Aniston

Rygning

Når det er forbudt

Rygning er efterhånden et ukendt fænomen, eller det vil det måske blive i en ikke uoverskuelig fremtid. Det bliver forbudt stadig flere og flere steder i det offentlige rum og i mange lande rundt omkring os. Nu er turen også kommet til lille Danmark.
Rygning
Politikerne sagde ja til forbud mod rygning. I hvert fald på arbejdspladser, restaurationer, barer og diskoteker. Til stor ærgrelse for rygerne, og til glæde for de, der helst ser sig fri for røg.
 
Der kan siges meget om det nye tiltag - både for og imod. Og hvorvidt det er retfærdigt eller ej vil jeg ikke stille mig til dommer overfor. Man kan sagtens følge rygernes følelse af at være et forfulgt folkefærd, og samtidig forstår man dem, der virkelig bliver alvorligt syge af passiv rygning.
 
Sulten hele tiden
Og om folk vil flygte fra restaurationer, barer og så videre - til ejernes store lommesmerter - kan kun tiden vise. Et er dog sikkert. Flere og flere er holdt op med rygning på grund af den nye lov. Det er simpelthen ved at blive for besværligt.
 
"Så har jeg klaret mig halvanden uge, og jeg kan allerede gå fra banegården og hen til kontoret uden at blive forpustet", sagde en kollega til mig den anden dag. "Men Heidi, jeg er altså bare vildt sulten hele tiden. Jeg grovæder..."

Studier har rent faktisk vist, at man efter otte røgfrie timer allerede har en forbedret kondotion. Efter et døgn har man allerede formindsket risikoen for blodpropper, efter to døgn kan man bedre smage og lugte. Et år efter er risikoen for hjerte-kar-sygdomme halveret, fem år efter er risikoen næsten den samme, som for andre, men man skal dog vente 15 år før risikoen for lungekræft er på det normale.

Så på sin vis er det jo meget godt for min kollegas sundhed, så han bliver støttet i sin kamp mod smøgerne. Selv byturen i weekenden klarede han helt uden en smøg!
 
Har du også overvejet at kvitte smøgerne, så er der her et par oplysende link

Netdoktor

Xhale

Netmag

Kræftens Bekæmpelse
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce