Aniston

Påskøn hans ekskærester

Se det positive i din kærestes ekskæreste, og undgå Paranoialand

Ekskærester er en ubeskrivelig størrelse. En størrelse, som kan være svær at have med at gøre. En ting er ens egne ekskærester, men noget helt andet er ens kærestes ekskærester.

Påskøn hans ekskærester
Det er lørdag aften. Veninderne er i byen, men din aften står på kærestehygge bestående af film og snacks. Selvom I ikke har kendt hinanden så længe, så kan du mærke, at det her føles godt. Han er en god fyr, som lige har købt din yndlingsslik, fordi han har lagt mærke til, at det altid er det, som du spiser.

Drømmende overvejer du, om det mon er muligt, at ens hjerte kan smelte af begejstring. Og så sker det! Hendes navn bliver nævnt. Hende, som man ved findes, men som man helst så ikke fandtes, og som man helst ikke vil vide noget som helst om. Idyllen smuldres på få sekunder, og tankerne er nu et helt andet sted. I Paranoialand! 
 
Destination Paranoialand
Omgivelserne kan være forskellige, men situationen er den samme. Den første gang man hører om ens kærestes eks. Påmindelsen om, at han har haft en kæreste før en, og at han har været glad for hende, kan virke ubehagelig. Og i Paranoialand kan der opstå en masse tanker, som er dybt irrationelle. Tanker så som: "Er hun mon pænere end mig? Var han mon mere glad for hende end for mig? Mon han stadig er vild med hende?"

Og de irrationelle tanker kan blive ved i en ond strøm, og pludselig går det op for en, at ens lørdagsidyl er smuldret. I stedet for at fokusere på, at man har en dejlig kæreste, som har lagt mærke til ens yndlingsslik, ser man pludselig sig selv stå i Paranoialands ankomsthal. Helt fortvivlet og alene.

Paranoialand er ikke et behageligt rejsemål. Befolkningen er uretfærdigt strenge ved turister, så det eneste rigtige man kan gøre er, at købe en returbillet hurtigst muligst. Dette er dog nemmere sagt end gjort, for når man først er ankommet til Paranoialand, glemmer man nemt, hvor rart hjem er. Og på mystisk vis begynder tvivlen at ramme en, så snart man betræder gulvet i ankomsthallen, og man begynder at tro, at man måske har fortjent, at befolkningen i Paranoialand er så ubehagelige. Og hvordan man i første omgang havnede i et fly med destinationen, Paranoialand, kan være et mysterium, for man husker ikke at have købt billet.
ANNONCE
Påskøn hans ekskærester
Hjemme er bedst
I den reelle virkelighed er der stadig idyl. Din kæreste nusser dig på kinden, imens han siger noget sødt, som med det samme får dig sat på et fly retur. "Hvad er det, der lige er sket?" spørger du dig selv. Du er sammen med en fantastisk fyr, som er vild med dig, og imens har du været på et kort visit i Paranoialand på grund af påmindelsen om en ekskæreste. Det er jo tosset.

For hvad er det ved ekskærester, som sender os af sted til Paranoialand?

Muligvis er det kønsbestemt og kommer i "to-for-ens-pris-tilbudspakke" sammen med vores kvindelige kønshormon østrogen. Alle har en ekskæreste, og alle er ekskærester, så hvorfor får lyden af en ekskærestes navn sendt os af sted til Paranoialand? Skyldes det vores usikkerhed på os selv, og hvorvidt vi er gode nok, som vi er? Eller skyldes det en usikkerhed på vores kæreste og hans kærlighed?

Det er ikke til at svare på, og da alle forhold er forskellige, er ekskærestens betydning derved også forskellig, og derfor kan man ikke entydigt konkludere på, hvorfor vi bliver usikre på grund af en påmindelse om, at der har været en ekskæreste. Det væsentlige er, at der ikke er nogen grund til, at vi tager turen til Paranoialand.

Aldrig mere på visit i Paranoialand
Så hvad kan vi gøre for at undgå at havne i Paranoialands ankomsthal? Det handler om måden, vi tænker på. I stedet for at se ekskæresten som et element, vi helst ville undvære, skal vi prøve at se det positive i, at vores kæreste også har haft en fortid. Selvom man nogle gange kunne ønske sig, at han bare var faldet ned fra himlen til en og fløj derop igen, når man var færdig med ham.

I stedet for at lade os styre af stupide tanker og derved havne i Paranoialand, må vi prøve at styre vores tanker og se det faktiske i øjne. Alle har en fortid. Alle har en ekskæreste, og alle er en ekskæreste. Når vi havner i Paranoialand, skyldes det, at vi mindes om, at vores kæreste har haft et (kærligheds)liv med en anden før os. Hvorfor denne påmindelse ses som noget negativt, tror jeg skyldes, at vi som små piger har hørt for mange eventyr.
ANNONCE
Påskøn hans ekskærester
Som små piger fik vi læst højt fra
Men eventyr og virkeligheden er to vidt forskellige verdener. Ekskærester minder os om virkeligheden. Minder os om, at vi skal igennem et vist antal prinser, før vi møder ham, som vi skal leve med til vores dages ende. For inderst inde ønsker vi måske en fyr, som aldrig har elsket en pige før os, og som vil elske os for altid.

Og dog, for er det så idyllisk som det lyder? Vil vi ikke helst elskes af en fyr, som har elsket andre før os, så han ved, hvad det vil sige at elske nogen?

Og selvom fortiden kan virke ubehagelige, bør vi se den som en positiv ting. Vi behøver ikke elske hans fortid, men vi behøver at kunne leve med den. Hans fortid er en del af ham, og for at elske ham, må vi derved affinde os med det liv, som han har haft, før vi blev en del af det. Og ekskærester er en del af den fortid. Vi bør ikke underkende en kærestes fortid, da den har været med til at udvikle ham som menneske, og derved har gjort ham til den fyr, som vi forelskede os i. Det kan ikke udelukkes, at ekskærester spiller ind i selve udviklingsprocessen. Så næste gang en ekskærestes navn bliver nævnt, så lad være med at havne ombord på et fly med destinationen Paranoialand.

Men kontrollér dine tanker, og tænk: "Jeg sidder her med en skøn fyr, som har været sammen med andre kvinder, og stadig har valgt at være sammen med mig. Og derfor behøver jeg ikke frygte de kvinder, som har været en del af hans (kærligheds)liv, for jeg er en del af det nu".

Så nyd din prins og den tid i kommer til at tilbringe sammen i det kærlighedsramte univers, som nogen gange er så fantastisk, at det føles som om, at man er en prinsesse i et vaskeægte eventyr!   

"O, beware, my Lord, of Jealousy!
It is the green-eyed monster which doth mock The meat it feeds on".

Shakespeare, "Othello", Akt tre, Scene tre.
ANNONCE
Del

Seneste nyt