Aniston

Pinlig flirt

Når det bliver klodset

At få en klumpedumpet kommentar, eller ligefrem et uhyggeligt akavet tilbud er noget man kan komme ud for.  Måske har du selv prøvet det?

Pinlig flirt
Sexologen Joan Ørting har kort og godt beskrevet, hvad der kan ligge til grund for, at nogle kvinder falder for forkerte fyre:

"Hvis du ikke er tro overfor dig selv, vil du tiltrække fyre, som heller ikke er tro overfor dig. Det er helt enkelt. Jo mere du kan lide dig selv, jo flere fyre møder du, der godt kan lide dig. Du tiltrækker, hvad du sender ud."

Denne artikel skal dog ikke handle om det dybere problem, som mange kæmper med.
Derimod skal den omhandle det lille øjeblik, hvor man får en ganske uforventet opmærksomhed - som oftest fra en fyr der overhovedet ikke har fået ét eneste lille vink.

Elev og bøsse "Min far er lærer på en specialskole, og jeg henter ham nogle gange derude. Hver eneste gang er der en retarderet fyr med de største, skæveste tænder i verden, der altid springer på mig. Han plejer at råbe "seee", peger på mig så alle kigger og løber hen til mig. Så klapper han mig og spørger om vi er kærester. Det er nu lidt sødt, men han savler, så jeg plejer at flygte..."

"Da jeg var yngre gik jeg i klasse med en fyr, der var besat af mig i to år. For eksempel forstørrede han skolebilleder af mig og hængte dem på sin væg. Han kastede sig på knæ og erklærede mig sin kærlighed, og var dybt ulykkelig, hvis jeg var sammen med andre fyre. Nu er han officielt bøsse, og har været det i nogle år. Kan jo så spekulere på om jeg er specielt maskulin, eller hvad der lige skete dér..."
<br/>Et par oplevelser, der kan betegnes nogenlunde harmløse - i hvert fald ikke direkte skræmmende eller ulækre. Der findes dog også eksempler på det modsatte, hvor man ønsker den anden part til Mars. Den oplevelse der på det nærmeste er ydmygende, og man er ganske uforståelig overfor hvorfor nogle mennesker ikke har forstået, når en kommentar eller en handling er total malplaceret.
 
Chauffør og lærer
"En taxachauffør begyndte at lyne bukserne ned og proklamerede, at jeg kunne få turen gratis." 

"Min matematiklærer i folkeskolen sagde blandt andet, at han gerne ville se mig på 'Side ni'. Han ragede også uhæmmet på mig, når han stod og skulle forklare mig noget (...) Jeg holdt vist faktisk helt op med, at komme til matematik."

Den personlige grænse er forskellig fra person til person, men mon ikke alle har en? Man ville vel næppe kunne se popo for skosåler, hvis ovenstående skete for én selv.

Vegetar, "Pløk" og punker
"Til en fest var der den her fyr, der forsøgte at score mig. Jeg afviste ham, men det lod sig ikke rigtig gøre. Til sidst sagde jeg, at jeg ville være sammen med ham, hvis han gik på line og åd jord. Kort efter spændte han en snor ud mellem to stole for at gå på line. Så gik han ud og kom ind igen med munden fuld af jord, græs og en snegl - så stak jeg hjemad (uden ham!)"

"Er blevet bagt godt og grundig på en mand på den forkerte side af de 60 år, der præsenterede sig med navnet 'Pløk'. Han afleverede små beskeder hele aftenen, hvor der stod: "Du er den smukkeste i dette lokale", "Dine øjne staves liv. L I V", "Jeg vil lande lige foran dig." Og "Her er min adresse. P.S Du må gerne tage din veninde med."
ANNONCE
Pinlig flirt
Nå ja, man kan være uheldig - meget uheldig til tider. Her kan man spekulere på, om "Pløk" virkelig mente sine elendige tilnærmelser alvorligt, eller om han blot havde en utroligt stor portion selvironi.
 
Man kan under alle omstændigheder konstatere, at prinsen på hesten var styrtet. Derimod var Klodshans nået frem på geden, og havde ikke begreb skabt om dametække, vink med vognstænger eller fremtræden.

Men ikke alle i virkeligheden er som Klodshans. Der findes også de nuttede, generte Flovmænd (ikke nødvendigvis dværge), der med en lille gestus kan bringe smilet frem. 

"Engang jeg var meget fuld og på rulleskøjter til en gymnasiefest, blev jeg placeret på en trappe for at køle af. På trappen sad også en fyr, som jeg faldt i snak med. Han hed Børge, var punker, og forsanger i et band. Jeg endte med at være sammen med ham, og han var rigtig sød. Men jeg blev drillet med det mange år efter..."

Blå Kings og rødvin
Til slut er der en pige, der har fået en oplevelse for livet i stjernernes tegn. Ingen videre kommentarer herfra (blot et lille stik af misundelse)...
 
"Nik fra "Nik og Jay" - som insisterede på at jeg skulle ryge blå Kings - (Så spurgte jeg efter rødvinen...)"
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce