Aniston

Paulo Costanzo

Nørden med de dybe øjne og det varme smil fra Road Trip

Da jeg så filmen "Road Trip" første gang tænkte jeg, at det da var en meget sjov film, men så var det også ligesom det. Et par fyrer med lidt for mange hormoner. Alligevel var det en film, jeg så flere gange. Og hver gang blev der kigget langt efter den nørdede, men søde Paulo Costanzo. Hvem kunne ikke godt tænke sig, at stirre lidt dybere i de mørke øjne?
ANNONCE
Paulo Costanzo
Paulo Costanzo er født den 21. september 1978, hvilket gør ham til en 27-årig jomfru.

Som Jomfru er Paulo Costanzo den generte, men venlige og hjælpsomme type. Han er tålmodig og kan lide at have tid til at tænke over og formulere sine idéer.

Jomfruer er ikke typen, der jager, så vil man score en jomfru, skal man selv gøre en indsats. Men gør det diskret. Jomfruer bliver nemlig skræmt væk af for anmassende typer. Desuden skal man helst gøre noget ud af sit udseende, men ikke for meget, og man må gerne have noget interessant at sige. Så det er lidt af en udfordring!

Paulo Costanzo startede på Balmoral Secondary School, men flyttede senere over på Mayfield Secondary School, som var en lokal kunstskole.

Hans første oplevelser med scenen var, da han spillede Tony i en opsætning af "West Side Story" i high school.

Han medvirkede senere i et par canadiske opsætninger af "Bogeyman" og "The Good Doctor".

Hans filmkarriere startede, som mange andre skuespilleres med mindre roller i telefilm, altså film, der aldrig kommer i biografen. Hans første roller var mindre roller som Young Vito i "The Don's Analyst", og som Arthur i "My Date With The President's Daughter".

I 1998 fik Paulo Costanzo sin første hovedrolle, som alienen, Aximili-Esgarrouth-Isrhill i TV-serien "Animorphs".

I 2000 fik Paulo Costanzo så sit debut på det store hvide lærred som "Rubin Carver" i filmen "Road Trip". Han fik hurtigt flere filmroller. Både i større og mindre film.

I 2004 spillede Paulo Costanzo sammen med Matt LeBlanc i hans spinoff-serie "Joey" som Joyes nevø, "Michael". Michael er en 20-årige raketforsker, der stadig bor hjemme hos sin mor, og som absolut ikke har held hos damerne. Denne rolle har givet ham meget ros fra forskellige anmeldere.

Jeg glæder mig i hvert fald til at se mere til den charmerende Paulo Costanzo i fremtiden.

Filmografi

  • The Tao of Pong (2004)


  • Joey (2004) (TV-serie)


  • A Problem With Fear (2003)


  • Scorched (2003)


  • 40 Days and 40 Nights (2002)


  • Gypsy 83 (2001)


  • Josie and The Pussycats (2001)


  • Road Trip (2000)


  • Animorphs (1998) (TV-serie)


  • Rescuers: Stories of Courage: Two Couples (1998) (TV)


  • My Date With The President's Daughter (1998) (TV)


  • The Don's Analyst (1997) (TV)


  • Kommende Film

  • Everything's Gone Green


  • Easier, Softer Way
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce