Aniston

Paris Hilton

Bitch eller bare kriminel?

Stakkel, stakkels Paris Hilton, det er bestemt ikke nemt at være en meget rig, meget ung, meget blond og en meget vild ung pige i Californien, og da slet ikke hvis man har efternavnet Hilton. Og som om alt det slet ikke var nok belastning for sådan en sød lille pige, så skal hun oveni købet overholde loven, vi forstår alle at det kan være meget, meget svært.
ANNONCE
Paris Hilton
Vi ved hvis alle, at pressens yndling, Paris Hilton, er i fængsel, men hvad er det helt præcis der sker. Lad os prøve at rede trådene ud...

Den 7. september 2006 bliver Paris Hilton taget i Hollywood for, hvad man derovre kalder for, uansvarlig spirituskørsel og anholdt. På dansk bilkørsel i skidefuld tilstand. Den betjent som anholdte hende sagde senere i retssagen, at hun var meget påvirket og at hun fik målt en promille på 0.8.

Dommen lød på $1500 i bøde, tvungen deltagelse i et alkoholprogram og frakendt kørekortet i 36 måneder. Men det afskrækkede nu ikke Paris Hilton særlig meget, for den 15. januar 2007, bliver hun atter stoppet af den californiske highway patrulje, som fortæller hende at hun har fået frakendt kørekortet og dermed bryder loven, dette skriver hun under på.

27. februar 2007 er den gal igen, sheriffen stopper hende fordi hun overtræder hastighedsbestemmelserne og hun bliver atter engang gjort bekendt med, at hun kører uden kørekort og at det vil få konsekvenser.

Ifølge hendes dom skulle hun have startet på alkoholprogrammet den 12. februar 2007, men da hun den 17. april 2007, stadig ikke har henvendt sig bliver det til sidst for meget for øvrigheden og 4. maj 2007 må hun derfor atter engang indfinde sig i retsbygningen i Los Angeles, for overtrædelse af hendes betingede straf.

De blå, bambi øjne, som normalt kan få alverdens mænd til at føje hende, virkede dog ikke på dommer Michael T. Sauer, og hammeren faldt øjeblikkeligt. 45 dage i den lokale arrest. Han var åbenbart mere end træt af hotel arvingen og hendes nykker for selv retten til at vælge hvor man vil afsone, som de fleste får lov til, blev hende undsagt.

Den 6. juni 2007 tager en storsmilende Paris Hilton efter en kort restaurant tur, med venner og familie til fængslet, hvor hun skal afsone de 45 dage. Tre dage, så længe holdt hun ud før hun fik overbevist en ny dommer om at hendes psykiske tilstand var for dårlig til at kunne klare en tur i brummen, som alle andre. Dommen bliver sat ned til 23 dage og hun må afsone derhjemme med en elektronisk fodlænke.

Dejligt tænkte Paris Hilton så fik jeg alligevel kringlet den. Men nej, Dommer Sauer som afsagde den oprindeligt dom var virkelig blevet træt af Paris Hilton og hendes nykker og afgjorde ved appellen at hun skulle tilbage og tage sin fulde straf.

Selv ikke hendes grædende "mor, mor" hjalp denne gang. Så nu er lille blonde Paris Hilton tilbage i den virkelige verden og hendes celle. Det bliver spændende hvad der sker i næste kapitel af dette drama fra Hollywood.
ANNONCE
Paris Hilton
&mode=related&search
Del

Seneste nyt

Annonce