentionen. Kender du nogle unge mennesker der kunne tænke sig at tjene nogle lette penge, kan du spørge dem og ellers kan du selvfølgelig få professionel hjælp.