Ryd ud i klædeskabet
Giv slip på de gamle klude.
Alt for meget tøj, for mange accesorries og sko gør det ikke nødvendigvis nemmere at vælge outfit om morgenen. Tværtimod!
Nytårsforsættet kunne derfor passende lyde på oprydning i klædeskabet - og alle de andre gemmer, hvor du har stoppet sweatre og tørklæder ind.
To-do liste
- Tag alt ud af dit skab - intet mindre. Og gør måske lidt rent inden, hvis der gemmer sig nullermænd i hjørnerne af soveværelset. Der er ikke noget værre end en lækker angora-strik, der har fået et lag støv!
- Sortér! Del dit tøj op i bunker:
Bunke 1: Hvad skal absolut beholdes?
Bunke 2: Hvad skal gemmes lidt væk? Det kan både være en flot vintage Chanel-taske, som har stor gemmeværdi, men som du ikke bruger lige nu, eller tøj, som du mest bruger på ferier eller lignende. Men sørg for, at det er rent, inden du pakker det væk.
Bunke 3: Hvad skal smides ud? Og vær nu realistisk! Hvis du ikke har brugt den multifarvede strik i et år, eller du ikke kan få bagdelen i den lårkorte længere, så ud med det!
Bunke 4: Hvad kan gives væk eller sælges? Har du en veninde, der har sukket over din strutskørt? Eller er der noget med prismærker, eller som er næsten nyt? Så kan det enten gives væk eller sælges på nettet eller loppemarked.
- Lov dig selv, at oprydning bliver en rutine. Det er oplagt at rydde op og ud et par gange om året, når sæsonerne skifter. For der vil altid være noget, du har købt, som du aldrig får brugt.
- Skab orden. Sidste skridt er, at du ordner dit skab pænt, så du har styr på dit tøj, dine sko og dine mange tørklæder og sokker.
Smut eventuelt en tur i IKEA og køb nogle gode bøjler, æsker til dine sko eller andet, som du kan opbevare dine ting i og på, så det hele er ordentligt og nemt at have med at gøre.
Smid ud hvis...
I smid-ud-bunken kan du passende lægge alt det tøj, der er for småt, forvasket, der sidder skidt, eller som du ikke føler dig tilpas i, der er krympet eller det, som du aldrig har haft på, men som du kun købte, fordi det var på udsalg.
RYD SÅ OP KVINDE! Det føles så godt, når det er gjort.