Aniston

Rengøringsmidler

Hvad kan der mon være i dem, og kan man blive lidt "skæv" af dem?

For ikke så lang tid siden oprettede vores kære redaktør, en tråd i vores skribentforum om hvilke artikler hun gerne ville have, der blev skrevet lidt om. Og imellem alle de forslag (eller opfordringer), stod der noget om rengøringsmidler.
Rengøringsmidler
Hvilke rengøringsmidler gør faktisk rent? Hvilke er gode til at give en "skid" på? Så i min iver i at få nogle ideer til artikler, kom jeg til at sige: "Ja tak, den tager jeg!" Men hov... Jeg havde intet materiale om det og nu krævede det jo, at jeg virkelig undersøgte det nærmere. Så nu sad jeg med håret i postkassen.

Jeg prøvede lidt at ignorer, at det var blevet min opgave, men den gik ikke, for Sitle har styr på, hvad der sker og hvem, der siger ja til hvad. Så nu var der ikke andet for end at finde lidt om det.

Jeg fandt dog hurtigt ud af, at alt det med at selv at købe de forskellige produkter, om ikke andet det ville blive dyrt, men også en noget større mission. Så jeg tænkte hvorfor ikke bare finde ud af, hvad der er i dem, så folk kan få en bred eller i hvert fald en lille viden om, hvad det egentlig er vi står og skrubber vores gulve i med vores ansigts fodsved.

De væsentligste indholdsstoffer er:

Tensider:

Tensider nedbryder vandets overfladespænding, opløser og fjerner fedt og snavs fra overfladerne, samt holder det opløst i rengøringsvandet. De kaldes også vaskeaktive eller overfladeaktive stoffer, og de inddeles i anioniske, nonioniske og kationiske tensider.

Sæber

(Fedtsyresæber) er anioniske tensider, fremstillet af vegetabilske olier eller af fedt fra dyr.
ANNONCE
Rengøringsmidler
Kalkbindere:

Kalkbindere (fosfater, zeolit, EDTA med flere) blødgører rengøringsvandet ved at binde kalken i vandet. Det øger rengøringsmidlets virkning, fordi tensidernes rengøringsevne forbedres i blødt vand.

Fosfater

Fjernes fra spildevandet i de fleste større renseanlæg, og udgør i så fald ikke noget miljøproblem. Men i områder, hvor spildevandet ikke renses for fosfater, virker de som gødning og kan øge væksten af alger. Det kan give problemer med iltsvind i vandet og evntuelt fiskedød. Spørg kommunens tekniske forvaltning, om spildevandet renses for fosfater.

Syrer

Syrerne (for eksempel eddikesyre, citronsyre, fosforsyre, myresyre) binder kalk i rengøringsvandet, og opløser desuden kalkbelægninger på fliser eller andre overflader. Der indgår derfor syre i de fleste toiletrensemidler og kalkfjerningsmidler. Syrer er normalt uskadelige i vandmiljøet. Syrene er æstende, og stærkt sure rengøringsmidler skal være faremærkede.

Konserveringsmiddel

Konserveringsmiddel (for eksempel kvaternære ammoniumforbindelser, benzoater, formaldehyd) hindrer bakterie- og svampevækst i flydende rengøringsmidler, og øger dermed produktets holdbarhed. Da konserveringsmidlerne er giftige overfor bakterier og skimmelsvampe, må de antages også at være giftige over for andre organismer i vandmiljøet. Konserveringsmidler kan give allergi og hudirritation.

Farve

Farven tilsættes hovedsalig af hensyn til rengøringsmidlets udseende. Den kan dog også have den funktion, at den letter doseringen af for eksempel flydende toiletrensemiddel. Farvestofferne har ingen rengørende virkning. Flere farvestoffer anses dog for at være svært nedbrydelige. De kan også give allergi og hudirritation.
ANNONCE
Rengøringsmidler
Nå, så kom vi igennem de mange svære ord, og hvad så nu? Blev vi klogere? Måske lidt. Men hovedsagen er, at vi måske selv bedst ved hvilke produkter, der gør rent. Og hvilke vi måske synes dufter bedst. Jeg kom dog ikke ind på hvilke, der giver en "skid" på. Men det skal jo heller ikke kun være sjovt alt sammen, og selvfølgelig heller ikke nogen opfordring. Men, hvis du sniffer til amoniakspiritus, kan det måske godt være du bliver en lille smule ør i hovedet.

Man kan måske også gøre som "My Big Fat Greek Weeding", hvor vinduesrens er mirakelkuren til alt, lige fra tørre albuer til rødvin på kjolen. Det er så vildt, hvad det ikke udretter i den film.

Nå men var så mine vise ord her fra!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce