Aniston

Påskeræs efter rejser

Rift om rejser i påsken.

Påskeræs efter rejser

Vil du ud og se verden i påsken? Så skal du måske til at skynde dig.

Rigtig mange har nemlig for længst fået rejsefeber, og det betyder, at der er så godt som intet tilbage at byde på, når det handler om at rejse væk i påskeferien.

Apollo Rejser melder allerede nu udsolgt på alle afgange fra Kastrup på de mest attraktive afrejsedage, lørdag den 23. marts samt søndag den 24. marts. Og fra Billund er der kun begrænsede pladser tilbage.

Egyptens lune vinde trækker
Knap 35.000 danskere pakker kufferten i påskedagene, og det er tilsyneladende specielt Egypten, der ser ud til at lokke - og det på afgange fra både Kastrup og Billund.

”Danskerne valfarter sydover i påsken, og der er ingen tvivl om, at påskens tidlige kalenderplacering bevirker, at rigtigt mange i år fravælger Danmark til fordel for sydligt beliggende breddegrader som Egypten, Jordan og De Kanariske Øer. Vi har længe ligget lunt i svinget på påskeafgangene, og den netop overståede weekend med positive skatteopgørelser retur synes tilmed at have ekspres-ekspederet det sidste," fortæller Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef i Apollo.

Der er altså så godt som udsolgt ud af Kastrup på de mest eftertragtede afrejsedage i påsken, men Apollo Rejser lover, at de endnu har få 14-dages pladser tilbage.


Top-fem i påsken (med afrejse fra Kastrup):

  1. Hurghada i Egypten
  2. Gran Canaria
  3. Sharm el Sheikh
  4. Jordan
  5. Fuerteventura


Top-fem i påsken (med afrejse fra Billund):

  1. Sharm el Sheikh
  2. Hurghada
  3. Antalya i Tyrkiet
  4. Fuerteventura
  5. Tenerife
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce