På julemarked i Europa
Hotels.com har udvalgt europæiske destinationer med julemarkeder for enhver julesmag.
Hoteleksperten Hotels.com giver neden for deres bud på, hvor i Europa der er julemarkedsoplevelser at hente.
Prag er kendt for sine mange julemarkeder (eller på tjekkisk vanocni trh) rundt omkring i byen. Det mest populære finder man på Old Times Square, hvor et stort juletræ dominerer centrum med over hundrede af lys. I de små træhytter kan man købe traditionelt håndarbejde såsom glasvarer, smykker, broderede sager, trælegetøj samt meget mere. For den interesserede eller sultne kan man overvære traditionel madlavning og få fornøjelsen af at smage de mange lokale specialiteter som skinke ristet på spyd, barbecuepølser eller ’Trdelník’ – et varmt sukkerovertrukket wienerbrød. Og så må man selvfølgelig ikke gå glip af de mange tjekkiske ølspecialiteter! For børnene er der underholdning i dyrestalden, hvor man har mulighed for at klappe en ged, et får og et æsel. Hotelpriserne er i den helt lave ende med en betalt gennemsnitspris på 608 kr. 1. halvår 2013 ifølge Hotels.com’s Hotel Price IndexTM (HPI®).
Find mere information om åbningstider og andre julemarkeder i Prag her.
Berlin (25.11.13 - 31.12.13)
Berlins historiske julemarked beliggende på Gendarmenmarkt er kendt for at være det mest spektakulære i den tyske hovedstad. Dette er måske også årsagen til, at markedet er et af de mest besøgte julemarkeder i Tyskland. De smukke julepyntede kulisser lyser metropolens centrum op i selv den mørkeste julemåned, og kan man alligevel ikke helt slippe juleshoppingen, har man mulighed for at købe en julegave eller to i det berømte smukt pyntede varehus KaDaWe, der har alt, hvad julehjertet begærer. Også her er hotelpriserne til at overkomme – 665 kr. var den gennemsnitlige pris på en overnatning 1. halvår 2013 ifølge Hotels.com’s Hotel Price Index.
Se nærmere information om julemarkedet her.
Wien (16.11.13 - 24.12.13)
Tag børnene i hånden, og træd ind i en eventyrverden, der byder velkommen for både store og små julehjerter. I Wien er Rådhuset pyntet festligt op, og parkerne omringer det i smukkeste forstand med glitrende julestjerner, lysende julehjerter, gran og glimmer. Ungerne har mulighed for at få en tur i en gammel Wien-karrusel, de kan køre med den lille sporvogn gennem det (forhåbentlig) sneklædte landskab eller klappe en lille pony på deres vej mod varm chokolade. Og ikke nok med det er der også et juleværksted for de små kreative hænder. For rollingernes forældre er der også en hyggelig beskæftigelse at finde i de utallige boder, der frister med flotte julegaver og lækre delikatesser. Hotelpriser her er lidt højere end i både Prag og Berlin med en betalt gennemsnitspris på 810 kr. ifølge Hotels.com’s Hotel Price Index.
Se nærmere information med specifikke åbningstider her.
London (11.11.13 - 31.12.13)
Danskernes storbyfavoritdestination, London, har også meget at byde på op til jul. Borough Market er Londons ældste og måske også bedste madmarked, og man kan med fordel shoppe britiske specialiteter, der er lavet specielt til årstiden, mens man nyder de mange levende musikalske optrædener. Og de klassiske britiske julesange kan da næsten ikke andet end at få en i julehumør. Her skal man dog slippe lidt flere skejser for hotelovernatningen – 1.074 kr. løb den gennemsnitlige pris op på 1. halvår 2013 ifølge Hotels.com’s Hotel Price Index.
Se de aktuelle åbningstider på hjemmesiden her.
Barcelona (slutningen af november/start december - 23.12.13)
På de lidt mere sydlige breddegrader tilbyder Barcelona et klassisk og velbesøgt julemarked lige foran den kendte katedral, som man kan besøge ved samme lejlighed. Julemarkedet, Fira de Santa Llúcia, er smækfyldt med hyggelige juleboder, der bl.a. sælger juletræer, dekorationer og misteltene. Markedet har en sektion, ’Artesania’, der sælger mange forskellige håndlavede og traditionelle produkter såsom smykker, legetøj og lædervarer. Det er især værd at besøge markedet ved aftentid, hvor julelysene glimter mod den imponerende og smukke katedrals facade. Hotelprisen lå i 1. halvår 2013 gennemsnitlig på 858 kr. ifølge Hotel Price Index.
Læs mere om markedets åbningstider på siden her.