Aniston

Sådan får du den krop, du drømmer om

Denne artikel indeholder annonceret indhold

Du har sikkert skelet misundeligt til modebladenes tynde siv eller til hende den veltrænede kollega. Med et suk har du måske fnyst for dig selv over, at du ikke ser sådan ud. Men det kan du faktisk komme til, og du behøver ikke engang lide meget for det. Her guider vi til, hvad du skal være opmærksom på, hvis du gerne vil have en krop i topform.

Kosten og motionen er alfa og omega

Flere faktorer spiller ind, når du gerne vil have en slankere og sundere krop. Der er ikke en ensartet formular til, hvordan du opnår drømmekroppen, da alle personer reagerer forskelligt på påvirkninger af kroppen. Dog er der to væsentlige aspekter, der spiller ind:

  • Motion, aktivitet og bevægelse
  • Madvaner og kosten
ANNONCE

Du forbrænder kalorier, når du motionerer

Hvis du gerne vil have en toptrimmet krop, og du har for meget sul på sidebenene, er det nødvendigt for dig at forbrænde flere kalorier, end du indtager. Som tommelfingerregel skal kvinder indtage 2000 kalorier om dagen, mens tallet er lidt højere for mænd.

Spiser du mere end 2000 kalorier uden at forbrænde dem igen, vil du tage på. Derfor er motion vigtigt. Du behøver ikke ase og mase i fitnesscentret, mens du føler dig overbegloet af alle de andre. Det er vigtigt at finde en motionsform, du kan lide, for ellers holder du op igen.

Overvej, hvad er tiltaler dig, og start endelig i det små. Måske kan du godt lide at gå ture. I så fald kan du finde nogle mere krævende ruter og gå længere hver gang – gerne i lidt højere tempo. Tag en veninde med, så kan I forene hyggesnak med motion. Det kan også være, at du har en stor have. Havearbejde forbrænder mange kalorier. Eller måske skal du overveje at cykle til købmanden eller til og fra arbejde.

Regelmæssige besøg i fitnesscentret er også en god ide, hvis du kan lide det. Her er alle maskinerne samlet ét sted, og du kan også foretage styrketræning. Med styrketræning får du en stærkere krop, der også er mere tonet. Og som en bonus forbrænder muskler flere kalorier. Det vigtigste er dog, at du kan lide motionsformen, og at du starter langsomt ud.

Hvad spiser du egentlig?

Maden er den anden afgørende faktor for, om du tager på eller taber dig. Start derfor med at se dine kostvaner igennem. Hvad spiser du til morgen, middag og aftensmad? Og hvad med snacks og mellemmåltider? Det er kedeligt, men prøv at tælle kalorierne. Du vil helt sikkert blive overrasket. Indtager du for mange kalorier, må du enten skære ned eller motionere mere for at komme nærmere drømmekroppen.

Det kan være rigtig svært pludselig at skære ned på sine madvaner, så begynd også her i det små. Og læg mærke til, hvornår du spiser usundt. Den bedste måde ikke at spise overflødige kalorier på er ved at være beskæftiget med noget andet. Overvej også, om dine portioner er for store.

Hvis du gerne vil spise sundere retter til aftensmaden, kan du for eksempel overveje at prøve en måltidskasse. Virksomheder som HelloFresh sammensætter måltidskasser med sunde opskrifter og råvarer, som du bestiller online. Du kan vælge mellem flere typer, så du kan få mad, du godt kan lide, og så bliver kasserne sendt regelmæssigt direkte til dig.

Kombinerer du mere motion med sundere spisevaner, vil du helt sikkert se resultater i spejlet og på vægten. Du vil få mere selvtillid og komme nærmere den krop, du drømmer om. Husk dog at starte blidt ud, så du ikke mister motivationen undervejs.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce