Pans Hemmelighed
Ganske enkelt en fantastisk krimi!
Mens en hedebølge huserer i Danmark, er der en koldblodig seriemorder på spil i en forstad til København.
Drenge bliver bortført på deres 9 års fødselsdag, og deres lig bliver fundet med et Peter Pan-glansbillede i hånden, men politiet står tilbage uden spor af, hvem morderen er.
Gravide Maja er netop flyttet tilbage til sin barndomsby sammen med sin norske mand. Hun har meget idylliske minder fra den by, hun er vokset op i og ser frem til at give sit barn en tryg opvækst.
Men barndomskvarteret plages af angst på grund af bortførelserne og mordene på de små drenge. Og snart hvirvles Maja ind i hele seriemorderens uhyggelige univers...
I "Pans Hemmelighed" følger man både Majas, Pans - som seriemorderen kalder sig selv, og den sidste kidnappede drengs tanker.
Twist på twist på twist
Jeg er normalt ikke den store krimi-fan, men "Pans Hemmelighed" har været meget svær at slippe, og den sidste halvdel af bogen blev da også læst på en enkelt aften (og nat), fordi jeg simpelthen ikke kunne lægge den fra mig.
Bogen formår at byde på det ene twist efter det andet, og man bliver suget ind i den meget grusomme og fascinerende historie. Samtidigt er bogen meget autentisk og ekstremt velskrevet. Bedst som man tror, at hele mysteriet er løst, ja så formår Michael Katz Krefeld at føre læseren på ud af endnu en sti. Ganske enkelt brilliant!
Michael Katz Krefeld har tidligere skrevet manuskripter til blandt andet "Nikolaj & Julie" samt "Nynne", men han debuterede som romanforfatter i 2007 og for nyligt udkom så "Pans Hemmelighed", som forlagene sloges om at få rettighederne til.
"Pans Hemmelighed" er skrevet af Michael Katz Krefeld og er udgivet af Lindhardt & Ringhof.