Aniston

Prag

Efterårets store biografhit - det psykologiske spil mellem mennesker

9 ud af 6 stjerner
Er du til psykologiske filmdramaer som "Mørke", "Drømmen" og "Efter Brylluppet"? Så er "Prag" bestemt noget for dig! Er du derudover vild med Mads Mikkelsen, så må du bare ikke gå glip af denne filmsuccen instrueret af Ole Christian Madsen.
Prag
Hvis du endnu ikke har besluttet dig for, om du har lyst til at se "Prag" i biografen, så læs endelig videre.

For 25 år siden stak Christoffers (Mads Mikkelsen) far af til Prag og efterlod søn og kone i Danmark. Nu er han død, og Christoffer drager mod Prag sammen med sin kone Maja (Stine Stengade) for at hente liget hjem. Der er ikke mange følelser på spil for Christoffer, men turen kommer til at handle om meget mere end praktiske gøremål. Inde bag en overbevisende facade er Christoffer og Majas samliv ved at falde fra hinanden og Christoffer må sande, at rejsen til Prag også bliver en kamp for hans ægteskab. En film om ar på sjælen og vores alles kamp for ikke at slå til.

Ole Christian Madsens nye film har ganske vist navn efter den sælsomme by og er også sat i scene blandt dens labyrintiske stræder og gamle kirketårne, men historien er nu langt mere jordnær: En kamp for at rede parforholdet, og to menneskers sidste forsøg på at gøre op med fortiden, sig selv og hinanden.

Christoffer får ikke blot oplysninger om min far, som han ikke kendte til, men Maja har også visse hemmeligheder for Christoffer, som kommer frem i lyset. Parret i den gådefulde og fremmede by må smerteligt erkende, at de i lige så høj grad er fremmed overfor hinanden, og at afgrunden mellem dem måske er blevet for stor til at kunne forceres.

Den altoverskyggende fremmedgørelse, der ligger som en iståge mellem Christoffer og Maja, kommer indimellem ganske fint til syne af Prags mørke, gamle bygninger, og her spores fortvivlelsen, ensomheden og vildfarelsen hos de to.

Trods enkelte skønhedsfejl - som blot gør filmen mere menneskelig og "dansk", så rammer filmen hjertet med små stik; selv efter det hele er forbi. Mads Mikkelsen beviser også endnu engang sit stortalent som skuespiller. Som den knugede Christoffer, der må kæmpe med både sin fars spøgelse og sit kærlighedsliv, skaber Mads fænomenalt personen, der på grænsen til at bryde sammen, fortsætter kampen. Om han vinder eller taber, må stå ud i det uvisse. Se filmen og bedøm selv!

God fornøjelse.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce