Aniston

Rio

Nyd en efterårsaften i solen med et besøg i Rio, hvor papegøjerne danser.

5 ud af 6 stjerner
Rio
Når aftenerne bliver mørkere og vejret køligere, så er det dejligt at kunne putte sig indendøre med en film, der giver masser af feel-good, humør og varme.

Sådan en film er tegnefilmen "Rio", som netop er udkommet i både 2D- og 3D-udgave.

Sød musik
Fra start til slut er "Rio" fyldt med gode samba-toner, masser af rytmer og sød musik.

Tegnefilmen er skabt af de samme, som også lavede "Ice Age"-filmene, og animationerne er da også imponerende.

"Rio" handler om papegøjen Blu, som er en eksotisk kæledyrs-fugl, som tror, at han er den sidste af sin slags.

Da han var lille bitte, blev han fanget og sendt til Minnesota, hvor han blev fundet af mennesket, han nu bor sammen med på 15. år i træk.

Mennesket har en butik, og en dag får de besøg af en fyr, som siger, at man har fundet en hun til Blu i Rio de Janeiro. Og da de er de sidste af deres race, vil han jo gerne introducere dem for hinanden, så der kan opstå sød musik - og små papegøjer.

Blu på eventyr
Sammen tager Blu og hans menneske til Rio de Janeiro. Men hvad de ikke ved er, at der venter dem noget af et eventyr, som er ledsaget af et væld af sambarytmer.

Blu bliver venner med en gruppe storby-fugle med attitude, der nok skal hjælpe Blu til at finde kærligheden - og hans evne til at flyve, som han ellers ikke tror på, at han kan.

Super cute
"Rio" er en super sød kærlighedshistorie om to fugle, som bør blive forelskede, fordi de er de sidste af deres art. Men til at starte med kan de ikke udstå hinanden, og det giver en masse udfordringer - specielt da de ender med at blive lænket til hinanden.

Stemmerne i både den danske og engelske udgave er super vel-castede, og der er masser af knald på fra start til slut.

"Rio" er en vellykket og imponerende lille film med gode og naturtro bevægelser på dyrene, nutidig musik og sjov episoder, som bringer masser af latter frem hos både de voksne og børnene - dog ofte på forskellige tidspunkter.

Super cute er nok de ord, der beskriver "Rio" bedst - og ja, den engelske udgave er bestemt værd at se som voksen, mens man kan se den danske udgave sammen med ungerne.


"Rio" er udkommet på dvd den 6. september 2011.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce