Ronal Barbaren
Kan en vatpik redde verden?
I september 2011 kan du glæde dig til, at animationsholdet bag "Terkel i knibe" og "Rejsen til Saturn" igen viser, hvad de kan, på biograflærredet.
Den nye film, der er på vej hedder "Ronal Barbaren" og har undertitlen: Kan en vatpik redde verden?
Det er instruktørerne Thorbjørn Christoffersen, Kresten Vestbjerg Andersen og Philip Einstein Lipski, der er i fuld gang med den nye animationsfilm - den episke fantasyfilm "Ronal Barbaren" i 3D.
Ronal den knap så barbariske
Filmen handler om Ronal, som er en selvværdsramt, ung barbar, der - stik modsat sine muskuløse og olie-indsmurte stammefæller i landsbyen - desværre er en vaskeægte slapsvans.
Skæbnen vil dog, at barbarernes overlevelse kommer til at hvile på Ronals spinkle skuldre, da ondskabens fyrste, Volcazar bortfører hver eneste levende barbar - på nær Ronal. Derfor må Ronal begive sig ud på en farefuld rejse for at redde sine forsvundne landsbyfæller og stoppe Volcazars jagt på verdensherredømmet.
Undervejs får han følgeskab af den buttede skjald, Alibert, den smukke, men dødsensfarlige skjoldmø, Zandra, og den metroseksuelle elver-vejviser, Elric. I kampen mod ondskaben må gruppen overkomme utrolige strabadser i en verden befolket af højrøvede elvere, bimbo-amazoner og piercede orker i læderchaps og G-streng.
Nyt selskab med gamle rotter
Stemmerne leveres af blandt andet af Anders Juul, Preben Christensen, Lars Mikkelsen, Lars Bom, Sven-Ole Thorsen og Gitte Nielsen.
"Ronal Barbaren" produceres af Einstein Film, et nystartet produktionsselskab bestående af de tre instruktører selv og producer Trine Heidegaard.
Holdet har selv skrevet manuskriptet og har tidligere haft stor succes med både 'Terkel i knibe' og 'Rejsen til Saturn', hvor de stod bag både film og lancering.
Om en vatpik kan redde verden må vi vente med at finde ud af til september næste år, hvor Ronal Barbaren har premiere i biografer over hele landet.
Indtil da kan du nyde teaseren her.
Foto: Einstein Film