Aniston

Philips Lumea

Aniston.dk har testet aggregatet, der fjerner hår - for altid.

Philips Lumea
Vi kvinder ville have et noget nemmere liv og bruge meget kortere tid på badeværelset, hvis vi var født uden hår på ben, under arme og i bikinilinjen!

Men sådan er virkeligheden desværre ikke.

Philips kommer dog endnu engang til undsætning med Philips Lumea, som er en lille revolution inden for hårfjerning hjemme på badeværelset.

Test af revolutionen
Aniston.dk har testet Philips Lumea for at se, om den nu også er så stor en revolution, som Philips lover.

Derfor har undertegnede lagt krop (og kropsbehåring) til. Dette til trods for, at jeg egentlig altid har været lidt skrækslagen over tanken om at brænde hår væk!

Virker den?
Første møde med Philips Lumea viser sig at være lidt specielt.
 
For jeg kan ganske enkelt ikke finde ud af, hvordan den virker. Jeg bladrer lidt i brugsanvisningen, tror jeg bruger den rigtigt, men læser lidt igen og finder ud af, at det er helt forkert, det jeg gør.

Som regel er jeg typen, der springer højt og flot henover brugsanvisninger, men i dette tilfælde er jeg altså nødt til at læse den fra ende til anden. Godt så! Så er jeg klar!
ANNONCE
Philips Lumea
Lysimpulser i armhulerne
Jeg har besluttet mig for at bruge Philips Lumeaen under armene.

Aggregatet kan naturligvis også fjerne hår fra eksempelvis bikinilinje eller ben, men armhuler er lige det mest overskuelige at teste på.

Philips foreslår, at man tester, inden man går i krig. Så det gør jeg. Og det går fint. Men skal den så skrues højere op? Jeg prøver igen...

Jo højere styrke, des mere kan man mærke det "blitz"/lysimpuls apparatet sender ind på huden. Det gør lidt ondt, eller også er det bare chokket med lysimpulsen, der gør, at man lige hopper en halv meter - også selvom man jo selv trykker på knappen.

Langsommere og færre hår
Philips Lumea bliver testet over nogle uger, og jeg formår vist undervejs at få indstillet apparatet rigtigt.

Jeg fornemmer, at jeg får færre hår under armene, men de falder altså ikke af i store totter. Men det er ligesom om, at hårene kommer lidt langsommere end ellers, og at der er længere imellem dem.

På den måde virker Lumeaen jo efter hensigten, og hvis jeg havde brugt den over flere måneder, ville jeg sikkert have oplevet et endnu bedre resultat, der forhåbentlig gjorde, at jeg kunne lægge skraberen på hylden.

Lumea er således en fin investering, hvis du er træk af voks og barberskrabere, men den koster også det samme som måske et livs forbrug af barberskrabere, så man skal virkeligt mene det, inden man investerer i en.

Har du erfaringer med Philips Lumea? Del dem gerne med os nedenfor!

Philips Lumea findes hos udvalgte elektronikforhandlere fra september til vejl. udsalgspris på 4.499 kr.


Se mere om Lumea her.
ANNONCE
Del

Seneste nyt