Aniston

RED

Bare fordi man er pensioneret, behøver man ikke at tage den med ro.

8 ud af 6 stjerner
RED
You're never too old to blow stuff up!

Ja, man tror, det er løgn, men ikke desto mindre, så er "RED" en actionfilm med en flok pensionister i hovedrollerne.

Dog ikke hvilke som helst pensionister!!

Lidenskab for mord
Engang var Frank, Joe, Marvin og Victoria nemlig CIA's bedste og mest betroede agenter.

De levede af at slå mennesker ihjel, og de elskede det.

Og den slags lidenskaber er åbenbart ikke noget, man bare sådan lægger på hylden.

Det gamle team samles
Vi møder dem dog midt i deres stilfærdige og trivielle otium.

Frank bliver dog pludseligt falskt anklaget for mord efter selv at være forsøgt myrdet. Så han må samle hele sit gamle hold af hitmen, hemmelige agenter og sindsforvirrede psykopater og gå til modangreb.

For at slå ihjel er åbenbart lidt ligesom at køre på cykel... Man glemmer det aldrig!

'RED' står i øvrigt for Retired Extremely Dangerous, og det er, hvad de fire hovedroller, der spilles af Bruce Willis, Morgan Freeman, John Malkovich og Helen Mirren, er.

Gamle røvhuller i ny indpakning
"RED" er ikke kun spækket med gamle mennesker og masser af action. Den er også fyldt med anderledes og fede kameraføringer og bemærkelsesværdige vinkler og effekter.

Alene det gør den meget seværdig.

Men det gør karaktererne også. For vi har her at gøre med rutinerede og velkendte ansigter, der bare altid leverer en solid præstation - og som er sjove at se i rollerne som "gamle røvhuller".

Og som Bruce Willis-fan er jeg ikke meget for at indrømme det. Men det er faktisk John Malkowich og hans rolle som sindsforvirret og paranoid pensionist, der bærer store dele af filmen. Han er ganske enkelt briliant!

Lækre Bruceys rolle er naturligvis hovedrollen, men den er samtidig også lidt kedelig i forhold til de andre tres. Men han er jo til enhver tid værd at kigge på - og savle over!

"RED" er udkommet på dvd den 8. marts 2011.

VIND "RED"
Du har nu chancen for at vinde "RED" på dvd lige her på Aniston.dk frem til den 28. marts 2011.

Se her, hvordan du deltager i konkurrencen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce