Aniston

Psykisk sundhed

Psyken spiller ind på dit fysiske helbred

Har du også prøvet det, at du dagen før et vigtigt møde får en kæmpe bums på hagen, og at du ikke kan sove op til eksamen? Disse små fysiske uregelmæssigheder i din dagligdag er kroppens måde at reagere på din psykiske ubalance.
Psykens indflydelse på kroppen
ANNONCE
Psykisk sundhed
Når du føler dig nedtrykt, forvirret, stresset eller forelsket, sker der selvfølgelig en masse ting psykisk. Du tænker i andre baner, du får mere eller mindre overskud, og du opfører dig måske anderledes end normalt. Alle disse forandringer er vi vant til, det er de forandringer, vi kan relatere til. Udover disse psykiske forandringer sker der samtidig en masse fysiske, som relaterer til, hvordan du har det indeni.

Når du er stresset, vil du som udgangspunkt have mindre overskud, snerre af kolleger og måske din familie, men inde i kroppen startes en hel masse processer, der kan have en større effekt på din krop. 

Ved kortvarig stress stiger dit blodtryk, og din respiration forhøjes. Dit immunforsvar øges også, så du lettere nedkæmper virus i kroppen. Et langvarigt stressforløb derimod leder desværre til et nedbrudt immunforsvar, sammentrukne arterier og forhøjet kolesterolniveau i blodet, der kan forårsage hjertesygdomme og hjerteanfald. Og vidste du, at stress forværrer huden, så for eksempel acne eller tørre pletter bliver værre?

Til gengæld kan du nyde godt af din krops reaktioner, når du er forelsket. Har du fundet prinsen på den hvide hest, vil din krop belønne dig for din indsats. Når du er forelsket, forhøjes endorfinniveauet i blodet kraftigt, og endorfinerne, der er kroppens eget smertestillende og lykkebringende middel, får dig til at svæve rundt på en lyserød sky.
ANNONCE
Psykisk sundhed
Du vil opleve, at du har et enormt overskud. Du har måske mindre brug for søvn, og du har en ekstrem lyst til at være sammen med det udvalgte handyr hele tiden.

Faktisk belønner din krop dig, hver eneste gang du ser ham ved at udløse en stor mængde endorfin i blodet. Når man tænker på, at endorfiner er stærkere end morfin, kan man godt forstå, hvorfor en forelskelse føles så stærk.

Der er, udover stress og forelskelse, mange forskellige ting i din hverdag, der kan påvirke din psyke og dermed din krops velbefindende. Hvordan du har det på dit arbejde, i din familie og sammen med dine venner, har en indflydelse på dit velbefindende.

Vores system er sådan skruet sammen, at psyken og kroppens funktioner er uløseligt bundet sammen. For at kroppen kan fungere optimalt, kræver det en indre balance, og det gælder også den anden vej rundt.

Din egen indflydelse på kroppen
Hvis du har en stresset hverdag, hvor du kan se og føle, at din krop bliver påvirket negativt, er der heldigvis andre løsninger end at sige dit job op. Du kan prøve de følgende gode råd, der vil hjælpe til at aflaste din krop. På den måde kan du hjælpe dig selv og din krop til at få det bedre.


Huden
ANNONCE
Psykisk sundhed
Har du problemer med din hud, acneudbrud eller tør hud, og har du samtidig en kæreste eller en god ven med fordele, kan det hjælpe din hud (og dit humør) at krølle lagner lidt oftere. Ved regelmæssig sex udløses en større mængde østrogen end normalt, og det er godt for din hud. 

En anden genial hjælper er din kost. Hvis du spiser rigeligt med grøntsager, fuldkorn, frugt og nødder, vil det hjælpe din hud til at bekæmpe inflammation og tørhed.

Og når du alligevel er igang med alle de gode sundhedsråd, så sørg for at få rørt kroppen hver dag. Tag dig en tur med hunden i rask tempo, eller find en veninde og slæb hende med til dans eller spinning. Det er altid sjovere at dyrke sport, når man er to.


Søvnen 
Har du problemer med at sove, eller sover du let og vågner mange gange hver nat, kan det meget vel være et tegn på, at du har en lidt for stresset hverdag. Ved at planlægge tiden op til puttetid bedre, vil du få en lettere afrejse til drømmeland. 

Fire til seks timer før sengetid skal du for eksempel stoppe med at indtage koffein, så natkaffen må erstattes med noget mere sovevenligt. Prøv i stedet at drikke en kop hvid te eller en anden varm drik uden koffein.
ANNONCE
Psykisk sundhed
To til tre timer før du går i seng, vil det hjælpe din søvn, hvis du ikke spiser noget. Det er sværere for kroppen at falde til ro, når maven stadig fordøjer natmaden.

Prøv en time før du skal sove at slukke fjernsyn og radio, og skru ned for lyset i værelset. Når du ser fjernsyn, gives besked til hjernen om, at den skal holde sig igang, og det er næppe det, du vil, hvis du har svært ved at sove. 

En halv time før skal du have hele kroppen til at slappe af. Tag dig et langt, varmt bad, eller læg en ansigtsmaske og læs lidt i en god bog eller et blad. Lad være med at gennemlæse præsentationen til mødet i morgen, det får bare dit stressniveau til at stige igen. 

Lige før du lægger dig, sørg da for at lyset er helt slukket i soveværelset, og at der ikke er forstyrrelser. Hvis larmen fra vejen forstyrrer dig, så sov eventuelt med ørepropper. Lad være med at lade arbejde ligge i soveværelset, det forstyrrer dig ubevidst og gør din søvn mindre tung. 

Det hjælper også at have regelmæssig sex, hvis du ikke kan sove. Den naturlige udskillelse af hormoner ved orgasme, afslapper kroppen og giver en dybere mere rolig søvn. Hvis du ikke har en kæreste, giver det heldigvis samme effekt at klare den selv.

Sund indefra og ud 
Hvis du gør, hvad du kan for at balancere din psyke, vil du også kunne mærke det på din fysiske fremtoning. Du vil føle dig i bedre form, mere oplagt, og du vil lettere kunne holde din idealvægt. Hvis du er i en periode med manglende psykisk overskud, så tag et kig på denne artikel, og se om du ikke kan hjælpe dig selv til at komme lettere igennem, ved at følge nogle af de gode råd. Mange gange skal der kun små ændringer til, før du kan mærke forandringen på din krop. 

Hvis du sørger for at have det godt med dig selv indeni, vil det skinne igennem og kunne ses udefra.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce